1. Engestofte Sogn

2. Fjelde Sogn

3. Majbølle Sogn

4. Radsted Sogn

Link til siden: Landsognene i Sakskøbing kommune, 2: Sakskøbing Landsogn, Slemminge, Tårs, Vigsnæs, Våbensted

Link til siden: Sakskøbing købstad

I 1568 såvel som i 1664 var der 21 gårde i Engestofte sogn. Alle byerne havde 3-vangsbrug i landsbyfællesskabets tid. Sognet blev som egnen generelt hårdt ramt under den svenske besættelse 1658-60.

I 1859 havde sognet et areal på 1596 tdr. land, hvoraf 250 tdr. fredskov (Bøgeskov). Hartkornstallene var 153 tdr. a. og e., 5 1/4 td. sksk. og ½ td. msk. Sognet rummede byerne Engestofte (med kirke, skole og vindmølle), Forneby, Olstrup og Skovby. Dertil hovedgården Engestofte på 44 tdr. hartkorn, 340 tdr. land og dobbeltgården Hannetofte. I alt var der 16 gårde og 27 huse i sognet, hvoraf 4 gårde og 12 huse lå udenfor byerne. Øen Borgø i Søndersø hørte dengang som nu også til Engestofte sogn. På Borgø byggedes ca. 1195-1200 den kongelige borg Rævshaleborg; borgen blev imidlertid indtaget og ødelagt allerede under et bondeoprør i 1256.

Indbyggertal: 1801: 236, 1834: 273, 1840: 288, 1855: 344, 1870: 351

Sognet har været anneks til Våbensted sogn siden 1570.
 

Engestofte fik sin første skole i 1732 og et hospital i 1734 med plads til 6-7 lemmer, begge bekostet af den daværende ejer af Engestofte gods, Bodil Wichmann, f. From.

Byens skole havde pr. 1872 1 lærer og ca. 60 elever. Samme år rummede byen kun 4 gårde (alle nu selvejergårde), 4 huse med jord, 2 jordløse huse samt 5 arbejderhuse til Engestofte hovedgård. Antallet af gårde er altså blevet reduceret, velsagtens ved sammenlægninger og ved at gårde er blevet inddraget under hovedgården. Vores kilder fortæller ikke denne historie i detaljer, men et par brudstykker kan vi finde. Gården Kamperhavegård i Slemminge sogn blev således udskiftet fra Engestofte by mellem 1787 og 1801 og gården Hannetofte etableret som en dobbeltgård (på Engestoftes bymark) omkring 1815. Og i 1852-53 frikøbtes de omtalte 4 gårde i byen (bl.a. Hannetofte), mens 2 andre gårde (Skovgårdene op til Bøgeskov) blev lagt ind under hovedgården

En gammel stubmølle i Engestofte nedbrændte i 1881 og erstattedes af en hollandsk vindmølle, som senere suppleredes med bageri og forretning. Møllen blev nedlagt omkring 1940.

Engestofte skole blev nedlagt i 1961, da der byggedes en centralskole i Våbensted.

Bebyggelsen Skovby ligger på Engestofte bys jorder, der hvor de to Skovgårde blev nedlagt i 1852-53. I 1872 var der 5 huse med jord i Skovby, foruden 1 skovriderbolig og 1 fiskerhus ved Søndersø.

Engestoftes lille, sengotiske kirke ligger klods op af hovedgården Engestofte og fremtræder således tydeligt som en kirke anlagt af herskabet. Kirkens altertavle er et fornemt billedskærerarbejde fra ca. 1510, fremstillet i Lübeck til Maribos Birgittinerkloster. Kirkens lille spir er fra 1660. Våbenhuset er fra 1786 og oprindeligt bygget som gravkapel for Wichfeld-slægten, det blev omdannet til våbenhus ved en restaurering af kirken i 1856.
 
 

Jørgen Wichfeld, godsets ejer 1751-97, fik i 1770 kongelig bevilling til at drive en fabrik for stivelse og pudder på Engestofte. Han købte også Ulriksdal i det nærliggende Godsted sogn i 1776.

Under besættelsen gjorde den engelsk-fødte godsejerfrue Monica Wichfeld med kontakter til både Frit Danmark og den engelske faldskærmsorganisation SOE gården til et centrum for den lokale modstandsbevægelse 1942-43 med fremstilling af illegale blade, modtagelse af nedkastede våben og skjulested for faldskærmsfolk. Hun skaffede også mange penge til modstandsbevægelsen. Hun, hendes mand og søn blev imidlertid arresteret af tyskerne i januar 1944; familiemedlemmerne havde stort set ikke været inddraget i modstandsarbejdet og blev løsladt, men Monica Wichfeld selv blev dømt til døden ved en tysk krigsret i maj 1944. Dommen blev dog ændret til livsvarigt tugthus, og hun blev overført til tysk fængsel, først i Cottbus og siden i Waldheim, hvor hun døde af lungetuberkulose i februar 1945. En datter, Varinka Wichfeld, var også involveret i modstandsarbejdet og blev gift med SOE's danske chef, Flemming B. Muus, i 1944.

Godsets ejere siden ca. 1550:
- ægteparret lensmand Jørgen Urne (død ca. 1558) og Anne Glob (død 1562)
- ægteparret Anne Jørgensdatter Urne og norsk kansler Peder Ottesen Huitfeldt (død 1584)
- ægteparret Anna Pedersdatter Ottesen Huitfeldt og Hans Wittorp (død senest 1599)
- 1614 (?)-1653: ægteparret Barbara Hansdatter Wittorp (1591-1653) og kongens kansler Christen Friis (1581-1639)
- 1653-1695: ægteparret Anna Cathrine Friis (død 1698) og Tønne Juel (død 1684)
- 1695-1721: ægteparret Christian Lerche (1667-1720, også ejer af godset Nielstrup i Våbensted sogn) og Sophie Ulrikke von Reichau (død 1745)
- 1721-1727: ægteparret Sophie Ulrikke von Reichau (forgængerens enke) og oberst Christian Ulrich von Hausmann
- 1727-1751: ægteparret Bertel Wichmand, købmand i Nykøbing F. (1677-1732), og Bodil Cathrine From (død 1760)
- 1751-1797: ugift etatsråd og vicelanddommer Jørgen Wichfeld (født Wichmand som søn af førnævnte Bertel Wichmand, men adlet under navnet Wichfeld i 1777)
- 1797-1851: ægteparret oberstløjtnant Henning Wichfeld (1767-1846, førnævnte Jørgen W's nevø) og Anne Henriette Marie Bräes (1778-1853)
- 1851-1886: ægteparret Jørgen Wichfeld (1800-1888) og Warinka Rosenkrantz (1822-1905)
- 1886(?)-1907: ægteparret kammerherre og hofjægermester Niels Henning Fr. Wichfeld (1849-1907) og Ellen Brun (1861-1949)
- 1907-1966: ægteparret Jørgen Adalbert Wichfeld (1885-1966) og Monica Emily Massy-Beresford (1894-1945)
- pr. 2002 ejes godset ligesom Søholt Gods af dødsboet efter W. O. Berntsen: Engestofte-Søholt Fonden
- november 2003 er Engestofte, Søholt og Ulriksdal blevet købt af ægteparret Christel og Frederik Lüttichau

I 1859 havde sognet et areal på 1336 tdr. land, hvoraf 80 tdr. land fredskov (Fjelde Skov), hartkornstal: 136 1/4 tdr. a. og e. Sognet rummede byerne Fjelde, med kirke og skole, samt Kartofte. Der var i alt 21 gårde og 26 huse i sognet, hvoraf 7 gårde og 13 huse udenfor byerne.

Indbyggertal: 1801: 278, 1834: 288, 1840: 306, 1855: 336, 1870: 369.

Sognet er annekssogn til Slemminge og har minimum været det siden reformationen 1536.
 

I 1735 byggedes der i Fjelde en skole tæt ved kirken. En ny skole blev bygget i 1814 på grænsen til Toreby sogn, da skolen skulle deles mellem Fjelde sogn og Rykkerup by i Toreby sogn. Dette skolefællesskab blev ophævet i 1860 og en ny skole bygget i Fjelde by. Denne afløstes igen af en ny skole bygget i 1904 og udvidet med en lærerbolig og endnu en skolestue i 1922. Skolen lukkedes i 1976.
   

Fjelde Kirke er en romansk kirke, tårnet en tilbygning fra 1500-tallet, bekostet af herskabet til Nørregård. Kirken har også et våbenhus. Altertavlen er en katekismustavle (altså en tavle med bibelord i stedet for billedudsmykning). Prædikestolen er fra ca. 1610, døbefonten fra ca. 1575.
 

Kartofte har også haft en, nu nedlagt, brugsforening, 'Fjelde Brugsforening'.

Ved matriklen i 1688 var der 74 gårde med i alt 380 tdr. hartkorn, 16 huse med i alt 5,8 tdr. hartkorn og 9 jordløse huse i sognet. Sognet var blevet hårdt ramt under den svenske besættelse 1658-60, og mange af gårde lå øde eller var først netop genopført ved matriklerne i 1662 og 1688.

Pr. 1859 havde sognet et areal på 3758 tdr. land, hvoraf 670 tdr. land fredskov (en del af Storskoven). Hartkornstallene: 375 1/4 td. a. og e., 12½ td. sksk. og 1½ tdr. msk. Der var i alt 59 gårde og 74 huse i sognet, hvoraf 29 gårde og 63 huse udenfor byerne. I sognet byerne Majbølle, Soesmarke, Hjelm og Guldborg..

Folketal: 1801: 800, 1834: 941, 1840: 1036, 1855: 1086, 1870: 1118.

Indtil 1850 var alle gårdene og husene fæstegårde og -huse under Baroniet Guldborgland. De solgtes imidlertid til selveje fra 1850'erne.

Hjelm Nor blev indvundet i 1923, og sognets areal forøget til 2300 hektar. Før denne landindvinding havde sognets kyst ud til Guldborgsund været udsat for oversvømmelser, når vinden var i nordvest.
 

Majbølle Kirke stammer oprindeligt fra midten af 1200-tallet og var viet til Skt. Anna, Marias moder. Det store sengotiske Anna-kapel på kirkens sydside (der oprindeligt har været adskilt fra kirken) og tårnet blev tilbygget i 1400-tallet. Indvendigt har kirken været udsmykket med kalkmalerier fra sidst i 1400-tallet af Elmelunde-mesteren; de blev overkalket efter reformationen, genfundet i 1876, men igen overkalket. I middelalderen var der en helligkilde ved kirken, sandsynligvis lige øst for Anna-kapellet, og valfarterne hertil har formentligt været med til at finansiere kirkens store udvidelser i 1400-tallet. Men efter reformationen i 1536 tyndede det ud i valfarterne til kirken, indtil de helt stoppede i 1700-tallet, og kirken begyndte at gå i forfald. Endnu i 1706 klagede præsten i Majbølle dog over de fortsatte valfarter til kilden.

1690-1803 var Majbølle annekssogn til Sakskøbing. 1726 købte Abraham Lehn til Berritsgård kirken, og han og hans efterfølgere på Berritsgård/Baroniet Guldborgland fik sat kirken i stand. Kirken blev restaureret 1854-55 og igen i 1940. Den nuværende altertavle er fra 1877 og erstattede en altertavle fra 1638, som oprindeligt havde stået i Orebygårds Kapel og nu er på Nationalmuseet. Kirkens prædikestol og stolestader er fra restaureringen 1854-55.
 

Majbølle Mølle nævnes første gang i 1612. En stubmølle blev opført ca. 1760 og erstattet af den nuværende hollandske vindmølle i 1896. Møllen blev stærkt beskadiget af en storm i 1938 og af et lynnedslag i 1944. Møllen blev istandsat af Majbølle Møllelaug fra 1982 og genindviet i 1988.

Majbølle fik et forsamlingshus i 1909, en ny skole i 1916 (ombygget til motel i 1990), et andelsmejeri i 1917, et alderdomshjem i 1957. Andelsmejeriet blev nedlagt i 1958, og bygningen henstår i dag som en ruin. Byen har også rummet en møbelfabrik (nedrevet 2002).
 

Soesmarkes gamle skole blev nedrevet i 1916 og erstattet med en ny og bedre skole.
 
 

Der opførtes skanser ved Guldborg under Karl Gustav-krigen 1657-60, men skanserne kunne ikke forhindre en svensk erobring af Lolland i 1658, hvor svenskerne brød Roskilde-freden og forsøgte en erobring af hele Danmark.

Guldborg hørte oprindeligt ind under Soesmarke by. I 1859 var der 2 gårde og 40 huse i Guldborg, foruden kro, vindmølle, lodsstation og færge. Færgeoverfart til Lolland foregik først med robåd, som kunne slæbe en efterfølgende pram med plads til et køretøj, siden fra 1867 med trækfærge som blev trukket over af færgekarlene ved hjælp af udspændte tove og et spil, og fra 1904 med motorfærge, som kunne medtage 2 forspændte hestevogne. Den gamle firlængede færgegård med stor rejsestald blev ødelagt af en storm i 1862 og erstattet af en ny færgegård ved havnen, en gård som nu er i stærkt forfald. Færgefarten forsvandt, da Guldborgbroen (Christian X's Bro) byggedes i 1933-34. En egentlig havn havde Guldborg fået i 1860'erne, hvor Baroniet Guldborgland skulle bruge en havn til udskibning af tømmer fra sine skove. Foruden færgefart og udskibning af træ brugtes havnen også til udskibning af korn, svin og kreaturer fra egnen, og der blev drevet lidt fiskeri fra Guldborg. Fra midten af 1800-tallet og frem til ca. 1900 lå der også et skibsværft ved Guldborg, værftet byggede især fiskerbåde. Guldborgs første rigtige havnekaj anlagdes først i 1947. Der lå også et stort, nu nedbrændt kornmagasin i Guldborg.

Guldborg rummede en husholdningsskole 1898-1905. Skolens bygninger blev herefter indrettet til missionsk højskole for kvinder. Bygningerne brugtes senere først til hvilehjem og så til motel. Motellet lukkede i 1997: Guldborgsundtunnelen, som åbnedes i 1988 mellem Hjelms Nakke på Falster og Majbølle på Lolland, flyttede næsten al trafikken væk fra Guldborg.

På Lollandsiden lå den gamle færgekro, som blev ombygget til Hotel Prins Valdemar i 1890'erne og siden udvidet og ombygget flere gange. Hotellet blev nedlagt efter en brand i 1984 og hovedbygningen siden ombygget til lejligheder. På Lollandssiden lå også Guldborg Mølle, som blev nedrevet ca. 1922, og Guldborg Andelsmejeri, som blev opført i 1885, men lukkede allerede i 1917.

Et bageri, Skandinavien, opført i 1907, havde en ganske stor produktion og solgte brød på det meste af egnen.

Pr. 1916 havde Guldborg ca. 200 indbyggere, og der var foruden de allerede nævnte aktiviteter også en toldassistentstation i Guldborg, en lodsstation, en lervarefabrik, et savværk (ejet af Oreby gods), en brugsforening, en frugtplantage m.m. Og der gik dagvogn til Sakskøbing, en rute der blev motoriseret allerede i 1920. Lervarefabrikken havde afløst en tidligere fajancefabrik, der fremstillede fajanceovne. Leret leveredes fra Berritsgård Teglværk. Fabrikken lukkede omkring 1. Verdenskrig (?). Frugtplantagen Guldborghave udviklede sig til en betydelig succes i 30'erne og 40'erne, hvor ejeren bl.a. fremavlede guldborgæblet og også forsøgte sig med fersken-produktion. Guldborghave gik konkurs i 1970'erne.

1982 åbnede Sakskøbing kommune en børneinstitution, Kernehuset, i Guldborg.

Pr. 1859 havde sognet et areal på 6525 tdr. land, hvoraf 1139 tdr. land fredskov (Slåhave, Dyrehave, Studehave, Fruemose, Indelukket, Tågekrog, Drengeskov, Haveskov, Hydeskov og Fyrrevænget). Hartkornstallen: 555 1/4 td. a. og e., 10 3/4 td. sksk. og 9 tdr. msk. Der var i alt 63 gårde og 102 huse i sognet, hvoraf 27 gårde og 62 huse udenfor byerne. I sognet byerne Øster Radsted, Nørre Radsted, Radsted Langet, Hydesby, Krungerup og Pogemosetofte.

Folketal: 1801: 913, 1834: 1028, 1840: 1148, 1855: 1239, 1860: 1215, 1870: 1237.

I 1568 nævnes i sognet de senere forsvundne enkeltgårde Teglgården og Hesselskovgård. Teglgården nævnes også i 1662, og i 1664 nævnes landsbyen Tolstrup med 2 gårde. Tolstrup er tilsyneladende blevet sammenlagt med Radsted allerede i 1600-tallet. En anden nedlagt landsby i sognet var Brorup, der nævnes 1483.

Lollandsbanen anlagdes tværs gennem sognet i 1874. Ved Krungerup var der 1877-53 en holdeplads med sidespor, ændret til et trinbræt 1953-60, og ved Radsted var der et trinbræt 1874-77 og 1951-63. I dag kan man ikke stige af og på togene i Radsted sogn.
 

Radsted byskrå fra 1635 er bevaret.

Radsted kirkes ældste del (den vestlige del af skibet) er fra 1200-tallet, kirken forlængedes mod øst efter en nedrivning af det oprindelige kor i 1300-tallet. Tårnet er fra omkring 1400 og blev forhøjet med en etage og et spir til en samlet højde af 56½ m. i 1621 ved Elisabeth Rosensparre til Krenkerup. Hun lod også opføre et nordligt kapel til kirken i 1616 (Det Rosenkrantzske Kapel), og våbenhuset i 1621. Kirkens sakristi er fra 1784. Kirken blev restaureret 1868-70. Spiret brændte i 1898 efter et lynnedslag og blev genopført i 1900.

Radsted Hospital blev bygget 1641 ved Radsted kirkegård af Palle Rosenkrantz til Krenkerup, og blev fornyet og udvidet 1818 af grev C.H.A. Hardenberg-Reventlow, nu under navnet ‘Trøstens Bolig'. Oprindeligt var hospitalet beregnet til 3 mænd og 3 kvinder, fortrinsvis tidligere tjenere til Krenkerup, men der blev hurtigt pladsmangel: i 1690 og 1701 var der 16 beboere i huset. Lemmernes kost og andre fornødenheder finansieredes med landgilden fra 8 af Krenkerups gårdfæstere i Radsted samt 25 læs brænde og 1000 rdl. til 6% i rente at udbetale årligt fra Krenkerup gods. Endnu helt frem til hospitalets nedlæggelse i 1907 var der 4 ‘hospitalsbønder' i Radsted. Efter udvidelsen i 1818 blev der plads til 20 personer. Huset var bygget af mursten og havde tegltag, det rummede en kvindestue, en mandsstue, en fælles forstue og et fælles køkken. I 1907 blev hospitalet nedlagt og nedrevet. Udover Hospitalet havde kommunen et lille fattighus med 2 stuer pr. 1872.

Øster Radsted rummer også sognets præstegård, bygget 1801-02 efter en brand i 1799.

Øster Radsted havde en skole grundlagt i Palle Rosenkrantz' tid på Krenkerup. 1725 havde grev Christian Ditlev Reventlow bygget et nyt grundmuret skolehus med stråtag i Øster Radsted. I 1872 undervistes 70-80 børn i skolen. Nørre Radsted havde en skole, hvor der i 1872 blev undervist 50-60 børn. Radsted Centralskole byggedes i 1962.

Pr. 1859 havde byen også en vindmølle, den brændte og genopførtes omkring 1891. I 1872 nævnes et teglværk i Radsted (Idalund Teglværk?).

I 1904 opførtes et endnu eksisterende forsamlingshus i Radsted. I 1934 et alderdomshjem (som blev nedlagt i 1991). Byen har også haft en nu nedlagt brugsforening. 1982 åbnedes en daginstitution i Radsted (Børnegården), og i 1983 fik byen gadebelysning.
 
 

I 1731 oprettede Reventlow-familien et stamhus af Krenkerup, Rosenlund og Nørregård, og i 1815 blev dette gods ophævet til grevskab (grevskabet Hardenberg-Reventlow) efter ejerens erhvervelse i de foregåede år af Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal. Godset kaldtes herefter Hardenberg fra 1815 frem til 1938. På sit højdepunkt i 1840 var godset Danmarks 3.største og havde 1.599 td. htk. bøndergods, 539 td. htk. hovedgårdsjord og 34 td. htk. skov - 7 hovedgårde, 230 gårde og 274 husmandssteder. Hovedgårdene var foruden Krenkerup: Rosenlund, Nørregård, Nielstrup, Idalund, Christiansdahl og Sæbyholm, de to sidstnævnte beliggende ved Nakskov. Fra 1840'erne begyndte godset at bortforpagte sine hovedgårde, og fra 1853 påbegyndtes bortsalg af fæstegods fra godset. Årsagen til disse dispositioner var først og fremmest, at  godset var dybt forgældet pga. herskabets store prestigebetonede privatforbrug.

Herskabet var fra 1794 tysk og havde godsbesiddelser også i Tyskland. Af samme grund opholdt herskabet sig kun sjældent på Krenkerup frem til 1867. Herefter steg antallet af ophold på godset betydeligt, indtil herskabet direkte flyttede til Krenkerup efter 1. verdenskrig. Et udtryk for den stigende interesse for Krenkerup var det nye haveanlæg, der blev påbegyndt i grev Holck-Hardenberg-Reventlows tid på godset 1867-85 og videreført under hans efterfølger. Tjenerstaben udbyggedes tilsvarende fra kun 2 ansatte i 1850 til 14 i 1890.

Lensafløsningen i 1924 kostede godset store afgifter til staten og afgivelse af jord til 127 nye statshusmandsbrug. Men endnu i lensgreve Heinrich Haugwitz-Hardenberg-Reventlows tid på godset havde det et areal på 3.932 ha., hvoraf 1.640 ha. skov. I dag har Krenkerup har et jordtilliggende på 1.849 ha. ager og 1.778 ha. skov. Godset har i øvrigt en af Danmarks største fårebesætninger med ca. 1.200 moderdyr.

Ca. 800 østtyske flygtninge blev indlogeret på Krenkerup i 1945 efter ordre fra den tyske værnemagt: kvinder, børn, gamle, invalider og enkelte forhenværende soldater, som var blevet vanvittige af krigens rædsler. De var kommet sejlende med mindre skibe ind i Sakskøbing havn og kørt i lastbiler op til godset. Flygtningene blev indlogeret både i selve slottet, dets gæstefløj og den tidligere godsforvalterbolig; der blev strøet halm på gulvene i de tomme rum. Møbler havde de ingen af: slottet var stort set tømt for møbler inden flygtningenes ankomst. Der kom tyske militærbiler med mad til flygtningene om aftenen, når der var behov for det. Efter den tyske kapitulation overtog danske modstandsfolk og myndigheder administrationen af flygtningelejren på Krenkerup, såvel som på de nærliggende godser Berritsgård og Nørregård, indtil hjemsendelsen 1946-47.

Krenkerups ejere siden ca. 1500:
- ca. 1450-1504: rigsmarsk Eskil Gøye (død 1504)
- 1504-44: rigshofmester Mogens Gøye (død 1544)
- 1544-58: delt i 2 halvparter mellem lensmand Albrecht Gøye (-1558) og Birgitte Gøye (ca. 1511-74, gift med Herluf Trolle), Albrecht købte sin søster ud på et tidspunkt
- 1558-89: Albrechts søn Otto Gøye (død 1566) og Albrechts enke Anne Ottesdatter Rosenkrantz (1522-89)
- 1589-1610: ægteparret Margrethe Gøye (død 1594) og Preben Brahe (død 1610)
- 1610-49: ægteparrene (1) Axel Brahe (1582-1613) og Elisabeth Rosensparre (1592-1627), (2) lensmand Palle Rosenkrantz (1587-1642) og Elisabeth Rosensparre og (3) Palle Rosenkrantz (1587-1642) og Lisbeth Lunge (1610-59)
- 1649-60: Jørgen Rosenkrantz (ca. 1637-60)
- 1660-77: Jørgen Rosenkrantz' søstre og disses børn
- 1677-1739: ægteparrene (1) kammerjunker Jørgen Skeel (1656-95) og Benedicte Margrethe Brockdorff (1678-1739) og (2) lensgreve Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) og Benedicte Margrethe Brockdorff
- 1739-50: gehejmekonferensråd og stiftamtmand Conrad Ditlev Reventlow (1704-50)
- 1750-59: Christian Ditlev Reventlow (1735-59)
- 1759-93: ægteparret Juliane Frederikke Christiane Reventlow (1759-93) og fyrst Carl August Hardenberg(-Reventlow) (1750-1822)
- 1793-1840: greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow (1775-1840)
- 1840-67: komtesse Ida Augusta Hardenberg-Reventlow (1799-1867)
- 1867-85: grev Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow (1818-85)
- 1885-1903: ægteparret prinsesse Lucie C.A.A.H.G.W. Schönaich-Carolath (1822-1903) og grev Curt Ulrich Henrich Haugwitz(-Hardenberg-Reventlow) (1816-1888)
- 1903-21: Heinrich B.C.P.G.C. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1844-1931)
- 1921-70: lensgreve Heinrich L.E.G. Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (1891-1970)
- 1970- : Rupert Gorm Reventlow-Grinling (1946-)

'Støvmiderne', en lokalhistorisk forskningsgruppe under Lokalhistorisk Arkiv i Sakskøbing, har lavet en fin side om de matrikelnumres historie, hvor 'Paraplypigen' i dag er opstillet ved Sakskøbing Torv:
http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/Saks-3.htm
En anden interessant side med gode billeder og oplysninger om Sakskøbings historie er 'Sakskøbing - i Fortid og Nutid':  http://home.worldonline.dk/~primula/
Lollandsbanens historie: http://www.lollandsbanen.dk/Historie/historie.html
Lollands herregårde: http://www.geocities.com/christian_19222000/
Oreby gods: http://www.landbrugslederen.dk/Oreby.htm
Berritsgård: http://www.berritzgaard.dk/
Krenkerup: http://www.krenkerup.dk/
Agerup: http://www.landbrugslederen.dk/Agerup.htm
Radsted kirke: http://www.folkekirken.dk/STIFTER/loll-fal/Lolland-Ostre/Radsted/
Vigsnæs sogn og kirke: http://www.vigsnes.sogn.dk/
Militære efterretninger fra Lolland, Falster og Møn. Spionage mod den tyske værnemagt 1941-45. Hjemmeside skrevet af Jens E. Christiansen, bl.a. med Oplysninger fra Sakskøbing-egnen: http://home9.inet.tele.dk/jensec/sakskoebi.htm

Siden er udarbejdet af Heidi og Steen Christophersen i juli 2001 og senest revideret i juli 2003. Rettelser og tilføjelser modtages med glæde.

Vores e-mail: christoph@SLETcykel.dk - fjern [SLET] fra mailadressen

Tilbage til Steen og Heidi Christophersens startside

Se i øvrigt vores aner fra Sakskøbing og omegn: Vores aner fra Sakskøbing