Endorfiner er den største gave !

Endorfiner:

Ved en velegnet meditation kan du selv lære at producere endorfiner - kroppens eget lykkehormon. Ordet endorfin er dannet af to latinske ord som ”Endogen” som betyder inde fra kroppen, og ”Morfin” da endorfin egentlig er en form for morfin, som dannes  inde i kroppen – eller kroppens egen morfin. Endorfin er et såkaldt transmitterstof, som frigives fra både hjernen og rygmarven. Stoffet blev opdaget i 70’erne, da USA lancerede kampagnen ”War on Drugs” og ligner i sin opbygning og virkning som morfin. Endorfiner dæmper stress, ligesom det forstærker immunforsvaret, gør os godt tilpas og dæmper ubehag – fysisk og psykisk. Endorfin er kroppens egen medicin – gratis og helt uden negative bivirkninger. Prøv en velegnet meditation - det virker!

 

Viden om endorfiner:

Endorfiner er kroppens eget morfin. Det udskilles ved intensiv idrætsudfoldelse og kan give øget velvære trods anstrengelserne. Endorfinerne har flere positive bivirkninger end det endnu er lykkedes at bevise de har. En af dem er at de er smerte- og stressdæmpende. De får ikke smerte eller stress til at forsvinde, men endorfinerne virker på dele i hjernen på samme måde som morfin. Det vil sige de dæmper følelsen af smerte.

 

Lav din egen medicin - motion sætter god gang i kroppens biokemi

Nogle kalder det kroppens eget morfin. Og der er noget om snakken, for kemisk set er morfin og endorfin i familie med hinanden. Endorfin er et stof med mange virkninger – en af dem er, at stoffet undertrykker smerter.
Endorfin er et såkaldt transmitterstof, som frigives fra både hjernen og rygmarven. Stoffet findes altid i kroppen, men motion får koncentrationen til at stige, og af samme grund kan motion være et udmærket middel mod smerter.
Kroppen fremstiller så at sige sin egen medicin – gratis og helt uden bivirkninger. Eller rettere: Helt uden negative bivirkninger, for endorfin har faktisk en lang række positive bivirkninger: Ud over at dæmpe smerter, får stoffet ens humør og velbefindende til at stige. Endorfiner dæmper desuden stress, ligesom det forstærker immunforsvaret.
Ikke blot motion øger koncentrationen af endorfiner. Det samme gør en god forelskelse, latter og orgasme, så der er virkelig tale om et stof med klar forbindelse til gode følelser.

Motion mod depression

At motion og endorfiner giver psykisk velvære, udnyttes i stigende grad terapeutisk. Fx er der rigtig gode erfaringer med at bruge motion som medicin til mennesker, der lider af angst eller depression. Virkningen er undertiden forbløffende – deres søvn bliver bedre, appetitten øges og hele deres energiniveau stiger.
Ofte forsvinder muskelspændinger, uro og rastløshed i kroppen, hvortil kommer, at motionen kan medvirke til, at angste og de-pressive mennesker igen åbner øjnene for de positive sider ved tilværelsen – alt i alt viser erfaringerne, at motion dels kan være med til at mindske en depression, dels forebygge nye anfald. Det har også vist sig, at mennesker med angstanfald kan lære at forebygge anfaldene ved at dyrke motion – bedst effekt har det, der kaldes aerob motion. Det er motionsformer som svømning, skiløb, dans, cykling og løb – altså motionsformer, hvor lungerne bliver brugt flittigt.

Danner dopamin

Endorfin-produktionen er bestemt ikke den eneste, der stiger ved motion. Faktisk sætter motion fart i en sværm af signalstoffer og hormoner, og generelt er der tale om stoffer, som har en meget gunstig virkning på kroppen. Fx stiger også produktionen af dopamin, som er et vigtigt signalstof i hjernen – hjernecellerne bruger det, når de sender besked til hinanden. Dopamin kaldes også kroppens eget belønningssystem, for det får os til at føle os godt tilpas. Også det er smertestillende, hvortil kommer, at dopamin har en positiv virkning på både vores korttidshukommelse og vores evne til at koncentrere os og lære nyt.
Også når det gælder stress, har motion en god og veldokumenteret virkning på kroppens biokemi. Adrenalin og noradrenalin hedder to af de stress-hormoner, kroppen råder over. De frigives af binyre-marven og har en lang række virkninger – kort sagt gør de kroppen anspændt og klar til kamp. Fx får de blodkarrene i huden til at trække sig sammen, så der bliver sendt mere blod til de vitale organer.
Kortvarigt stress er ingen skade til, men langvarig stress sætter sig i kroppen og kan give varig skade. Men også det kan motion modvirke, for motion får koncentration af stress-hormonerne til at falde. Det giver velvære og får kroppen til at slappe af.
Så hører du en løber eller en anden ivrig motionist fortælle, at han eller hun har fået mere overskud, mere energi og mindre stress af at motionere, er det ikke tomt pral, men simpel biokemi! Men motion er naturligvis langt mere end biokemi – det er også glæden ved så at sige mærke kroppen indefra, hvortil kommer, at motion fremmer kreativitet og styrker hjernen. Det er påvist ved flere undersøgelser, så kort sagt: Motion er godt for både krop og sjæl.

 

 Nogle oplever en lykkerus

Mange løbere har oplevet det fænomen, som kaldes ”runners high”. Det kan nærmest beskrives som en lykkerus, som typisk indfinder sig efter 30-45 minutters løb eller anden form for intensiv motion. Så er kroppen på toppen, rytmen er god og man synes nærmest, man svæver – og synes, man kan blive ved med at løbe i al evighed, for ens tidsfornemmelse er mere eller mindre sat ud af kraft. ”Runners High” tilskrives normalt de endorfiner, der frigives under motion, men skyldes måske snarere det massive sanse-bombardement af hjernen under hård træning. Mens man løber, strømmer det ind med impulser fra både hjerte, lunger og muskler, og det får hjernecellerne helt op på mærkerne. Lykkerusen er ikke en oplevelse, man skal regne med hver gang, man løber – den opstår kun, når forholdene er optimale og den kan ikke fremprovokeres. Pludselig er den der bare.

 

 

Indlæg: nr. 1

Jeg er blevet glad for en naturmiddel, endorfin. Det er lettere smertestillende, giver er behagelig rus og en følelse af velvære. Det virker også slankende, hvis man lige styrer sin appetit lidt. Midlet koster en fysisk indsats og fås alle vegne, på gader og stier, i motionscentre og svømmehaller. Bivirkningerne er dog at man bliver afhængig - prøv det alligevel - fed virkning.

 

Indlæg: nr. 2

Jeg bruger også dette middel, det er rigtig godt mod kroniske smerter. Ja - jeg er også blevet afhængig, somme tider har jeg "produceret" så meget at jeg har været lettere euforisk.
Hvis ikke jeg havde fået øje på dette vidunderlige middel, ja så havde jeg nok været afhængig af en kørestol.

 

 

 

TILBAGE IGEN