HILLERØD

                                           "the place where Hilde cleared the forest"

- Hillerød betyder "Hildis rydning". 

  Første led i navnet menes at være afledt af mandsnavnet Hildi(r). 

  Endelsen -rød antyder en rydning i de store sammenhængende vildnis Nordsjælland i oldtiden har været dækket af

  og som endnu langt ind i middelalderen beherskede kulturforholdene.

  Mennesket har overlevet i to millioner år som skindklædte jægere og samlere.

  Istidernes kæmpemæssige gletschere dækkede den Skandinaviske halvø og strakte lange fingre 

  ned over Tyskland og England. 

  Mennesket overlevede jægerstenalderens yngste del på den tundra, der omkransede gletscherne,

  hvor de flyttede rundt efter, hvor der var dyr bl.a. uroksen og planter at spise, og oprettede bopladser.

  Man ved ikke om det var de oprindelige jægere og samlere, der lærte landbruget, da befolkningspresset og klimaet 

  gjorde det nødvendigt , eller om den oprindelige befolkning "forsvandt" og et nyt folk sydfra overtog landet.

  Der blev efterhånden etableret landbrugsenheder rundt omkring, og man har dyrket korn til grød, øl og brød 

  og haft de traditionelle husdyr. Af husdyr har man her haft især svin, der kunne rode i skovbunden og også kvæg, 

  men ikke geder og får. Redskaberne har været flinteøksen, der blev brugt til at rydde skov med, og når man havde 

  afbrændt et mindre areal, brugte man i første omgang gravestokken, der senere udviklede sig til den oksetrukne, 

  men man har ofte måttet flytte landbruget, fordi jorden blev udpint i løbet af få år.

  Men sygdom blandt mennesker og dyr eller brand kunne også være årsagen.

  Man opnåede imidlertid en kontrol over madforsyningen og stedet - der blev dermed født flere børn - der opstod byer 

  og et overskud, som man kunne handle med.

  Ved Hillerød har der ligget en landsby, Rønne, som ud fra navnet kan antages at være opstået tilbage i jernalderen.

 Skal man tro sagnene, kan den danske kongerække føres tilbage til mange århundreder før Kristi fødsel. 

 De første danerkonger, man med sikkerhed kender noget til, dukker først op fra 500-tallet efter Kristi fødsel, 

 men vi ved meget lidt om dem, kun at de var nogle morderiske herrer.

- Vikingetiden begynder i tiden omkring år 800 og slutter cirka år 1050 - 

  hvorfra vi har en lang række runeindskrifter, der kortfattet beretter om menneskets færden på dette tidspunkt. 

  Det er perioden, der knytter forhistorien sammen med den historiske tid.

  Indenrigspolitisk er den største begivenhed nok, at Danmark kristnes i sidste halvdel af 900-tallet, efter at Ansgar

  som den første i Norden i begyndelsen af 800 tallet prædikede kristendommen. 

  Bønderne passede stort set sig selv, og hørte kun til kongen når de skulle betale skatter, eller de skulle i leding.

- Kirketiende blev indført i starten af 1100-tallet og både kirker og klostre erhvervede omfattende jordejendomme.

  I 1175 byggede augustinerordenen et kloster i Æbelholt under ledelse af den franske abbed Vilhelm,

  der måtte flytte klosteret på Eskildø i Roskilde fjord, der var blevet for fattigt og ubehageligt.

  I 1151 grundlagde cistercienserordenen Esrum Kloster med munke fra Clairvaux.

  I 1177 hørte 33 sjællandske godser under det privilegerede kloster

  Før reformationen ejede Esrum kloster mere end en tredjedel af alt gods i Nordsjælland

  I 1496 udarbejdede munkene en samlet fortegnelse over 269 juridiske dokumenter, 

  Codex Esromensis, Esrum Klosters Brevbog, som er hovedkilden til vores viden om livet i klosteret.

- Grundtanken i klosterlivet var at skabe et fristed for mennesker, der ønsker at trække sig ud af denne verden

  og berede deres sjæl til evighedens højere fuldkommenhed.

  Fra klostrene hentede ikke blot kirken men også hele samfundet fornyelse. I meget stor grad havde klostrene 

  betydning for lægekunsten. Det fortæller udgravningsfundene fra bl.a. Æbelholt kloster meget om.

- Reformationen regnes normalt for at have startet 31. oktober 1517, 

  da Martin Luther satte sine 95 teser om afladshandel op på kirkedøren i Wittemberg.

- Efter reformationen i 1536 og klassekampene omkring Grevens Fejde havde udviklingen fundet et mere roligt leje. 

  Europa var blevet delt markant mellem de katolsk dominerede lande overfor de protestantiske.

  Inddragelsen af kirkens ejendom tillige med kirketienden havde styrket kongemagten til suveræne herskere.

  Kongen var blevet den danske kirkes overhoved for Gud og mennesker og renæssancens livsstil nåede Danmark.

  Frederik II,  der var blevet konge i 1559, da Christian III døde på Koldinghus, 

  samlede bl.a. ved at bytte jord med adelen store dele af sine besiddelser i Nordsjælland.

- Frederik II mageskiftede den 1. juli 1560 sig til herregården Hillerødsholm med Admiral Herluf Trolle,

  Birgitte Mogensdatter Gøyes fædrenegård som hun arvede i 1544.

- Herregården Hillerødsholm, der var bygget af en stormand i 1200-tallet

  var på Christian III ´s tid efter flere ejere ejet af Rigshovmester og Lensmand Mogens Gøye ( 1480 - 6.4.1544 )

  søn af rigsmarks Eskil Gøye og Mette Rosenkrantz

  I 1550 anskaffede Peder Oxe af Gisselfeld ( 1.1.1520 - 1575 ) sig herregården Favrholm 

  og endte hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle.

- Udover herregården Hillerødsholm bestod landsbyen Hillerød i 1560 af seks gårde og fire huse,

  som var lette lerklinede- eller bindingsværksbygninger med stråtag.

  Syd for Herregården Hillerødsholm lå en landsby Egespur ( nedlagt omkring 1554, hvor der var 11 gårde )

  Vest for lå landsbyen Ølskøb, der blev nedlagt af Christian IV i 1621.

  Rønnevang eller Rynne er også et stednavn der forekommer på en adkomstregistrering fra 1513-50.

- Det samfund der tegner sig omkring midten af 1500-tallet er stærkt klassedelt med social tilbagegang.

  Kongemagten havde overtaget klostrene men ikke deres arbejde med omsorgen for syge og gamle,

  og det bevirkede, at højadelen i Danmark kunne skille sig ud som en snæver overklasse 

  bestående af 2-300 familier med umådelig rigdom og indflydelse 

  og på den anden side en voksende underklasse i bunden af samfundet med et broget socialt liv,

  med syge og udstødte, som ernærede sig ved tiggeri. Kontrasterne var store.

 HYPERLINK nr.  1                        Webcam Frederiksborg Slot 

 HYPERLINK nr.  2                        Gamle billeder fra Hillerød

 HYPERLINK nr.  3                        Gamle postkort fra Hillerød

 HYPERLINK nr.  4                        Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

´

  Birgitte Gøye (1511 - 26.7.1574)                                           Admiral Herluf Trolle (1515 - 25.6.1565)

- blev gift med Herluf Trolle i 1540 efter 15 års ventetid.    - han såredes dødeligt under et søslag ved Femern mellem

- datter af Rigshovmester og Lensmand Mogens Gøye        Danmark og Sverige i 7 års krigen den 4.6.1565

  og  moderen hed Margrethe Clausdatter Sture                - blev født på slægten Trolles borg Lillø i Skåne 

 - Birgitte Gøye er født på Krenkerup Gods                          som nummer 7 i en børneflok på 14 

                                                                                           - Faderen hed Jacob Trolle og moderen hed Kirsten Skave 

                                                                                             en datter af den danske rigsråd Herlof Skave til Eskilstrup.

                                                                                            - de kan ses på to stene på Aasum kirke i Skåne

                                                                                            - Farfaderen hed Arvid Trolle og var svensk rigsråd.

                                                                                           -  Oldefaderen hed Børge Trolle og var svensk ridder.

                             Herlufsholm

Frederik II mageskiftede den 1. juli 1560 sig til herregården Hillerødsholm 

med et Benediktinerkloster nær Næstved kaldet Skovkloster, der var blevet grundlagt i 1135,

som kongen havde overtaget ved reformationen.

Der oprettede Herluf Trolle og Birgitte Gøye i 1565 stedet som skole for "børn af adelige og andre ærlige mænd".

                                                Kong Frederik II  (1.7.1534 - 4.4.1588)

                                                Konge af Danmark-Norge 1559 - 1588.

- I 1562 begyndte Frederik II (1534-88) opførelsen af Frederiksborg slot som jagtslot på tre holme i en sø.

  I tiden 1560 og indtil det nye slots rejsning foretoges mange bygningsarbejder.

  For de europæiske fyrster symboliseredes magt i højere grad gennem rigdom end militær styrke.

  En opfattelse Frederik II´s kone Sofie af Mecklenburg-Gustrow (4. Sep.1557 - 4.Okt. 1631) var stærk tilhænger af.

- Herregården Hillerødsholm blev nedrevet i 1599, - fundamentet er bevaret under slotsgårdens stenbro.

- Frederik II døde den 4. april 1588 kun 54 år gammel på Antvorskov slot i Slagelse,

  der var et Johanniterkloster som Frederik II ca. 1580 ombyggede 

  efter at have beordret de fire sidste meget gamle munke til at forlade Antvorskov Kloster.

                                                  ca. 1585

           Det oprindelige Frederiksborg Slot, efter original af Hans Knieper ca.1585, nu på Gripsholm.

Frederiksborg Slot  maleri af J. C. Dahl 1814

Christian IV der blev født på Frederiksborg slot - lod det første Frederiksborg slot nedrive i 1602, 

undtagen den del der var opført på den sydlige holm

og opførte i årene 1602-25 det nuværende slot i nederlandsk renæssancestil med skulpturel udsmykning.

I 1628 blev der opført et jorddige om den firkant, som i dag udgør Store Dyrehave. 

Meningen var at holde en bestand af hjortevildt inde, således at man altid var sikret friskt kød til Frederiksborg Slot.

Store Dyrehave fik en funktion som "spisekammer" for hofhusholdningen 

og både i denne og i Gribskov blev der i 16-1700 tallet drevet jagt.

Christian IV tog flere store udfordringer op og stod desuden bag opførelsen af  Børsen i 1619 - 40, Regensen i 1623,

Holmens Kirke i 1619, Rosenborg Slot i 1634, Trinitatis med Rundetårn i 1637 - 42, dele af Nyboder i 1631

samt Proviantgården og Tøjhuset.

Han anlagde Christianshavn i 1618 samt Christiania ved Ankershus i 1624, Kongsberg, Røros og Kristiansand i Norge, 

Kristianstad i Sverige i maj 1614 og fæstningen Glückstadt ved Elben.

      ca. 1690                                                                 Frederiksborg Slot set fra Jægerbakken

      Frederiksborg Slot med Sparepenge til højre       maleri af Jac Coning 1706

     Frederiksborg Slot  ca.1614-16

   Frederiksborg Slot set fra øst ca. 1850                 Frederiksborg Slot - set fra nordøst  1711

   Andreas Thomas Juul ( 1816-1868)                       Frederik Wilhelm Boehme

   Grand Corridor in the Frederiksborg Palace               Udsnit af maleri/kopi udført 1913 af Karl Georg Jensen

   malet i 1907 af Karl Georg Jensen ( 1851-1933 )          efter den italienske maler Baratta`s original fra 1652

                       Frederiksborg Slot set fra syd med det lille lystslot Sparepenge til højre. 

                       I forgrunden Frederik III til hest. 

                       Olie på lærred af Laurens Baratta, 1652. 206x206. Gripsholm Slot i Mariefred.

- En lystpavillon i italiensk stil Sparepenge blev opført i 1599-1601 i slotsparken ved Frederiksborg Slot,

  hvor Christian IV havde en stor samling af kostbare adelssadler og paradevåben.

  Umiddelbart før den svenske besættelse af Sjælland i 1658 førtes samlingen til Rosenborg Slot.

  Samlingen udgør nu grundstammen i Rosenborgs samlinger.

  Villaen i italiensk stil stod frem til 1699, hvor en ny bygning blev opført. 

  I 1720 blev Sparepenge revet ned for at give plads til Frederik IV´s barokhave.

  Det blev en af Danmarks fineste haver og haven eksisterede i godt 40 år.

  Haven blev anlagt i årene 1720-25 af kongens arkitekt og havekunstner, Johan Cornelius Krieger.

Kong Christian IV  ( 12.4.1577 - 28.2.1648 )                                         

Konge af Danmark-Norge 1588 - 1648

Kongens motto var: Regna firmat pietas (Fromhed styrker rigerne).

Christian IV´s skolegang begyndte ved hans 6. år og varede til 16-års alderen. 

Prinsen fik eneundervisning, hvor han lærte at skrive med fjerpen og blæk,

hos Hans Mikkelsen, også kaldet tugtemesteren, der var slotspræst på Frederiksborg.

Christian IV forbandt sine besiddelser i Nordsjælland med såkaldte kongeveje, der var forbeholdt hoffet,

gennem landsdelens storladne natur med de vidtstrakte skovområder, der i  realiteten tjente kongen til, 

at han kunne komme hurtigt til og fra hovedstaden.

Københavnerne købte brænde ind i Nordsjællands skove og tog det med hjem på de vogne, 

der havde været i f.eks. Hillerød og sælge landbrugsvarer, men de måtte bruge de gamle alfarveje.

Først med udbygningen af landevejene i 1700-tallet gik kongevejene af brug

En portrætserie på Frederiksborg Slot viser den adelige kreds omkring Christian IV,

som man kan antage er kommet på slottet, og deltaget i det liv der udfoldede sig, 

da Frederiksborg Slot var kongeligt landsted og jagtslot.

Disse trekvartfigurs portrætter er med Christen Thomesen Sehested (kongens kansler), Mette Rosenkrantz, 

Holger Rosenkrantz, Sophie Brahe (søster til Tycho Brahe), Christen Skeel, Birgitte Rud, Sten Brahe, 

Sophie Rosenkrantz, Henrik Thott, Beate Rosenkrantz, Falk Gøye og Karen Bille

Christian IV blandede Danmark ind i trediveårskrigen ( Kejserkrigen; 1618 - 1648 ) som forkæmper for protestantismen.

                                             Christian 4.´s underskrift

                             Den 28. februar 1648 døde Christian IV på Rosenborg Slot i København. 

                             Han opnåede at være konge i 60 år og få 9 drenge og 14 piger, 

                             som det ikke var helt ualmindeligt på den tid, døde otte af børnene som små.

                             Christian IV blev begravet den 18.12.1648 i Roskilde Domkirke.

______________________________________________________________________________________________________________

                      Kong Frederik III  (18.3.1609 - 9.2.1670) og Dronning Sophia Amelia ( 24.3.1628 - 20.2.1685)

                      Konge af Danmark-Norge 1648 - 1670

                      Frederik III fik i 1660 indført arveret til tronen og opnåede enevældig magt.  

      "Repræsentatio Accubitus Regnum...Fridericiburgid".

Forhandlinger og møde mellem Frederik d. III og Karl X Gustav på Frederiksborg Slot 3. marts 1658.            

En overdådig forsoningsfest blev holdt på Frederiksborg Slot efter freden i Roskilde 26.februar 1658 

i dagene 3. - 5. marts, som endte med at Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen, 

Bornholm og Trondheims len.

Ved freden i Brømsebro i 1645 efter Torstensson-krigen ( 1643 - 1645), hvor Chr. IV såredes i det ene øje,

havde Danmark afstået Gotland og Øsel, overgivet Halland på 30 år samt afstået Jæmtland og Hærjedalen.  

Danmark blev ændret fra en stormagt til en småstat.

Kobberstik af le Paule  -  Udenfor under taffelet med Frederik III og Karl X Gustav på Frederiksborg Slot.    

                     Karl X Gustav ( 8.11.1622-13.2.1660 )  blev konge i 1654.

                     Valgsprog :  " I Gud mitt öde. Han skall göra det "

Fra august 1658 til maj 1660  hærgedes egnen kort efter den ellers afsluttede Svenskekrig af Karl X Gustavs soldater.

Den svenske hær var hvervet, den skulle bruges eller afskediges, 

hvad man ikke turde, da Sverige havde for mange fjender. Så valgte de at plyndre Danmark.

Målet var det dansk-norske riges opløsning eller inkorporering i Sverige.

På grund af bl.a. Sven Gønge og traktatmæssig hjælp fra Nederlandene reddede Danmark sin eksistens.

Da Karl X Gustav uventet døde i februar 1660, opgav svenskerne belejringen af København.

Krigen endte efter internationalt pres med Københavnerfreden den 2. maj 1660, 

hvor Sverige måtte afstå Bornholm og Trondheims len.

Resultaterne af disse plyndringer kan - hvor de ikke blev smeltet om - i dag beskues i Stockholm på Drottningholm Slot 

samt på Skokloster nord for Stockholm, hvor der bl.a. er en serie malerier af avlshingstene fra stutteriet på Esrum Kloster,

fem admiral-portrætter malet af Karel van Mander samt en alterkalk af guld besat med diamanter.

På Stockholms Nationalmuseum konfronteres man med Frederik II`s bordhimmel fra Kronborg,

en helt uerstatteligt gobelin, som udførtes af væveren Hans Knieper år 1586.

Krigsbyttet var også den originale Neptunfortæne  med Triton-bronzefigurer fra 1622, 

der var udført af den berømte hollandske billedhugger Adrian de Vries.

Man kan finde to store vægmalerier i slotssalen i Vidskølle slot i Skåne, forestillende Christian II og Erik Ejegod.

Der blev også hærget og plyndret på landet og i byerne, så mange borgere og bønder var blevet helt forarmede.

Under svenskekrigene residerede den svenske dronning Hedvig Elonora (1636-1715) på Frederiksborg Slot.

Her kunne hun uantastet stjæle alt, hvad hun anså for værdifuldt i form af sølv og guld, værdifulde malerier, draperier 

og gobeliner, lysekroner, møbler, bøger og anden udsmykning.

Dronning Hedvig Elonoras far var Kong Frederik I´s yngste søn Adolf.

Frederik IV søgte ved Store nordiske Krig 1700 og 1709-20, der er den med Tordenskjold,

at hævde Danmarks magtposition i Norden, men var som de fleste danske konger ikke militært succesrig.

( Tordenskjold er adelsnavnet for den dansk-norske søhelt Peder Jansen Wessel, 1690-1720 )

_________________________________________________________________________________________________

I 1681-88 nyindrettes Audienssalen efter en brand 

af Generalbygmester og Hofmaler Lambert von Haven (1630 - maj 1695)

I 1736 blev Ringrendingsporten med det smukke smedejernsgitter udført af kunstsmeden Caspar Fincke 

fornyet ved den danske Hofbilledhugger Didrik Gercken (1692-1748)

I 1778-83 foretoges en hovedreparation af slottet ved Hofbygmester Casper Frederik Harsdorff (1735-99)

Greve og diplomat Marcus Gerhard Rosencrones (1738-1811) enke Grevinde Agnete Maria Hielmstierne (1752-1838)

skænkede i 1811 den store rosencroneske samling af 159 danske portrætter af kendte danske personer 

til Frederik VI og samlingen kom til Frederiksborg Slot,

hvor en stor del af kongefamiliens portrætter i forvejen var indsamlet.

Samlingen var åben for offentligheden indtil branden i 1859 hvor ca. 3/4 af samlingen gik til grunde.

          Frederiksborg slot. Guldaldermaleri (78x122 cm) fra 1817 af den norske maler J. C. Dahl. (1788-1857)

          Parti af Frederiksborg Slot. Slottet set mod syd, mens solen går ned mod vest.

          I forgrunden en mand på spadseretur ved søen.

          Maleri fra 1711 af Frederiksborg Slot

       Frederiksborg Slot  1786  Erik Pauelsen

                             Frederiksborg slot - Aftenbelysning 1836 -  Just Ulrik Jarndorff 1806-1847

                          Udsigt fra Frederiksborg slot - Just Ulrik Jarndorff 1806-1847

                             Frederiksborg slot  1847 -  Professor Frederik Christian Kiærskou 1805-1891       

                    Udsigt mod Badstuen og Frederiksborg slot 1854 -  J. F. Møller 1797-1871

______________________________________________________________________________________________________________

I forbindelse med en renovering af slottets indre hvor der bl.a. blev oprettet et rum til Frederiks VII’s oldtidsfund

opstod der natten til den 17. december 1859 ild i dette rum.

Det medførte at hovedslottets indre undtagen kirken nedbrændte. Løngangen og Møntporten blev også ødelagt.

Efter branden var det stående spørgsmål, om slottet skulle genopbygges eller skulle blive stående som en 

romantisk ruin i lighed med Koldinghus, men lykkeligvis genrejstes slottet fra maj 1860 til 1884 

ved Arkitekt Ferdinand Meldahl, bekostet af en landsindsamling og med et bidrag fra kongen på 100.000 rigsdalere.

Betydelige summer blev bl.a. givet af brygger J. C. Jacobsen fra Carlsberg-bryggeriet og Fabrikant L. P. Holmblad.

I forbindelse med indsamlingen af penge oprettedes et landsdækkende lotteri med det lange navn: 

'Bortlodningen af indenlandske Konst- og Konstflidsarbeider for at fremme Samvirken mellem Konst og Haandværk', 

også kaldt 'Kunstflidslotteriet' eller Frederiksborglotteriet. Lodderne kostede 2 mark og 8 skilling stykket.

Præmierne var dansk kunsthåndværk tegnet af tidens ypperste kunstnere og fremstillet af de bedste håndværkere.

Omkring 150 arbejdere var dagligt beskæftiget med genopførelsen af Frederiksborg Slot.

Det var Tømrermester Unmach, som var betroet tømrerarbejdet ved slottets genopførelse.

Murerarbejdet blev udført af Murermester Christian Peter Wienberg.

Snedkermester Harald Andersen i Møllestræde udførte snedker- og gulvarbejdet i forbindelsen med genopbygningen.

Snedkermester Harald Andersen var også medlem af Hillerød byråd.

Musikanterstolen i Riddersalen genskabtes af Snedkermester Martin Olsen fra Nyhuse i 1890.

Allerede på Frederik VII`s 53 års fødselsdag den 6. oktober 1861 kunne der afholdes rejsegilde.

Frederik VII (6.10.1808 - 15.11.1863) og Lensgrevinde Danner (Louise Rasmussen 21.4.1815- 6.3.1870) 

- der blev kongens 3. hustru i 1850.              

Efter branden på Frederiksborg Slot i 1859 flyttede Frederik VII til Fredensborg Slot nær Esrum Sø.

Dette lystslot, der arkitektonisk er inspireret af italiensk barok, var blevet bygget i årene 1719-1722 af Frederik IV, 

for at markere afslutningen på Den Store Nordiske Krig, hvilket også fremgår af slottets navn.

Der lå i forvejen en kongelig jagt- og lystgård Østrup med tilhørende jordgods,

der var kommet i kronens besiddelse med Frederik II's store mageskifter i 1560.

Fredensborg Slot havde officiel indvielse den 11. oktober 1722, der var Frederik IV´s fødselsdag.

Brygger Jacob Christian Jacobsen  (2.9.1811-30.4.1887) malet af August Jerndorff i 1886.

Det en af hans livsopgaver at samværet med historien og dens minder blev gjort tilgængelig for almenheden.

Frederiksborg slot har siden 5. april 1878 huset Det Nationalhistoriske Museum,

hvis indretning i 1877 blev foreslået og bekostet af Carlsberg-bryggeriets ejer Brygger J. C. Jacobsen,

på betingelse af at Christian IX (1818-1906) ville opgive slottet som kongehusets faste residens,

og det ville blive indrettet i stil med Versailles i Frankrig og Gripsholm i Sverige.

Det er nu en af Danmarks betydelige kulturseværdigheder, 

der drives som en særlig afdeling af Carlsberg-fondet, som blev oprettet af J. C. Jacobsen i 1876.

Den 1. februar 1882 åbnedes Det Nationalhistoriske Museum (Museum of National History) for adgang for publikum.

          Kammerherre, Arkitekt og Professor Ferdinand Meldahl (1827 -1908)

          - kom i bestyrelsen for det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot.

_________________________________________________________________________________________________

                                  Grosserer Lars Emil Bruun (1852-1923)

Den betydeligste danske, norske, svenske og slesvigholstenske mønt- og medajlesamling gennem tiderne, 

en del af Storkøbmanden Lars Emil Bruuns private samling, befinder sig i dag på Frederiksborg Slot

hvor samlingen i følge hans testamente skal holdes samlet indtil 100 år efter hans død, 

hvorefter den skal sælges på auktion.

          Frederiksborg Slotskirke.   Farvelagt tegning af Maass-Lorentz-orglet (1617)

          Bygget af Nicolaus Maas(1550-aug.1615) og efter dennes død færdiggjort af Johan Lorentz (1580-1650)

          Orgels renæssancefacade blev rekonstrueret ved kirkens og slottets genopbygning 1864.

          Et Marcussen-orgel fra 1864 blev bygget bag den rekonstruerede facade.

          Leveret for 7.568 rigsdalere af firmaet Marcussen og Søn fra Aabenraa der blev grundlagt i 1806.
          

             Frederiksborg Slotskirke, Compeniusorglet 

            - bygget af Esaias Compenius i 1605-10 til slottet i Hessen 

             for en tysk hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel, 

             der var gift i 1590 med en søster til Christian IV, prinsesse Elizabeth af Danmark (25.8.1573 - 19.6.1626)

             Deres barnebarn Sophie Amalie (1628-85) blev gift i 1643 på Glücksburg Slot med den senere kong Frederik 3. 

             Efter dennes tronbestigelse 1648 kom Sophie i strid med Christian 4.s døtre og svigersønner,

             især Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, og fik skyld for sidstnævntes hårde fængselsophold.

             Hertugfamilien gav det efter hertugens død i 1617 til Christian IV, der opstillede det i Frederiksborg Slotskirke. 

           - Compenius var en tysk orgelbygger familie, hvor Esaias blev den mest berømte.

             Esaias Compenius bragte selv sit orgel til Danmark og døde formentlig under sit ophold her i Hillerød i 1617.

           - Compenius-orgelet var i 1791 blevet flyttet til Frederiksberg Slotskirke. 

             Orgelet stod fortsat i kirken indtil 1868 og overlevede således den store brand på Frederiksborg Slot 1859.

             Fra 1868 har orglet igen stået på pulpituret i Frederiksborg Slotskirke.

                          Frederiksborg slotskirke 1859  Johan Stroe 1805-1865

Frederiksborg Slotskirke blev næsten skånet, da resten af slottet brændte i 1859.

Der skete dog nogle ødelæggelser ved en sammenstyrtning et par dage efter branden,

hvor en hvælving i nord-enden styrtede ned og knuste inventaret her, bl.a. det store Maass-Lorentz-orgel

Tre håndværkere omkom her i slukningsarbejdets sidste fase.

De omkomne var tømrersvend Jørgen Madsen samt murersvendene Lars Olsen og Ole Jacobsen.

Slotskirken har den dag i dag bevaret de fantastiske udskårne trælofter, Jacob Mores' store altertavle og prædikestol 

og kirkestolene med intarsia udført af Hans Barchmann 1611-16, originalt fra Christian IV's tid.

Slotskirken blev genindviet den 28. august 1864 i overværelse af Christian IX og Dronning Louise.

Kirkefløjen blev opført i 1606 og fungerede efter Christian IV`s ønske som kongens og hoffets kapel.

Til de andre som ikke måtte komme der, lod han i 1620 opføre en ny kirke midt i Hillerød by.

En storm ødelagde efter fire - fem år kirken, 

hvorefter borgerne fik lov at benytte først en stald på slottet og senere Slotskirken, 

indtil sognekirken var blevet genopbygget. Dette skete dog aldrig. 

                    Frederiksborg Slotskirke har siden 1693 været ridderkapel for Elefant- og Dannebrogsordenen.

                    Elefantordenen er den ældste og fornemste og er indstiftet af Christian I omkring 1464.

                    Under Frederik II  fik ordenen karakter af ridderorden. 

                    Ordenens statutter er givet af Christian V  den 1. december 1693.

                    Christian V var den 7. juni 1671 den første enevældekonge, der blev salvet i Frederiksborg Slotskirke,

                    De tilstedeværende måtte før salvingen bl.a. påhøre en oplæsning af Kongeloven,

                    derefter i 1699: Frederik IV, i 1730: Christian VI, i 1746: Frederik V, i 1766: Christian VII,

                    i 1808: Frederik VI, Christian VIII blev den sidste i 1840 med deltagelse af bl.a. C. W. Eckersberg, 

                    H. C. Ørsted, N. F. S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger og H. C. Andersen.

                                          Christian VIII's kroning og salving i Frederiksborg Slotskirke

                                          Gertner, Johan Vilhelm (1818 - 1871)

                    Til brug ved salvingstaflet den 28. juni 1840 uddeltes medajler, en stor til de indbudte, 

                    hvoraf de fornemste fik den i guld og de øvrige i sølv 

                    og en lille ligeledes af sølv til de lavere funktionærer og hofbetjentene.

                    Med indførelsen af det konstitutionelle kongedømme i 1849 ophørte salvingerne. 

                 Kong Christian V (15.april 1646 - 25.august 1699)        Dronning Charlotte Amalie (1650-1714)

            1682-1688 foretages den første større kortlægning af landets landbrugsjord resulterende i Chr. V's Danske Matrikel

            En effektiv beskatning krævede viden om skattegrundlaget

             Christian V stod for Danske Lov fra 15. april 1683, der gjorde kongeriget Danmark til ét retsområde.

            Den blev betragtet som et fremskridt,

            men den medførte for bondesamfundet en mere kompliceret jura og stigende brug af skriftlige indlæg 

            og retssager blev et anliggende for lovkyndige prokuratorer, der krævede betydelige salærer.

                           Frederiksborg Slot.  Malet i 1841 af Peter Christian Skovgaard ( 1817-1875 )

                     P. C. Skovgaard  Udsigt fra Frederiksborg slot 1842. Olie på lærred. 140 x 150 cm.

Christen Købke ( 26.5.1810 - 07.2.1848 ),   Frederiksborg Slot i aftenbelysning 1835

71.8 x 103.4 cm  Den Hirschsprungske Samling

Til Kunstforeningens konkurrence i 1835 indleverede Købke stemningsbilledet med Frederiksborg Slot i aftenbelysning.

Billedet giver en slags søndag stemning. Meget idyllisk og meget typisk guldalderkunst med detaljer.

Frederiksborg Slot skildres således ikke blot som nationalhistorisk mindesmærke, 

der betydningsmæssigt knyttes sammen med fortiden. 

Det er også en del af de nulevende danskeres kulturmiljø.

Frederiksborg Slot 1836 - Christen Købke - Parti ved Møntbroen.

Købke har i billedet af Frederiksborg Slot. Parti ved Møntbroen ladet bygningens arkitektoniske struktur 

og detaljer fremtræde tydeligt. I billedet af den monumentale bygning i den fredfyldte sommeraften er 

der skabt en højtidelig romantisk stemning, hvor borgere spadserer deres aftentur.

Kunstforeningen udskrev i 1834 og igen året efter konkurrencer inden for at skildre historisk arkitektur, 

og da Købke allerede i 1831 sammen med kunsthistorikeren N.L. Høyen havde opholdt sig ved Frederiksborg Slot, 

var det oplagt at male flere motiver herfra.

Slottet blev i modsætning til Frederiksborg Slot ved Aftenbelysning fra året før skildret uden en nyere trappebygning, 

som Høyen ikke brød sig om, fordi det ikke hørte sig til med tilbygninger på historiske monumenter.

Taget og tårne på Frederiksborg Slot. Ca. 1834 - Christen Købke

I begyndelsen af 1830erne boede københavneren Købke hos en søster og svoger i Hillerød.

Christen Købke 1810-48  - Efterårslandskab                     Jørgen Roed 1808-1888             Olie på lærred. 32,6x35,1

Frederiksborg Slot i mellemgrunden - 1835                    Parti af Frederiksborg Slot - Karusselporten.     1834-1836  

Jørgen Roed tog sammen med Christen Købke til Frederiksborg Slot i marts 1835. Mens Christen Købke kastede sig over et 

helhedsbillede af slottet, valgte Jørgen Roed at fokusere på en detalje. Med Audienshuset i ryggen, Fadeburshuset til højre, 

slotskirken til venstre ned mod Karruselgården og Slotsherrens hus stod Jørgen Roed og malede dette billede.

- maleri af den danskfødte maler Ferdinand Richardt 1819-1895

________________________________________________________________________________________________________________

                                S-broen  1916

          Af Frederik II's oprindelige Frederiksborg findes stadig anlægget på den sydligste af slottets slotsholme 

          med de to lave runde tårne ved S-broen, der forbinder den første og mellemste holm. 

_________________________________________________________________________________________________

.                           

               1902, Torvet med statuen af Frederik VII (1808-63) af H. W. Bissen, der blev rejst i 1880.

               ( Herman Wilhelm Bissen 1798-1868  var en af Danmarks betydeligste billedhuggere )

Udsigt over Slotssøen

Slotssøen omkring slottet blev dannet i 1572.

Den oprindelige sø, der var noget mindre og betydeligt dybere, er et dødishul dannet i den sidste istid.

Isens smeltevand skabte her en lille himmelspejlende dybblå sø.

Antagelig samtidig med opførelsen af Herregården Hillerødsholm 

er der bygget en af den tids højteknologiske fremstillingsvirksomheder, en vandmølle i søens afløb,

og søen er blevet dæmmet op.

Frederik II tillod sig at opkræve mølleafgifter fra de nye møller.

                    Frederik II`s kanal fra Store Gribsø

Der blev gravet kanaler som ledte vand til søen fra åer, bække og skovsøer i området nord og syd for Hillerød.

Den længste kanal, der blev påbegyndt i 1576, startede helt oppe ved Store Gribsø.

Måske var arbejdskraften ikke så dyr endda, for svenske krigsfanger deltog - deraf navnet "Svenskegrøften".

1910,  Præstevangen - 101 ha. skovområde.

Præstevangen er nævnt første gang, hvor Frederik Il gav sin slots- og sognepræst Søren Olsen i 1567 

og Frantz Nielsen i 1573 gården Fjelkinstrup til fri tjenestebolig. 

Søerne i og langt omkring Præstevang er alle opdæmmede, kunstige søer. 

l 1572 begyndte man at forbinde søerne med kanaler. 

Dette arbejde blev udført for at sikre vandforsyningen til Slotssøen ved Frederiksborg Slot. 

                                  Fantasiens Ø i Præstevang - malet af P. Høyer

Ved den største af søerne i Præstevang, Brededam, byggede Frederik VII i 1859 et lille lystpalæ 

med tilhørende køkkenanneks. 

Palæet blev opført på Fantasiens Ø, som egentlig var en halvø. 

For at sikre fred og ro gravede man en kanal og derved blev øen skabt. 

Her kom kongen og grevinde Danner for at slappe af og fiske. 

Palæet var en stor hal, indvendigt beklædt med flaskeskår og østersskaller fra festerne på slottet.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

          Akvarel af Frederiksborg Slot med Møntporten

I Møntporten lod Christian IV fra 1622 - 30. oktober 1623  præge 8 og 12 skillinger.

Der blev på Frederiksborg Slots møntværksted udmøntet i alt for den anselige sum af 290.000 daler sølv.

1 daler var lig med 96 skilling.

Møntmesteren hed Johan Engelbrecht - sølvet kom fra sølvmønterne fra Øresundstolden.

Desuden blev de økonomiske midler øget, ved at befolkningen blev holdt hen i uvidenhed 

om mønternes stadig ringere indhold af ædelmetal.

Dengang fik en hammersvend 12 dalere om måneden.            

Tidligere i årene 1582-85 lod Frederik II alle Danmarks mønter præge i et møntværksted i Frederiksborg Dyrehave.

hvor prægemaskiner indkøbt i Tyskland blev installeret. 

Der blev præget mønter af følgende værdier: 1 mark, 8 skilling, 2 skilling, 1 skilling og i hvid.

Lederen af møntværkstedet var møntmester Poul Gulden

Christian IV udbetalte selv arbejderne deres lønninger med såkaldte arbejdstegn fremstillet i bly.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Frederiksborg Slotshave

Frederiksborg Slot 1905  - set fra Slotshaven

Indelukket :

Lystslottet Badstuen i Indelukket - opført 1580 - 81 af Frederik II ved Johan Floris.

Sandstensportalen over hovedindgangen bærer stadigvæk Frederik II´s valgsprog :

"Mein Hofnung zu Got allein".  - ( Min tro står til Gud alene )

Som navnet viser var formålet med bygningen at tjene som badeværelse, 

og der var i stueetagen indrettet et tinbeklædt rum til formålet. 

Det eksisterede helt op til 1794, da tinnet blev taget ned og solgt. 

Herudover var bygningen også et lysthus, udstyret med køkken og flere sovepladser. 

Badstuens indre nyindrettede Frederik 7. i 1858.

Fiskepavillonen på øen i Indelukket  1919

Parti fra Indelukket

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Små kunstværker :

              Blue & white German Plate                            Platte Danmarks slotte 1972

         Royal Copenhagen Christmas Plate                   Danske slotte samlet på 6 flade tallerkener

         Designet af Theodor Kjølner i 1953                     Made in England

              Royal Copenhagen Frederiksborg Slot            Platte fremstillet til SAS firmagave (3 1/4" i diameter)

        B&G og Royal Copenhagen fajance

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den 26.6.1847 åbnedes den første jernbane i det danske kongerige fra København til Roskilde.

Jernbanen København - Hillerød, Hillerød - Helsingør kom i 1864.

Anlægget og driften blev forestået af Det Sjællandske Jernbaneselskab, der i 1880 overtoges af DSB.

Den private Gribskovsbane Hillerød - Græsted kom til i 1880. 

Banen blev forlænget til Gilleleje den 14. maj 1896, til Helsinge i 1897 og til Tisvildeleje i 1924.

Den private Hillerød - Frederiksværksbane oprettedes i 1897. 

Den blev forlænget til Hundested i 1914-16 og en omlægning over Gørløse blev indviet 13. maj 1950.

Jernbanepost-gebyrmærker              Togbillet

                Frederiksborg Slotssogn -                                                   Hillerøds byvåben - anvendt siden 1787

                Selvstændig kommune 1841 - 1966

                Hillerøds nærmeste opland – 

                hvor bl.a. de store tidligere kongelige ladegårde til Frederiksborg Slot lå, 

                nemlig Hillerødsholm, Trollesminde og Fauerholm – var alle placeret i Frederiksborg Slotssogn.

1915,  Christians Mølle - Helsingørsgade 54

Denne hollandske vindmølle blev oprindelig rejst på toppen af  Lille Skansebakke ( Møllebakken )

i 1834-36 af Brændevinsbrænder og Jordbruger Andreas Erlandsen.

Den 28. juni 1840 blev den illumineret ved Christian VIII`s salving i Frederiksborg Slotskirke.

Møllen fik herefter speciel tilladelse til at blive opkaldt efter kongen.

Den 24. marts 1858 nedbrændte den, eftersigende satte den ild på sig selv, fordi den løb løbsk i stormvejr, 

og gnidningen træ mod træ sørgede for antændelsen. 

Året efter branden blev den genrejst i Helsingørsgade og til den blev der knyttet et bageri.

Den blev endeligt nedrevet i 1923.

- På Hillerødsholm Lille Ladegård, holdt indtil 1871 stutteriet Det Kgl. Frederiksborgske Hestestutteri til,

  der opdrættede de berømte Frederiksborgheste, der var kendt over hele Europa.

  Hillerødsholm blev i derefter sammen med Sofienborg og Strødam jorder solgt på en statslig auktion

  til finansmanden Hs. Excellence Geheimekonferentsraad C. F. Tietgen. 

  Han byggede lystboligen Strødam Skov på Strødam i 1875, hvor han i perioder boede med sin kone Laura. 

- Frederik II mageskiftede sig til Favrholm i 1558 med lensmanden Peder Oxe, der i stedet fik Tølløse slot,

  ( Favrholm var tidligere ejet af Anders (Andreas) von Barby, tysk kansler, provst i Roskilde, (d 3.8.1559) ugift )

  hvorefter han nedlagde Favrholm som herregård og bevarede den som Stor Ladegård,

  samtidig havde Frederik II erhvervet denne lille ladegård nordvest for slottet, kongen byggede til 

  og stedet overtog navnet Hillerødsholm.

- Frederik II  startede opdrættet med Frederiksborghesten i 1592 i det kongelige stutteri på Esrum kloster. 

- Christian IV udvidede stutteriet med bl.a. 6 store indhegninger – kaldet vange – langs Esrum Sø,

  desuden indrettede kongen en egentlig stutteriadministration.

- De kongelige heste flyttedes i 1620 fra Esrum kloster til Sparepenge, og Sparepenge fik et stor staldanlæg.

- Året 1720 var det vigtigste år i Frederiksborg-stutteriets historie, da stutteriet flyttedes fra Sparepenge til ladegården 

  Hillerødsholm, og fra og med dette år oprettedes regelmæssige årsberetninger, som omfattede alle avlens detaljer.

- Et nyt stort staldanlæg med plads til 300 heste blev bygget i 1742 - 46. Dette projekt lededes af en af 

  datidens mest kendte danske arkitekter, hofbygmesteren Lauritz de Thurah (1706 - 59)

  Anlægget opførtes i barokstil og var imponerende stort og harmonisk.

  Den østlige fløj byggedes i 1817 om til en ridehal.

  Det blev revet ned i 1939 og "eksporteret" til Hørsholm, hvor det blev rejst igen samme år.

Hjørnet af Frederiksværksgade/Skolegade. Nyhuse

Området var landsbyen Ølskøb, indtil den blev nedlagt af Christian IV i 1621,og husene blev revet ned.

Indbyggerne flyttede mere eller mindre frivilligt til Bakken nu Bakkegade.

Frederiksværksgade 39. 

Huset blev fredet i 1919.

Stutmesterboligen blev opført i 1721 af Frederik IV som embedsbolig for stutteriet Hillerødsholm,

muligvis var Johan Cornelius Krieger arkitekten.

Frederik IV lod i samme periode opføre 240 skoler på sine 12 Rytterdistrikter. 

Før den tid blev børnene på grundlag af  Christian den Andens Skolelov fra 1521 undervist af degnen, 

både i kristendom og i skrivning, læsning og regning. 

Men da undervisningen i de tre sidste fag var frivillig, og da børnenes arbejdskraft hjemme var uundværlig

blev skolegangen ofte meget uregelmæssig.

og det var blevet nødvendigt, at soldaterne kunne læse et opslag og tælle til tyve.

I 1805 var forholdene i Frederik IV´s rytterskole i Hillerød blevet for trange, så Stutmesterboligen 

blev indrettet og anvendt som Frederiksborg Slotssogns skole og fra 1904 - 1961 kaldt Nyhuse skole.

Først med skoleloven af 1814 kom endelig en offentlig skole for hele folket.

Alle børn fik ret til undervisning fra de var 7 år, til de skulle konfirmeres.

Men på grund af den katastrofale økonomiske situation efter statsbankerotten i 1813,

gik der årtier før lovens krav helt var gennemførte. 

Hillerød rådhus opført 1831 og nedrevet 1887

Dette kan være det første rådhus i byen, idet Hillerød først fik sine købstadsprivilegier i slutningen af 1700-tallet.

Arkitekten var Kgl. overbygningsdirektør C. F. Hansen og opførtes af Murermester Ulriksen.

Omkring 1830 nedlagdes den gamle kirkegård i Hillerød og gav plads for byens rådhus. 

På denne kirkegård blev der i 1649 opført et hus, fra hvilket begravelserne fandt sted. 

1652 opførtes - også på kirkegården - et nyt klokkehus af tømmer, - i dette fik byens tre klokker deres plads,

og i 1668 kom et nyt "ligbørhus" opmuret i tegl.

Den nye kirkegård anlagdes øst for Mørkegade, nu Østergade. 

Hillerød Brandkorps 1911

Byens brandkatastrofer :

1692 gik 46 ejendomme op i flammer i og omkring Slotsgade. 

        Kongen gav afkald på skatteopkrævning for de som skulle opføre nye boliger. 

        Standardtegninger blev udført af J. C. Kriger.

1733 gik 72 ejendomme op i flammer i Slotsgade og Helsingørsgade.