NB! Denne side har været ude for et serverskifte og er aldeles ikke 100% overført til denne nye server endnu. Det eneste link der virker er det til Sysav. Faktisk findes der en underside om lokalradio og om motorcykler, men de er ikke ret se-værdige, så der er ingen åbne links til dem.

I må da gerne se de første billeder af min MC fra marts 2006 - de er her:
MC

SHS-Consult er et enmandsfirma ved Søren H. Sørensen, der beskæftiger sig med en masse ting indenfor computere. Der er lavet mest automatik (SRO / SCADA), men også meget måleteknik specielt indenfor professionel distribution af TV-signaler. I de seneste par år har der været suppleret med en del CGI-programmering til en Apache-server under RedHat Linux. Lad mig præsentere nogle sandheder om firmaet.

Sådan ser indehaveren selv ud i 2001

Senere bliver billedet klikbart for at se et C.V.
ilink er navnet på en links-liste hvor brugerne selv kan tilføje nye links. Lige her på denne site er der tale om Linux- og programmeringsrelevante links. Klik her for links
KISS-chat er navnet på det største af mine CGI-projekter. Det er lavet til web-stedet www.homospot.dk og det har hidtil været et non-profit projekt.

Dette billede bliver også klikbart for en nærmere beskrivelse af chatten.

En salgbar version af chatten (for Linux) vil være klar i foråret 2002, men allerede nu og også efterfølgende vil det være muligt at leje en chatmulighed. Klik her for mere information
Billedet viser SYSAV AB, Malmö Avfallsvärmeverk, hvor jeg siden 1991 har vedligeholdt et computersystem som jeg installerede i efteråret 1991. Anlægget overvåger en række driftparametre og rapporterer disse, men det styrer også en række miljøforbedrende tiltag, herunder ikke mindst reduktion af NOx gasser (nitrøse gasser). Anlægget er et netværk af PC'er (11 stk), der kører under operativsystemet QNX.

Klik på billedet for mere info.
CP-02 er navnet på det næstsidste projekt jeg lavede til TeleDanmark i 1995. Det er en lille kasse baseret på en 8748-processor, der beskytter telefoncentraler mod hacker-angreb gennem en avanceret call-back funktion, hvor der bevidst skiftes telefonlinie ved returkaldet.
TeleDanmark Signalmålesystem for distribution af kabel-TV. Der oprettes en database med alle data for alle distributionssteder, og data fra Philips PM9565 repræsenteres i meget store søjlediagrammer med farveskift for overskridelser af normerede målegrænser. Beregnet til justeringer i felten af TeleDanmark kabel-TV.
TeleDanmark, et system for kvalitetsmåling på indgående signaler til Kabel-TV. Projektet er kørt over mange år og startede med 10 kanaler og senere udvidet op til 38 kanaler på video-niveau. Der blev lavet fuld remote-kontrol, også af grafiske dele, og anlægget kunne selv ringe til en ansvarlig ved større signal-fejl. Grafik med 1.200 bps modem blev gjort muligt ved kun at overføre de numeriske data grafikken blev bygget af.
Telestyrelsen. 2 ens målevågne til analyse af større fællesantenneanlæg. Bestilt i 1990 og det blev et hel-års projekt. Der er en målemodtager (EMFT fra Rohde & Schwarz), en video-analysator (UVF fra Rohde & Schwarz), en teletekst-analysator (fra britiske VG-electronics), en spectrum-analysator (fra japanske Advantest), et digital storage oscilloscop (fra japanske Iwatsu), en modificeret video line selector (fra Philips) og det hele koblet sammen med en IBM PS/2 (ISA-bus model). I en senere udbygning blev VG-instrumentet bygget om af SHS, så den kunne vælge flere mønstre for det tekst-TV der kunne optræde. I den oprindelige konfiguration indgår også en signalgenerator type SMH fra Rohde & Schwarz, der blev fjernstyret gennem en radiolink. Konvertering mellem EIA-232 og IEEE-488 blev foretaget af en kasse fra Black Box. Formålet var at kunne lave et frekvens-sweep af et TV-nets båndbredde.
Hagesüd Interspice var et projekt der var bestilt hos Philips i Kassel. De havde i forvejen 5 mand på sagen, men var i tidnød, så de købte mig og min kollega i København til assistance. Hagesüd er en 100% automatisk krydderifabrik med lagerstyring. Der hentes automatisk materialer fra et lager i reol-struktur, hvor de enkelte kontainere identificeres med en lille mikrobølge-aflæsbar brik, og containeren køres frem til en vægt hvor den programmerede mængde afvejes og blandes med andre ingredienser. Dette projekt dannede senere grundlag for dannelsen af firmaet M+H Gesellschaft für realtime software m.b.H. som lavede den basis-software, som SYSAV senere blev baseret på.
McKay Bay Refuse to Energy Facility er et forbrændingsanlæg beliggende i Tanpa i Florida. Det er installeret i 1985 i samarbejde med Vølund Miljøteknik. Det er et stort anlæg med 4 forbrændingsovne og der produceres el fra affaldet her. Det hele overvåhes af en Philips P-800 minicomputer. Det gjorde det nok ikke ret længe, for Philips kunne ikke yde en passende service i USA, og vi kunne ikke hænge i en flyver over Atlanten hele tiden.
I/S Fasan er et forbrændingsanlæg der ligger ved fjorden i Næstved i naturskønne omgivelser. På grund af beliggenheden er der gjort meget ud af anlæggets arkitektur og farve i forhold til miljøet. Det var med dette projekt (1983/84) jeg for første gang kom til at arbejde med grafik i form af bargraphs.
Nåja - så er jeg jo radioamatør (CEPT kategori-1, også kendt som A-licens). Det har jeg for nylig genoptaget (dec. 2006). Der er ikke meget info om det her endnu, men jeg har lavet et ordentligt program for beregning af QTH-locatorer efter det nye verdensdækkende system.
Det findes her QTH