Almen grammatik
   for sprogstuderende  
på alle niveauer

ORDKLASSER

KENDEORD (ARTIKLER)
Kendetegn: foranstilles eller efterstilles et navneord (en bil, den bil, bilen, bilerne)
Former: 1. ubestemte: en, et
             2. bestemte, foranstillet: den, det, de
                                 efterstillet:  -en, -et, -(e)ne
Anvendes som determinativ i en nominalgruppe
Artikler findes ikke på latin og de (fleste) slaviske sprog
Efterstilling af den bestemte artikel findes kun på de nordiske sprog, bulgarsk, makedonsk og rumænsk.
Anvendelse: som determinativ i en nominalgruppe.
  
             
NAVNEORD (SUBSTANTIVER)
Kendetegn: 'en' eller 'et' kan sættes foran (en bil, et hus, en vane, et venskab)
Kan have forskelligt køn: hankøn, hunkøn, intetkøn, fælleskøn (=han- og hunkøn)
Bøjes i: 1. ental og flertal (bil-biler, hus-huse)
            2. ubestemt og bestemt (hus-huset, huse-husene)
            3. fald (kasus): nævnefald (nominativ)
                                   genstandsfald (akkusativ)
                                   ejefald (genitiv)
                                   hensynsfald (dativ) 
                                   redskabsfald (instrumentalis)
                                   ablativ
                                   Fællesfald: nominativ, akkusativ og dativ
                                   Afhængighedsfald (Oblik kasus): akkusativ og dativ (ikke nominativ)
Inddeling: egennavne og fællesnavne (proprier og appellativer) (Århus - mand)
Fællesnavne kan inddeles i 1. konkreter og abstrakter (bil - kærlighed)
                                         2. levende og ikke-levende (mand - bil)
                                         3. tællelige og ikke-tællelige (bil - vand)
Andre ord anvendt som substantiv: 1. verbalsubstantiv (en skrigen, råben)
                                                     2. substantiveret verbal (det at løbe; das Laufen; the reading; el cantar)
Anvendelse: som kerne i en nominalgruppe

TILLÆGSORD (ADJEKTIVER)
Kendetegn:  1. fortæller noget om navneordet (den smukke pige, pigen er smuk)
                   2. 'at være' kan sættes foran (at være stor, lille, smuk)
                   3. kan gradbøjes (stor-større-størst, mere/mest glad)
Bøjes i:  1. køn, bestemthed og tal (et stort hus; det store hus; de store huse; huset er stort; husene er store)
                 Tysk e-kasserolle
                 Tysk r-e-s-e-s-kasserolle
             2. Gradbøjning (komparation): 
                  positiv-komparativ-superlativ-absolut superlativ (grundform-højere grad-højeste grad):
                  a. regelmæssig gradbøjning (glad-gladere-gladest;   glad-mere glad-mest glad)
                  b. uregelmæssig bøjning (stor-større-størst; lille-mindre-mindst)
Andre ord anvendt som tillægsord: Participier/tillægsformer:
                 1. kort tillægsform (perfektum participium) (en lukket dør; døren er lukket)
                 2. lang tillægsform (præsens participium) (en smilende pige; pigen er smilende)
Anvendelse: i nominalgrupper som:
                    a. attributivt adled i en navneordsgruppe (den gamle mand)
                    b. kerne i en tillægsordsgruppe (jeg kender den store)


STEDORD (PRONOMINER)

Personlige Stedord (Personlige Pronominer)
Kendetegn: kan erstatte et navneord (manden er her - han er her)
Findes i 3 personer: 1. person, ental: jeg (den der taler) 
                               2. person, ental: du (den der tales til)
                               3. person, ental: han/hun/den/det (den/det der tales om)
                               flertal: 1. vi, 2. I, 3. de
Bøjes i kasus: 1. Nominativ: jeg/du/han/hun/den/det//vi/I/de
                      2. Akkusativ og dativ (afhængighedsfald): mig/dig/ham/hende/den/det//os/jer/dem
Bruges som kerne i en stedordsgruppe
Anvendelse: som kerne i en pronomengruppe

Påpegende stedord (demonstrative pronominer)
Kendetegn: Når der peges på en person/genstand
Findes i 2 former: 1. denne, den her, disse (nær den talende)
                            2. den, den der, de der (nær den der tales til)
                            3. den/det/de derovre (væk fra både den talende og tiltalte)
Anvendes både adjektivisk og substantivisk (denne bil er min; den derovre er hans)
Bruges som determinativ i en nominalgruppe
Anvendelse: i  nominalgrupper

Ejestedord (Possessive pronominer)
Kendetegn: Foranstilles et navneord, der ejes
Former: min, din, hans, hendes, dens, dets, vores, jeres, deres
Anvendes på dansk både adjektivisk (foran et navneord) (min bil; mine biler) (engelsk: my car)
                                  og substantivisk (står alene) (bilen er min; bilerne er mine) (engelsk: the car is mine)
Bruges som determinativ i en nominalgruppe
Anvendelse: i  nominalgrupper

Spørgende stedord (Interrogative pronominer)
Kendetegn: Indleder en spørgende hovedsætning (hvem er han?)
                  og en spørgende ledsætning (jeg ved ikke, hvem han er)
Former: hvem, hvad, hvis, hvilken
Anvendes 1. som spørgeord (indledningsord og sætningsled) i en hovedsætning:
                    a. som subjekt (hvem kommer nu?)
                    b. som subjektsprædikativ (hvem er han ('han' er grundled, 'hvem' er subjektsprædikat))
                2. som indledningsord og sætningsled i en spørgende ledsætning (jeg ved ikke, hvem han er)

Ubestemte stedord (Indefinitte pronominer)
Kendetegn: refererer ikke til noget bestemt
Former: man, ingenting, ingen, nogen, enhver, alle

Henførende stedord (Relative pronominer)
Kendetegn: 1. indleder en adjektivisk ledsætning (manden, som jeg så)
                  2. refererer til et ord i hovedsætningen (korrelatet)  (jeg kender manden, der går derovre)
Former: som, der, m.fl.
             Bemærk: "som" kan være både grundled og genstandsled (manden, som går derovre; manden, som jeg kender)
                            "der" kan kun være grundled (manden, der går derovre; **manden, der jeg kender)
Anvendelse: indledningsord (subjekt/objekt) i en adjektivisk ledsætning. Se Type 2.

Tilbagevisende stedord (Refleksive pronominer)
Kendetegn: samme person som grundleddet (jeg slår mig, han slår sig)
Former: mig/dig/sig//os/jer/sig
Ledfunktion: objekt

Gensidige tilbagevisende stedord (reciprokke pronominer)
Kendetegn: findes kun i flertal
Former: hinanden (de vasker hinanden), hverandre
Er på nogle sprog lig med de tilbagevisende stedord


TALORD (NUMERALIER)
Former: 1. mængdetal (en, to, tre, fire, fem, osv.)
             2. ordenstal (første, anden, tredje, osv.)


UDSAGNSORD (VERBER, verbum)
Kendetegn: 'jeg' eller 'at' kan sættes foran
Bøjede former: (bøjes ikke i personer og tal på dansk, men gør det på andre sprog)
            1. tider: nutid, datid, førnutid, førdatid, fremtid   
                        (præsens, imperfektum, perfektum, pluskvamperfektum, futurum)
                Sammensatte tider består af mindst 2 udsagnsord (er gået, vil have spist)
            2. måder: handlemåde/ønskemåde (indikativ/konjunktiv)
            3. former: handleform/lideform (aktiv/passiv) (han slår hunden - hunden slås af ham)
            (Se SKEMA over tidernes dannelser Click here)
Ikke-bøjede former: 1. navneform/navnemåde (infinitiv, at-form) (spise, bo, blive)
                                2. tillægsformer (participier)
                                    a. lang-/nutidstillægsmåde (præsens participium) (spisende, boende, blivende)
                                    b. kort-/datidstillægsmåde (perfektum participium) (spist, boet, blevet)
                                3. gerundium (verbalsubstantiv)
                                4. gerundiv (verbaladjektiv)
Udsagnsord der forbindes UDEN 'at' (jeg kan se; sammenlign: jeg ønsker at se) er:
                              1. hjælpeudsagnsord (hjælpeverber)  (være, have, blive, ville, skulle)
                              2. mådesudsagnsord (modalverber)    (kunne, måtte, burde, ville, skulle)
                              3. både hjælpe- og mådesudsagnsord (skulle, ville)

FORHOLDSORD (PRÆPOSITIONER)
Kendetegn: småord som kan stilles foran et navneord ('kassereglen') (i/på/under/ved kassen)
Kasus: styrer akkusativ (også på dansk): til ham, ved hende
Forholdsordsforbindelse (præpositionsforbindelse): forholdsord + styrelse/regimen (i det gamle hus)
Bemærk at 'forholdsordsled' er en gammeldags og ikke-korrekt betegnelse.


BIORD (ADVERBIER)
Kendetegn: fortæller noget om: 1. et verbum (hun synger smukt; han er ikke glad)
                                                2. et adjektiv/participium (han er meget glad; et flot malet hus) 
                                                3. et adverbium (han er rigtig meget glad)
                                                4. en sætning (desværre kan kun ikke komme)
Typer: 1. a. Ægte adverbier: oprindelige små biord, kan ikke gradbøjes (nu, altid, ikke, ud, nok)
               b. Spørgende biord (sammensætninger med 'hvor': hvor, hvordan, hvorfor, hvornår osv.)
                   b1. anvendes som adverbial i en spørgende substantivisk ledsætning, se Type 1b
                   b2. anvendes som adverbial i en spørgende hovedsætning (hvor bor han?)
           2. Uægte adverbier: dannet af et tillægsord + t (hun synger smukt), 
               og disse kan gradbøjes (hun synger smukt/smukkere/smukkest)

© Copyright John Madsen 2009 

© Copyright John Madsen 2009 

DE 7 PRIMÆRE LED

(Sætningsled)

1. UDSAGNSLED (VERBAL)
Findes ved at sætte 'jeg' eller 'at' foran (han gav hende en bog)
Kan bestå af 1. ét udsagnsord (han spiser sin mad)
                    2. flere udsagnsord (sammensat) hjælpeudsagnsord + hovedudsagnsord, 
                        men kun det første hjælpeudsagnsord bøjes (finit verbum):
                        (han har spist sin mad; han har kunnet spise sin mad)
Sammensat udsagnsled (komplekst verbal) består af flere udsagnsord (se 2. ovenfor).
Altså: bemærk om udsagnsleddet består af: 
          a. kun ét udsagnsord,
          b. sammensat af flere udsagnsord, 
          c. om det står i en hovedsætning eller bisætning (ledsætning),
              hvilket især har betydning på tysk 

2. GRUNDLED (SUBJEKT)
Findes ved at spørge med 'hvem/hvad' + udsagnsled (han gav hende en bog)
Kan bestå af  1. egennavn (Hans er gået)
                     2. navneord/gruppe (huset er stort; det store røde hus er dyrt)
                     3. stedord/gruppe (det er stort; lille jeg bor her)
                     4. at-sætning (det undrer mig, at du ikke så ham før)
                     5. navneform (at ville er at kunne)
Foreløbigt grundled: det/der (det er godt, at hun kommer; der er mange mennesker på gaden)

3. GENSTANDSLED (DIREKTE OBJEKT)
Findes ved at spørge med 'hvem/hvad' + udsagnsled + grundled (han gav hende en bog)
Kan bestå af 1. ét navneord eller stedord (jeg ser huset, jeg ser det)
                    2. navneordsgruppe (jeg ser det store røde hus)
                    3. at-sætning (jeg håber, at han kommer)
                    4. sekundær neksus (jeg så ham komme; jeg så ham hængt)
                    5. evt. en forholdsordsforbindelse (jeg holder af dig eller: jeg holder af dig)

4. HENSYNSLED (INDIREKTE OBJEKT)
Findes ved at spørge med 'til hvem/hvad' + udsagnsled + grundled + genstandsled (han gav hende en bog)
Findes efter verber for: 1. give/berøve: give, forære, række, frarøve, berøve, fratage osv.
                                    2. sige noget: sige, fortælle, befale, love, vise osv.
Kan bestå af 1. ét navneord eller stedord (jeg giver manden bogen, jeg giver ham den )
                    2. navneordsgruppe (jeg giver den gamle mand en bog)
                    3. forholdsordsforbindelse (jeg giver den til manden)
Etisk dativ, interessens dativ (du er mig en køn én)
Possessiv dativ (spansk: me lavo las manos (jeg vasker mine hænder))

5. OMSAGNSLED TIL GRUNDLED (SUBJEKTSPRÆDIKAT)
Kendetegn: fortæller noget om grundleddet (han hedder Hans, han er stor, huset bliver rødt)
Kongruerer med grundleddet (den ser god ud; de ser gode ud) (Bemærk: de ser godt ud (biord))
Findes efter: være, blive, hedde, kaldes, synes, ligne, virke, anses for, regnes for, se ud, m.fl.
Kan bestå af: 1. egennavn (han hedder Peter)
                     2. navneord/gruppe (han er en god dreng)
                     3. tillægsord/gruppe (han blev meget glad)
                     4. lang tillægsform (hun er smilende; han er ikke-seende) (* kun på dansk - ikke på engelsk)
                     4. stedord/gruppe (det er mig) (** bemærk her akkusativ på dansk - ikke på tysk ) 
                     5. spørgende pronomen (hvem er denne mand?; hvad er det?)
                     6. navneform (at ville er at kunne)
                     7. visse præpositionsforbindelser (han arbejder som tolk; han blev valgt til konge)
Kasus: Subjektsprædikatet står i nominativ (tysk: er ist ein grosser Junge)
** det er mig (ich bin es)
* bemærk på engelsk: the girl is smiling ('is smiling' er et udvidet verbal)
Løst omsagnsled (frit prædikat) kan placeres flere steder i en sætning
Kan bestå af: 1. adjektiv/gruppe (glade kom de hjem; de kom hjem glade) (=de er glade)
                     2. 'selv' (han har selv malet huset; han har malet huset selv)
                     3. kort participium (han har købt bogen brugt; brugt har han købt bogen) (=bogen er brugt)
                     4. lang participium (hun gik smilende ind i huset; smilende gik hun ind (=hun er smilende) 

Placering: normalt efter verballeddet Kongruens: med subjektet i køn og tal (samme person som subjektet) Kasus: normalt i nominativ/nævnefald (**men her akkusativ på dansk)  Semantik: betegner en identitet eller en egenskab ved subjektet Relation: samordning Prøve: bøjes i flertal (han er stor - de er store; hun virker tilfreds - de virker tilfredse;                                  han kaldes gammel - de kaldes gamle;  hun synes ung - de synes unge)

6. OMSAGNSLED TIL GENSTANDSLED (OBJEKTSPRÆDIKAT)
Kendetegn: fortæller noget om genstandsleddet (han maler huset rødt)
Findes efter såkaldte komplekstransitive verber, der både tager genstandsled (direkte objekt) 
og omsagnsled til genstandsled: kalde (for), udnævne (til), vælge (til), have som, anse for, m.fl.
Kan bestå af: 1. egennavn (de kalder ham Hans)
                     2. navneord/gruppe (de kaldte ham en stor nar)
                     3. tillægsord/gruppe (han vasker tavlen ren; han gjorde dem glade)
                     4. visse præpositionsforbindelser (de valgte ham til konge)

7. BILED (ADVERBIAL)
Kan bestå af: 1. biord/gruppe (han kommer nu; han spiser meget hurtigt; desværre kommer hun ikke)
                     2. spørgende adverbium (hvornår kommer hun?; hvor bor han?; jeg ved ikke, hvor han bor)
                     3. forholdsordsforbindelse (han kom til den aftalte tid)
                     4. navneordsgruppe (han kom hver eneste dag)
                     5. bisætning (adv. ledsætning) (kan kommer, når han får tid)

  
NAVNETILLÆG (APPOSITION)
Er ikke et selvstændigt led, men et underled (adled) til et navneord, som kan bestå af:
       1. egennavn (min storebror, Peter, kommer også)
       2. navneord/gruppe (Peter, min storebror, kommer også)
Typer: 1. parentetisk       (hans bror, Peter, kommer også) (han har kun denne ene bror)
          2. bestemmende   (hans bror Peter kommer også)   (med tryk på appositionen; han har flere brødre)

© Copyright John Madsen 2009 

SÆTNINGER

HELSÆTNING
Består af: en hovedsætning + en eller flere ledsætninger
Kendetegn: afsluttes normal af et punktum (evt. spørgsmålstegn, udråbstegn).
                (Han kommer.) (Kommer han?)
                (han kommer, når jeg kalder) (hovedsætning + ledsætning)
                (han kommer, når jeg kalder, hvis han vil) (hovedsætning + 2 ledsætninger)
Periode består af én eller flere helsætninger


HOVEDSÆTNING
Indeholder altid både grundled og udsagnsled (undtagelse)
Kendetegn: 1. kan stå alene (kan kommer)
                  2. 'ikke' kan IKKE indsættes mellem grundled og udsagnsled (*han ikke kommer)
                  3. kan have OMVENDT ORDSTILLING (kommer han ikke?; nu kommer han)
                  4. kan indledes med en sideordnet konjunktion (og/men/eller) (men han kommer ikke)
Ligefrem ordstilling: grundleddet kommer før udsagnsleddet (han kommer nu)
Omvendt ordstilling: udsagnsleddet kommer før grundleddet (nu kommer han)
                                 Grundregel: hvis grundleddet ikke er det første ord i en hovedsætning, 
                                                      er der omvendt ordstilling (han kommer nu - nu kommer han)
Sætningsstamme: hovedsætning uden ledsætning (jeg håber, at du kan komme)


LEDSÆTNING (Bisætning)
Indeholder altid både grundled og udsagnsled
Kendetegn:  1. kan ikke stå alene (.., når han får tid)
                   2. 'ikke' KAN indsættes mellem grundled og udsagnsled (.., når han ikke får tid)
                   3. omvendt ordstilling kan (normalt) ikke forekomme (undtagelser: se under 'Inversion')
                   4. indledes med et bindeord/konjunktion/adv. eller et relativt stedord (..., at han ikke kommer; ..., som bor her)
                   5. kan være et primært led i en anden sætning (han siger, at han kommer (= genstandsled))

SÆTNINGSEMNE (Elliptisk sætning)
Kendetegn: mangler grundled, udsagnsled eller begge (ufuldstændig sætning) (regningen, tak!)


NEKSUS (Subjekt + verbal forbindelse)
Typer: 1. primær neksus (finit sætning): grundled + bøjet verbal (finit verbal) (jeg ser ham komme)
           2. sekundær neksus / skjult neksus (infinit sætning) efter sanseverber
                  Består af grundled (=genstandsled) + ubøjet verbal (infinitiv/participium), dvs.:
                      akkusativ med infinitiv  (jeg så ham komme)
                      objekt med per. part.        (jeg så ham hængt)
                      objekt med præs. part.     (jeg så ham hængende)

© Copyright John Madsen 2009 

ANALYSE

1. TRIN
    Find sætninger: hovedsætning(er) og evt. ledsætninger (bisætninger) i helsætningen 
    f.eks. ved at finde udsagnsordene

2. TRIN
    Find de 7 primære led i helsætningen (hovedsætningen) 
    1. f.eks. ved at sætte kryds og bolle m.m. under leddene, 
    2. og/eller ved at understrege hele leddet
    3. og/eller ved at sætte lodrette streger før og efter et led for bedre at kunne overskue hele leddet
    4. eller ved at sætte et bogstav efter eller under leddene (se nedenfor).

3. TRIN   
    Hvad består hvert led af? 
    Der er 3 muligheder:
    a. ét ord                                           (Se Ordklasser)
    b. en ordgruppe (flere ord (helhed)) (Se Ordgrupper)
    c. en sætning                                   (Se Ledsætninger)

4. TRIN
    Find hovedordet (kernen) i en ordgruppe og dets adled (gentag trin 3.)
    Bestem ordklassen for de enkelte ord

5. TRIN
    Find evt. sekundære led dvs. leddene i ledsætningerne (der blev betragtet som adverbialer i 2. trin (se bemærk)), 
    og hvad de består af, gentag trin 2 og 3 (evt.4)
         (K) = betegner her indledningsordet (bindeord(konjunktion)) i en ledsætning (..., at han ikke kommer)

© Copyright John Madsen 2009 

Copyright og Info.

Grammatikken er startet på nettet den 23. november 2004
og vil løbende blive udvidet og ændret.

Tællervisning fra 23-11-04 til 20-2-05: 3128
Ny tæller og minigrammatik for begyndere er  indsat 20-2-05 

Fejl, ændringer, tilføjelser, ris, ros modtages gerne

© Copyright John Madsen 2009