Oreby
Havn i 2001 med Kornmagasinet t.v, Oreby kro
t.h.
Sakskøbings historie, 3Landsognene i Sakskøbing kommune, 2 |
Sakskøbing landsogn |
I 1688 var der i alt 45 gårde i sognet, 8 huse med jord og 25 huse uden jord
Pr. 1859: 3.905 tdr. land, hvoraf 309 tdr. land fredskov (Stensore, Holcksminde, Christianelund, Kohaven). hartkorn: 342 3/4 tdr. ager- og eng, 8 1/4 td. skovsk., 2½ td. møllesk.. 61 gårde og 84 huse. I sognet landsbyerne Reersø, Oreby og Rørbæk, Rørbæk inklusive småbyerne Lille Rørbæk og Rørbæk Langet. Dertil hovedgården Orebygård og avlsgårdene Rodsnæs, Ødegård og Cypressegård.
Indbyggertal 1801: 700, 1840: 915, 1860: 1.132, 1870: 1.200
I 1872 var der 4 fæstegårde under Krenkerup på hver
70-90 tdr. land (8-10 tdr. hartkorn), 15 huse med jord og 1 hus uden jord,
alle husene fæste- eller lejehuse. De 4 gårde blev først
selvejergårde ved lensafløsningen 1920
I 1664 havde Rørbæk 21 gårde, hvoraf 3 var selvejere, 10 lå under kronen, 7 under Berritsgård, 1 under Krenkerup og 3 under Orebygård. 12 af gårdene var ‘afbrudte' og mere eller mindre øde, velsagtens efter de svenske troppers hærgen 1658-59. Hertil var der 2 vejrmøller i byen, begge tilhørende Sakskøbing-borgere (borgmester Henrik Hillebrandtsen, som også ejede den ene af selvejergårdene, og Morten Hillebrandtsen, som også stod som fæster for en af ødegårdene).
1687 skænkede Christian 5. Christian Ulrich von Harstall til Berritsgård 13 gårde og 5 huse i Rørbæk. Og ved matriklen i 1688 var der 26 gårde, 1 hus med jord og 11 huse uden jord i Rørbæk. Rørbæk Langet blev formentligt lagt ind under Rørbæk og Sakskøbing Landsogn i 1688, da Majbølle blev gjort til et annekssogn til Sakskøbing.
I 1872 var der 15 gårde på hver 4-6 tdr. hartkorn i Rørbæk, hvoraf havde de 11 været selvejergårde siden 1850-60, 3 var fæstegårde på livsfæste, 1 gård var forpagtet på 8 år. Dertil var der ca. 20 huse uden jord, dels selvejerhuse, dels fæste- eller lejehuse, og 48 huse med jord på hver 2-7 tdr. land, 2-5 skp. hartkorn, nogle selvejerhuse, andre fæste- eller lejehuse. I Lille Rørbæk var der i 1872 6 gårde på hver 4-5 tdr. hartkorn, alle købt til selveje 1853-69, 8 huse med jord, 2 huse uden jord og en skole
I Rørbæk lå pr. 1872 Christoffer Gøyes Hospital, som var flyttet til Nykøbingvej i Rørbæk fra Sakskøbing i 1852, nu med 2 sygestuer og en ansat sygevogterske. Pladserne besattes af Orebygårds ejere. Dertil havde byen i 1872 et fattighus, et jernstøberi, stubmøllen Kuskemøllen på en jordlod ved Orebyvej (nedrevet før 1900?), en skole og, under Baroniet Guldborgland, en dampmølle forenet med en hollandsk vejrmølle (opført 1840 til erstatning for en ældre mølle, som netop var brændt ned), forpagteren drev også et betydeligt bageri. Baroniet frasolgte møllen i 1899, og i 1924 opførtes en brødfabrik på stedet.
Sakskøbing By- og Landsogns præstegård lå i købstaden, men præstegårdens tilliggende jord lå i Rørbæk, indtil 1879, hvor præstegårdjorden, matrikel nr. 1 i Rørbæk by, blev solgt ved auktion.
Baron P.A. Lehn til Orebygård startede en fabrik for uldvarer i Rørbæk (et væveri), den blev udvidet i 1803, men var nedlagt før 1872.
I 1909 suppleredes Gøyes Hospital på Nykøbingvej med et hvilehjem på 6 lejligheder på hver 2 værelser med køkken, loftsplads og lille have, der var 3 toiletter til deling mellem de 6 lejligheder. Rørbæk skole fik en ny skolebygning i 1870, den havde nu plads til 92 børn i 2 klasser. Skolen udvidedes senere i flere tempi, senest i 1965.
En brugsforening oprettedes på Nykøbingvej i Rørbæk 1910, her lå den til 1971, hvor den flyttede til Søndergade i Sakskøbing. 1886 åbnedes Rørbæk Andelsmejeri på Guldborgvej, det blev nedlagt i 1973. 1928 byggede Sakskøbing landsogn et alderdomshjem på Orebyvej 81, det blev nedrevet 1988-89.
Sakskøbing Sukkerfabrik blev bygget 1909-10 i Rørbæk,
se under Sakskøbing ovenfor.
1746 købte godsejer C.C. Holck til Orebygård Kallø Mølle og flyttede den til Lærkedalen ved Sakskøbing Fjord umiddelbart øst for Oreby.
Der blev ca. 1780 anlagt en ny vej mellem Oreby og Sakskøbing anlagt ca. 1780 (den nuværende linjeføring) til erstatning for den gamle langs fjorden.
Byen blev udskiftet i 1800 og gårdene udflyttet 1804-10: 5 gårde til Stensore, 5 til Lågebrovej og 2 til Askealleen. Gårdene på Stensore blev nedlagt mellem 1850 og 1870 (i sammenhæng med oprettelsen af Rodsnæs Avlsgård), gårdene ved Askealleen 1890-1901. Jorden fra disse 7 gårde blev lagt under Rodsnæs avlsgård eller under selve Orebygård.
I 1872 var der i Oreby 2 selvejer- og 5 fæstegårde på hver 4-5 tdr. hartkorn, 14 huse med jord og 19 huse uden jord.
Oreby skole blev bygget i 1820 og udvidet i 1871, så den havde plads til ca. 60 børn (nu nedlagt).
Siden middelalderen havde Oreby haft en lille havn, som fungerede som ladeplads for Sakskøbing by og for Orebygård gods. Se også ovenfor under Sakskøbing.
Oreby
Havn i 2001 med Kornmagasinet t.v, Oreby kro
t.h.
Flemming Ulfeldt tilbyggede 1638 et slotskapel til gården, hvis altertavle senere blev overført til Majbølle Kirke og siden igen til Nationalmuseet.
Gården blev købt 1775 af den foretagsomme og rige godsejer Poul Abraham Lehn til Berritsgård, hvorefter den i 1784 kom til at indgå i Lehns nyoprettede baroni, Guldborgland, på ialt 14.000 tønder land (7.778 hektar), det største af de i alt 14 baronier, der blev oprettet i Danmark. Herudover ejede P.A. Lehn også baroniet Lehn på Fyn (Hvidkilde m.m.) og stamhuset Sønderkarle på Lolland (Lungholm m.m.)
Pr. ca. 1860 omfattede baroniet Guldborgland Orebygård, Berritsgård, Rodsnæs og Ødegård på tilsammen 183 tdr. hartkorn, hvortil 552 tdr. hartkorn bøndergods, 2.300 tdr. land skov, 1 hollandsk mølle ved Orebygård, 2 stubmøller, 2 kroer, 3 kirker (Tårs, Vigsnæs og Majbølle), 30 tdr. land købstadsjord (hvoraf 200 tdr. solgt 1866): Hoved- og avlsgårde på i alt 1.981 trd. land og 2.300 tdr. land skov.
P.A. Lehn lod opføre den daværende ladegård og det endnu eksisterende pakhus til kornudførsel ved Oreby Havn samt Oreby Mølle på bakken over havnen. Han anlagde også nutidens Askealle, som går i en lige linje i retning af Tårs kirke, som det vist netop var hensigten, at vejen skulle føre frem til. Anlægsarbejdet blev dog stoppet af moseterræn ved Låge bro (se andre oplysninger om P.A. Lehns virke under Berritsgård nedenfor).
I hans barnebarn og arving Charlotte Henriette Kaas/Rosenørn-Lehns tid på godset (1804-60) blev det gamle Oreby slot kraftigt ombygget og moderniseret 1813-15, tårnene bl.a. blev revet ned og tilbage stod nu et 2-fløjet, hvidkalket empire-palæ. Herskabet flyttede nu fra Berritsgård til Orebygård. I Charlotte Henriette Kaas/Rosenørn-Lehns tid på godset opførtes også Oreby Kro i 1847 ved siden af avlsgården ved havnen og Rodsnæs Avlsgård i 1857. Der har dog været en kongelig privilegeret kro ved Oreby siden 1737. Kroen var lukket 1952-82, men er nu åben igen.
Den gamle hovedbygning blev nedrevet og en ny 3-fløjet hovedbygning opført 1872-74 ved arkitekt Ove Petersen til den daværende ejer, udenrigsminister og lensbaron Otto Ditlev Rosenørn-Lehn. Tårnene er efterligninger af tårnene på Frederiksborg Slot og hele bygningen er i den såkaldte Rosenborg-stil. Christian 4.'s bygningers kalkstensbånd og kvaderhjørner blev dog erstattet af den billigere cement. Den gamle avlsgård ved Oreby Havn brændte i øvrigt, og en ny avlsgård blev opført i 1888 vest for Orebygård, igen var Ove Petersen arkitekten.
Oreby Mølle (selve møllen) blev solgt i 1894 og flyttet til Kalø. De øvrige bygninger omkring møllen blev ombygget til først enkesæde, siden privatbolig under godset, stadig under navnet Oreby Mølle. Oreby Mølle fungerer nu (pr. 2001) som kursussted.
Lensafløsningloven af 1919 betød, at 1/4 af godsets ejendomsværdi og 1/4 af landbrugsjorden skulle afleveres til staten. Lensafløsningen gennemførtes i 1921 på baroniet Guldborgland: Store dele af det kostbare indbo fra Orebygård blev afleveret til staten. Orebygårds jorder foretrak ejerne at bevare uberørt af jordafleveringerne og i stedet måtte Berritsgård og Ødegård holde for, og 400 ha af Berritsgårds og Ødegårds jorder blev afleveret til staten.
Selve Orebygård har stået tomt siden 1967, hvor ejerne har bosat sig først på Oreby Mølle, siden på Rodsnæs avlsgård. I dag har Orebygård inkl. Rodsnæs avlsgård 648 ha. landbrugsjord, hvoraf 530 ha. dyrkes, og 204 ha. skov.
Orebygårds ejere fra 1539:
- 1539-62: rigsråd Erik Bølle (ca. 1495-1562)
- 1562-95: ægteparret Birgitte Bølle (ca.
1530-95) og med Christoffer Gøye (død 1584))
- 1595-1616: rigsråd Axel Brahe (1550-1616)
- 1616-20: Falko Brahe
- 1620-30: rigskansler Jacob Ulfeldt (1567-1630)
- 1630-36: kejserlig generalfeltmarskal og rigsgreve
Frants Ulfeldt (1601-36)
- 1636-57: Flemming Ulfeldt (1607-57)
- 1657-98: ægteparret Sophie Ulfeldt (1636-98)
og oberst og greve Christian Christoffer Ditlev Holck (1629-76)
- 1698-1724: Hilleborg Holck
- 1724-74: generalløjtnant og greve Christian
Christoffer Holck (1698-1774)
- 1775-1804: kammerherre og baron Poul Abraham Lehn (1732-1804)
- 1804-60: Christiane Henriette von Barner (1788-1860,
gift (1) med kommitteret i Rentekammeret, kammerherre og baron Otto Ditlev
Kaas (Kaas-Lehn) (1772-1811) og (2) med oberst, kammerherre og baron Henrik
Christian Rosenørn (Rosenørn-Lehn) 1821-47)
- 1860-92: udenrigsminister og lensbaron Otto Ditlev
Rosenørn-Lehn (1821-92)
- 1892-99: Christian Conrad Sophus Rosenørn-Lehn
(1827-99)
- 1899-1935: lensbaron Frederik Marcus Rosenørn-Lehn
(1867-1951)
- 1935-70: lensbaron Christian Carl Otto Rosenørn-Lehn
(1909-87)
- fra 1970: baron Michael Rosenørn-Lehn, godset
delt således at broderen lensbaron Frederik Rosenørn-Lehn
fik Berritsgård og Michael Orebygård og Rodsnæs. Godserne
drives dog stadigvæk sammen.
- 2001: Oreby Slot, kro, mølle og havn solgt
til Hans Michael Jebsen.
Slemminge Sogn |
I 1568 var der ialt 53 gårde i sognet, i 1682 ialt 54 gårde samt 17 huse med jord og 3 huse uden jord.
Indbyggertal: 1801: 582, 1834: 700, 1840: 736, 1855: 834, 1870: 840
Pr. 1859 havde sognet et areal på 3406 tdr. land. Hartkornstallene var 375½ td. a. og e. og 1½ td. msk. Sognet rummede byerne Store Slemminge med kirke, præstegård og skole, Lille Slemminge, Øster Slemminge (eller Østerby), Udstolpe med skole og vindmølle, Hejrede og Ettehave. Dertil hovedgården Nørregård på 538 tdr. land, 60 tdr. hartkorn og gårdsamlingerne Kistofte (3 gårde), Brandstolpe (2 gårde) og Kamperhave. Der var ialt 48 gårde og 62 huse i sognet, hvoraf 17 gårde og 24 huse lå udenfor byerne. I 1872 tælles der 50 gårde og 66 huse i sognet.
I 1872 disponerede Slemminge-Fjlede kommune over 6 pladser i Radsted
Hospital. Slemminge-Fjelde Kommune byggede et alderdomshjem i Slemminge
1936. Det fungerede indtil 1983, hvorefter bygningen blev solgt og anvendt
til andre formål. Slemminge-Fjelde kommune byggede også et
forsamlingshus omkring 1890. Det var i brug indtil 1961, hvor det erstattedes
af et nyt forsamlingshus.
1922 byggede Slemminge en ny skole til erstatning for de gamle skoler i Slemminge og Udstolpe. Den var med senere tilbygninger i brug frem til 1984 og bruges nu til beboer- og foreningshus. Et andelsmejeri, Kildedal, opførtes i Slemminge i 1883, men flyttede til nye bygninger i 1910. Det blev nedlagt i 1964. Slemminge fik sin brugsforening i 1886, den blev nedlagt i 1970'erne. Zoneredningskorpset oprettede en brand- og redningsstation i Slemminge i 1926.
Slemminge kirke er fra ca. 1200 med et tårn fra sidste halvdel af 1500-tallet, bekostet af Karen Gyldenstjerne til Nørregård. Spiret blev ødelagt ved et lynnedslag i 1901, men genopført straks efter. Et våbenhus blev nedrevet i 1867. Altertavlen er en katekismusaltertavle fra 1587. Prædikestolen er fra ca. 1600. Døbefonten fra middelalderen.
Siden 1844 regnes Øster Slemminge og Brandstolpe for hørende
ind under Store Slemminge ejerlaug. Østerby var 1394-1444 hjemstedet
for en væbner Gotskalk Clausen. Der må altså have ligget
en stor gård her dengang. Østerby havde 5 gårde i 1568.
Bebyggelsen blev (gen-)skabt ved en udskiftning af gårde fra Store
Slemminge i 1789. 1386, 1446 og 1448 omtales en adelig gård i Brandstolpe.
Brandstolpe havde 5 gårde i 1568.
1879 byggedes en hollandsk vindmølle i Lille Slemminge. Møllen blev drevet sammen med et bageri. Vindmøllen blev erstattet med mekanisk kraft i 1947og brændte ned i 1980. Bageriet fortsatte til ind i 1960'erne.
Ejerne siden ca. 1500:
- ægteparret Hylle Jepsdatter og Evert Truidsen
Rosensparre (død 1504)
- ovennævnte pars datter (navn ukendt) og hendes
mand Hans Juel
- ægteparret Gedske Hansdatter Juel og væbner
Lauritz Jensen Baden (død senest 1571)
- ægteparret admiral Hans Lauritzen Baden (død
1566) og Karen Gyldenstjerne (død 1616)
- ugift lensmand Christen Hansen Baden (død 1618)
- enken Anna Hansdatter Baden
- 1632-42: Palle Rosenkrantz (1587-1642) til Krenkerup
- 1642-?: gehejmeråd og stiftamtmand Christen Skeel
(1623-88)
- Jabst Pappenheim til Søholt
- ægteparret Magdalene Sybille von Pappenheim (myrdet
af sin mand i 1676) og Otto Josva von Korff (henrettet for mordet samme
år)
- Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) til Christianssæde
og Brahetrolleborg
Reventlow oprettede stamhuset Krenkerup i 1731 og lagde
Nørregård ind herunder. Herefter falder Nørregårds
historie sammen med Krenkerups. Se under Krenkerup.
Tårs sogn |
I 1688 var der i Tårs sogn i alt 58 gårde, 3 huse med jord og 13 huse uden jord, på tilsammen 364,6 tdr. hartkorn i 1688.
Pr. 1859 havde sognet et areal på 3977 tdr. land, hvoraf 367 tdr. land fredskov (en del af Storskoven, Kogangen, Folehaven og Vindemose). Hartkornstallene: 373 tdr. ager og eng, 6 tdr. skovsk og 3/4 td. møllesk. Der var i alt 49 gårde og 66 huse i sognet, hvoraf 24 gårde og 35 huse lå udenfor byerne. Indbyggertal: 915. I sognet byerne Tårs, Killerup og Kalø - og hovedgården Berritsgård med birkedommerboligen Eremitagen.
Folketal: 1801: 710 - 1834: 777 - 1840: 827 - 1855: 915 - 1870: 932
I sognet havde der tidligere også været en fjerde landsby
Tuderød, indtil denne landsbys nedlæggelse ca. 1730.
Tuderød havde 4 gårde og 20,4 tdr. hartkorn ved 1688-matriklen.
Indtil 1697 lå der i sognet også enestegården Faurstedgård
(6,6 tdr. hartkorn i 1688) og den tidligere adelsgård Bramstofte.
Bramstofte kendes som adelsgård fra 1397, men blev en almindelig
fæstegård fra 1568, under Berritsgård fra 1592 og endeligt
nedlagt sammen med Fauerstedgård i 1697, hvor de to gårdes
jord lagdes ind under Berritsgård.
Tårs Vig og den lille inddæmmede vig Fladet indgår
sammen med Sakskøbing Fjord og farvandene syd for Askø og
omkring Vigsø siden 1997 i Tårs Vig Vildtreservat, som er
på i alt 5.769 ha. Fladet var blevet oprettet som vildtreservat allerede
i 1941, Vigsø i 1983. Området er et vigtigt rasteområde
og ynglelokalitet for en række vandfuglearter.
Inden udskiftningen i 1771 havde Tårs by 3-vangsbrug med 3 marker:
Brådlandsmarken, Søndre Mark og Nørremark. 4 gårde
udflyttedes straks til Tårs Skovbyvej, Lillegården blev nedlagt
omkring 1800. Samtidigt med udskiftningen og udflytningen af gårde
påbegyndte man bygningen af nye husmandssteder i Tårs. Fra
1780 byggedes huse på Tårsvej og Strygervej, og efter nedlæggelsen
af gården matr. nr. 9 i 1825, senere 1858-60 også på
den nyanlagte Knagevej
Tårs Kirke er fra ca. 1230 og var oprindeligt indviet til Skt. Andreas. Dens tårn er fra 1668 og blev bekostet af Hans Wilhelm von Harstall til Berritsgård. Kirken blev restaureret og ombygget i nygotisk stil 1859-61 ved Th. Zeltner og V. Dahlerup. Herved blev bl.a. de små, højtsiddende romanske vinduer erstattet af større, spidsbuede dobbeltvinduer. Præstegården er fra 1664, hvor gården genopførtes efter en brand. Den havde 4 længer indtil nedrivningen af den vestre længe i forbindelse med en istandsættelse af stuehuset 1842-43.
Christiane Henriette Rosenørn-Lehn til Orebygård oprettede 1848 Tårs Hospital (billedet ovenfor til højre), først beregnet som lazaret for sårede soldater fra 3-årskrigen 1848-50, siden indrettet med plads til 7-8 ældre mennesker. Bygningen er nu i privat eje. I nærheden af Hospitalet lå sognets fattighus med plads til 12-15 fattiglemmer.
Der lå en skole i Tårs siden engang i 1600-tallet. I 1800-tallet foregik skolegangen i Tårs i Degneskolen, en bygning fra 1813 på Degne Alle 21, som havde plads til ca. 80 børn pr. 1872. En nybygget skole erstattede Degneskolen i 1904 og blev selv nedlagt i 1972 efter kommunesammenlægningen.
Tårs fik en brugsforening i 1892 (?) på Killerupvej 35,
den udvidedes i 1895 og flyttedes 1940 til Degne Alle (nu nedlagt). Et
forsamlingshus kom til i 1908.
Ved Kalø kendes fra 1687 en stubmølle nord for Kalø by, den blev købt i 1746 af grev C.C. Holck til Orebygård og flyttet til Lærkedalen ved Oreby. I 1894 købte møller Christian Hjortebjerg Oreby Mølle og flyttede den til den gamle mølleplads i Kalø, Kaløgråvej 20. Møllen blev nedbrændt i 1970'erne pga. forfald.
Kalø skole oprettedes af grev Holck til Orebygård omkring
1730, i 1872 havde den plads til 60-70 børn, en ny skole blev bygget
på Kaløgråvej i byen i 1906 - og lukket i 1966. Endnu
en ny skole, Kalø Ny Skole, blev bygget i 1927 og ligeledes nedlagt
i 1966. Et fattighus blev opført i byen i 1854, det var i bindingsværk
og havde 4 stuer. Byen har også haft et mejeri og en brugsforening.
Berritsgård (Killerup) Mølle, en stubmølle på
Møllebakken lidt syd for den gamle landsby, brændte i 1892
(1893?). Den var blevet opført i 1832 til erstatning for en tidligere mølle, der
var blæst omkuld.
Hovedbygningen blev i opført 1586 formentligt ved Hans van Steenwinckel d.æ.: 2 etager med 8-kantet trappetårn
Berritsgård hørte oprindeligt under Rørbæk og dermed under Sakskøbing Landsogn, men da Sakskøbings borgere vandt en strid med herremændene på Orebygård og Berritsgård om retten til udnævnelsen af præsten i Sakskøbing i 1621, fik Lisbeth Friis lov til at flytte Berritsgård til Tårs sogn. Ved 1688-matriklen havde gården hovedgårdsjord på 37,1 tdr. hartkorn.
Abraham Lehn lod anlægge en stor have i fransk stil nord for Berritsgård henad midten af 1700-tallet. I 1804 blev haven omlagt til engelsk stil.
Den energiske P.A. Lehn lod bygge Berritsgårds nuværende avlsgård, bestående af en tidligere forpagterbolig fra 1787 og to store munkestensbygninger på kampestensfundament fra 1789 og 1804, disse to bygninger havde oprindeligt rørtag, men har siden siden 1936 haft tag i bølgeeternit. Senere kom et kornkammer til i 1844, som nu rummer gårdens vandværk og transformatorstation. P.A. Lehn startede også et teglværk ved Berritsgård (nedlagt ca. 1912). Berritsgård Teglværk har fremstillet de ubemalede røde mursten, der med sorte bindingsværksstolper præger Guldborglands gamle fæstegårde og -huse. P.A. Lehn lod også anlægge Kaløvej fra Berritsgård til Vigsnæs Byvej (se også om P.A. Lehns virke under Orebygård ovenfor).
Berritsgårds ejere fra ca. 1550:
- Barbara Eriksdatter Blaa (død efter 1558, gift
med Otto Clausen Huitfeldt (1495-efter 1517))
- ?-1559: rigsråd Christoffer Ottesen Huitfeldt
(ca. 1501-59)
- ca. 1559-1631: brødrene, rigskansler Arild Huitfeldt
(1546-1609) og Jacob Huitfeldt (1547-83)
- derefter sidstnævntes enke Lisbet Friis (1555-1631)
- 1631-52: lensmand Henrik Huitfeldt (1583-1652)
- 1652-54: Øllegård Huitfeldt (1622-55,
gift med rigshovmester Joachim Gersdorff (1611-61))
- 1654-?: overstaldmester hos den udvalgte prins Christian
på Nykøbing Slot Hans Wilhelm von Harstall
- ?-1719: overstaldmester hos kong Christian 5. Christian
Ulrich von Harstall (død 1719)
- 1719-29: ægteparret Charlotte Sophia von Harstall
og generalmajor og overkrigssekretær Johan Christoph von Körbitz
(død 1726)
- 1729-57: Abraham Lehn (1702-57)
- 1757-1804: Poul Abraham Lehn (1732-1804)
Se videre under Orebygård.
Berritsgård blev forladt af sit herskab omkring 1820, da Baroniet Guldborgland flyttede sit hovedsæde til det nyistandsatte Orebygård. En stor fritliggende, men forfalden sidefløj blev fjernet i årene herefter, og hovedbygningen stod nu til tider helt ubeboet, til tider beboet i kælderetagen af godspersonale.
Bygningen brugtes som lazaret under krigen i 1864 og undergik en istandsættelse i 1890'erne. Den var flygtningehjem lige efter 1. verdenskrig, og under 2. verdenskrig havde Berritsgård indkvartering af danske soldater 1941-43. Styrken blev afvæbnet af tyskerne 30. august 1943, og herefter overtog tyskerne Berritsgård til indkvartering af tyske soldater frem til befrielsen i maj 1945. Der var indkvarteret ca. 1.000 østtyske flygtninge på gården 1945-47, dels i barakker bygget til de danske soldater 1941-43, dels i selve slottet og i andre tilgængelige bygninger. Herefter var der en kort overgang i 50'erne en tæppefabrik på gården. Berritsgård blev beboet igen fra 1970, da den nuværende ejer flyttede ind.
I 1921 blev der i forbindelse med lensafløsningen overdraget en hel del af Ødegårds og Berritsgårds jord til staten, som så udstykkede denne jord til 48 statshusmandsbrug. Tilbage til Berritsgård lå nu kun Vigsø plus et land- og skovbrugsareal omkring hovedbygningen og avlsgården, Odden Skov, Storskoven med Hillesvig og halvdelen af den tidligere præsteskov til kirken i Vigsnæs. I 2000 blev Storskoven med Hillesvig solgt fra. Berritzgaard's tilliggende er i dag 252 hektar landbrug og 193 hektar skovbrug og 25 hektar andet.
Vigsnæs Sogn |
Vigsnæs (eller Vixnæs: en stavemåde som afspejler den lokale udtale) omtales allerede i Kong Valdemars jordebog i 1231. I 1662 var der 21 gårde med i alt 131,8 tdr. hartkorn og huse med i alt 1,3 tdr. hartkorn i Vigsnæs. I modsætning til i mange andre sogne på Lolland var byens gårde i generelt god stand i 1662, præstegården var ganske vist blevet ødelagt, men Karl Gustav-krigen 1658-60 var altså gået ret let hen over denne lidt afsides by. I 1682 var der 20 gårde i byen. Byen blev udskiftet i 1798. Gårdene overgik til selveje 1852-1921.
Indbyggertal: 1801: 264, 1834: 366, 1840: 381, 1855: 408, 1870: 396
Pr. 1859 havde sognet et areal på 2080 tdr. land, hvoraf 545 tdr. land fredskov (Vigsnæs Skov og en del af Storskoven). Hartkornstallene var 163½ td. a. og e., 2 1/4 td. sksk. og 1 td. msk. Byen rummede kun en by, nemlig Vigsnæs by, med kirke, præstegård, skole og vindmølle. Der var 20 gårde og 32 huse i sognet, heraf lå de 13 gårde og 20 huse udenfor byen. Øen Vigsø hørte dengang som nu til sognet.
I 1872 havde byen en præstegård fra 1776 med lade fra 1817 og en skole med tilhørende lærerbolig, som var blevet ombygget i 1868 og havde 1 lærer og ca. 70 elever. Hertil 19 gårde, 1 fattighus med 6 stuer og 1 ligstue og 1 vejrmølle. Sognet rummede også Hillesvig Skovridergård fra 1867. Et tidligere enkesæde til præstegården fra 1811 var nyligt blevet solgt og nedrevet. Husmændenes lodder var placeret i Vestermark, en af de tre vange, bymarken havde været opdelt i før udskiftningen.
Der var tidligere en hel del fiskeri fra Vigsnæs Vestermark: 16 fiskerbåde var hjemmehørende her ved starten af 1900-tallet.
Vigsnæs byggede en ny skole i 1920, den blev nedlagt omkring 1960.
Byens lille middelalderlige munkestenskirke med våbenhus i bindingsværk og et lille tårn over våbenhuset blev nedrevet i 1870 og erstattet af en ny kirke, bygget 1868-69 efter tegning af arkitekt Ove Petersen. Altertavlen fra ca. 1700 er overflyttet fra den gamle kirke. Sognet fik sin egen kapellan i 1532 efter klager over den lange afstand til kirken i Tårs. Senere var sognet annekssogn til Tårs 1660-70 og 1690-1776. På den nedrevne kirkes plads opførtes et lille kapel, som nu ligger i et lille anlæg omgivet af støbejernskors og -plader fra Vigsnæs gamle kirkegård.
Vignæs Kirke og ålefisker ved Vignæs 2003
Vigsnæs' mølle var en forlængst nedrevet stubmølle. Byen fik sin, nu nedlagte, brugsforening i 1893.
Vigsø blev oprettet som vildtreservat i 1983 og indgik fra 1997 i det større Tårs Vig Vildtreservat, se under Tårs sogn.
Våbensted Sogn |
Sognet rummede i alt 60 gårde i 1682.
Våbensted sogn havde et areal på 3989 tdr. land i 1859, heraf var 325 tdr. land fredskov, hartkorntallene var 376 tdr. a. og e., 4 tdr. sksk. og 1½ td. msk. Byen rummede byerne Våbensted med kirke, præstegård og skole, Buderup, Krårup med skole, hovedgården Nielstrup på 736 tdr. land ager og 86 tdr. land eng, svarende til 85½ tdr. hartkorn, avlsgården Agerup på 28 tdr. hartkorn, og de andre store gårde Trudstolpe på 15 tdr. hartkorn, Stenstrup på 14 tdr. hartkorn og Maltrupgård. Hertil Vendepose Vindmølle, Kragevig Huse, Kikop Huse og Rødeleds Huse. Der var i alt 38 gårde og 80 huse i sognet, heraf 18 gårde og 60 huse udenfor byerne.
Folketallet: 1801: 600, 1825: 720, 1834: 704, 1840: 773, 1855: 870, 1870: 827.
I 1872 opgjordes sognets skov til i alt 469 tdr. land (Store og Lille Dyrehave, Aggerup Skov, Stenstrup Skov, Maltrup Skov, Råbjerg Skov, Nyvangskrog, Sokkelunden, Kragevig Skov, Skovsminde og Enghaven). Antallet af gårde og huse var uforandret fra 1859.
Våbensted-Engestofte Kommune udbyggede sin tidligere fattiggård
til alderdomshjem i 1931.
En af Våbensteds gårde blev lagt ind under Agerup og en anden under Nielstrup omkring 1830.
I 1872 var der 17 gårde, 24 huse med jord og 16 jordløse huse i Våbensted by. 9 af gårdene var og 4 af husene med jord var i selveje. En af disse gårde blev opkøbt af ejeren af Trudstolpegård i 1898 og lagt ind under denne gård.
Våbensteds første skole blev bygget i 1731.
Våbensted Kirke er fra 1200-tallets 1. halvdel, tårnet
er fra 1674 og bekostet af Cornelius Lerche til Nielstrup, stenene til
tårnet blev hentet fra det nedrevne Maribo Kloster. Kirkens våbenhus er
fra 1890 og et kapel på kirkens sydside er opført af Jacob
Flindt til Nielstrup som familiegravkapel. Prædikestolen og altertavlen
er fra begyndelsen af 1600-tallet, altertavlens maleri er fra 1885 og malet
af August Jerndorff. Døbefonten er fra 1841.
Våbensted forsamlingshus fra 1906 blev solgt til en privat ejer
i 1984, det drives nu under navnet 'Landsbyen', hvor man kan leje lokaler
til fester m.m. Våbensted skole blev udvidet med en forskole til
de yngste elever i 1914, den bruges i dag som beboer- og foreningshus. 1961
byggedes en ny centralskole, som afløste Våbensteds, Engestoftes
og Krårups gamle skoler.
Byen bestod af 3 gårde og 1 hus med jord
i 1872. Den ene af gårdene var i selveje.
I 1872 var der 13 gårde, 15 huse med jord
og 5 jordløse huse i byen, 7 af gårdene var selvejergårde.
Dertil rummede byen en skole fra 1845 med 1 lærer og ca. 60 børn,
et fattighus fra 1848 med 4 stuer til 4 familier og en smedje.
I 1872 var der 5 huse med jord i Kragevig, 6 huse
med jord i Kikop og 13 huse med jord i Rødeled.
Trudstolpegård blev frikøbt omkring 1855. Den var på 130 tdr. land, 15 tdr. hartkorn i 1872.
Stenstrupgård i starten af 1800-tallet delt brug som bolig for en skovfoged, dels bortforpagtet. I sidste halvdel af 1800-tallet var gården fæstegård under Nielstrup, den blev senere udstykket til statshusmandsbrug. Den var på 150 tdr. land, 14½ tdr. hartkorn i 1872.
Maltrupgård var fæstegård frem til 1925, hvor gårdens
drift blev lagt direkte ind under Krenkerup. Maltrupgård var på
60 tdr. land, 5 tdr., 5 skp, 1 alb. hartkorn i 1872.
I 1859 erstattedes den gamle hovedbygning i bindingsværk med den nuværende hovedbygning. Der er stadig rester af den gamle voldgrav ved Nielstrup.
Nielstrups ejere siden 1600:
1598-1603: Johan Barnekow (død 1603) og Anna Pedersdatter
Bille
1603-23: Eiler Gyldenstjerne (død ca. 1623) og
Sophie Barnekow
1624-63: statholder i Norge, rigskansler Christoffer
Urne (1593-1663) og Sophie Lindenov (1608-52)
1663-64: landsdommer på Fyn Christian Urne (1628-69)
1664-81: stiftamtmand og gesandt Cornelius Pedersen Lerche
(1615-81, adlet 1660) og Sidsel Grubbe (1648-1716)
1686-1720: etatsråd Christian Lerche (1660-1720,
også ejer af Engestofte gods) og Sophie Ulrikke von Reichau (død
1745)
1721-32: Cornelius Johan Lerche (død 1746)
1732- : købmand i Nysted, kommerceråd
Jacob Flindt (1685-1746) og 1) Christina Casparsdatter, 2) Bodil Birgitte
Monrad (1701-47)
1750-90: landsdommer Henrich Flindt (1718-90, adlet 1768)
og 1) Johanne Christine Pedersdatter Riis (1719-), 2) Frederikke Christiane
Komtesse Holck (1724-)
1790-99: oberst Christian Christopher de Flindt (1767-1831)
1799 købte greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
til Krenkerup Nielstrup og indlemmede det under Krenkerup 1814. Nielstrup
har herefter samme ejere som Krenkerup, se under Krenkerup, Radsted sogn.
Siden er udarbejdet af Heidi og Steen Christophersen i juli 2001 og senest revideret i juli 2003. Rettelser og tilføjelser modtages med glæde.
Vores e-mail: christoph@SLETcykel.dk - fjern [SLET] fra mailadressen
Tilbage til Steen og Heidi Christophersens startside
Se i øvrigt vores aner fra Sakskøbing og omegn: Vores aner fra Sakskøbing