Tysk Minigrammatik
Kasus (fald) Kendeordenes bøjninger Navneordenes bøjninger Tillægsordenes bøjninger Stedordenes bøjninger Forholdsord (og verber) Udsagnsleddets placeringer Udsagnsordenes sammensætning
Kasus (Fald)
NOMINATIV bruges ved 1. grundled der Lehrer wohnt hier 2. omsagnsled til grundled er ist der Lehrer AKKUSATIV bruges ved 1. genstandsled ich sehe den Lehrer 2. omsagnsled til genstandsled ich nannte ihn den Lehrer 3. visse forholdsord er ging durch den Wald GENITIV bruges ved 1. ejefald der Hut der Frau 2. visse forholdsord während des Krieges DATIV bruges ved 1. hensynsled ich gebe dem Lehrer ein Buch 2. visse forholdsord er ging im Garten 3. visse verber ich habe dem Mann begegnet
Kendeordenes bøjninger
M F N P Bestemte kendeord N der die das die Kønnet (M, F, N) bestemmes af efterfølgende navneord A den die das die Kasus (N, A, G, D) bestemmes af: G des der des der 1. leddet i sætningen D dem der dem den 2. styret af et forholdsord M F N Ubestemte kendeord N ein eine ein Kønnet bestemmes af det efterfølgende navneord A einen eine ein Kasus (N, A, G, D) bestemmes af: G eines einer eines 1. leddet i sætningen D einem einer einem 2. styret af et forholdsord M F N P Ein-gruppen N kein keine kein keine mein, dein, sein, ihr, unser, euer, kein A keinen keine kein keine kein (foran et navneord), se skema G keines keiner keines keiner kein (uden navneord) bøjes som det bestemte kendeord D keinem keiner keinem keinen Ex: kein Mensch ist hier; keiner ist hier
Navneordenes bøjninger
STÆRKE BØJNINGER ental flertal Hankønsord og intetkønsord N der Hund die Hunde s-bøjningen - e-gruppen (evt. omlyd) A den Hund die Hunde Kun énstavelsesord får -e i dativ ental G des Hundes der Hunde Mange énstavelsesord får omlyd i flertal: Stuhl, Zug D dem Hund(e) den Hunden Intetkønsord og flerstavelseshankønsord får ikke omlyd ental flertal Hankønsord og intetkønsord N der Wagen die Wagen s-bøjningen - 'ingenting'-gruppen (evt. omlyd) A den Wagen die Wagen Ord der ender på -el/en/er: Bruder, Balken, Fenster G des Wagens der Wagen Intetkønsord på -chen/lein: Mädchen, Fräulein D dem Wagen den Wagen (n) Intetkønsord på Ge..e: Gebirge, Gemälde ental flertal Hankønsord og intetkønsord N der Mann die Männer s-bøjningen - er-gruppen (evt. omlyd) A den Mann die Männer Hankønsord: Wald, Geist, Gott, Leib G des Mannes der Männer Intetkønsord: Bild, Blatt, Buch, Dorf, Haus, Kind osv. D dem Mann den Männern Intetkønsord på flere stavelser: Gesicht, Geschlecht, Hospital ental flertal Hankønsord og intetkønsord N der Bauer die Bauern s-bøjningen - (e)n-gruppen A den Bauer die Bauern Hankønsord på -or: Direktor, Motor, Pastor, Professor G des Bauers der Bauern Andre: Schmertz, See, Staat, Vetter D dem Bauer den Bauern Intetkønsord: Auge, Bett, Ende, Hemd, Interesse, Ohr ----------------------------------------------------------------------------- SVAGE BØJNINGER ental flertal Hankønsord N der Däne die Dänen n-bøjningen - n-gruppen A den Dänen die Dänen Hankønsord endende på -e og er levende væsener: G des Dänen der Dänen Junge, Däne, Hase, Riese, Schwede D dem Dänen den Dänen Ord med tryk på sidste stavelse: Kamerad, Soldat, Student ental flertal Hankønsord N der Name die Namen n-bøjningen - ns-gruppen A den Namen die Namen Hankønsord endende på -e og ikke er levende væsener: G des Namens der Namen Buchstabe, Fride, Funke, Glaube, Name, Wille D dem Namen den Namen Intetkønsordet Herz ----------------------------------------------------------------------------- SVAG BØJNING ental flertal Hunkønsord N die Frage die Fragen (e)n-gruppen A die Frage die Fragen Sådan bøjes næsten alle hunkønsord G der Frage der Fragen D der Frage den Fragen STÆRK BØJNING ental flertal Hunkønsord N die Kuh die Kühe e-gruppen (+omlyd) A die Kuh die Kühe I alt ca. 40 ord: G der Kuh der Kühe ex: Angst, Brust, Ganz, Hand, Kuh, Maus, Nacht, Stadt, Wurst D der Kuh den Kühen UREGELMÆSSIG BØJNING ental flertal Hunkønsord N die Mutter die Mütter omlyds-gruppen A die Mutter die Mütter Ex: Mutter, Tochter G der Mutter der Mütter D der Mutter den Müttern
Tillægsordenes bøjninger
M F N P e-kasserollen N e e e n efter der-gruppen: A n e e n der, dieser, jener, jeder, aller G n n n n Ex: der grosse Mann; die grossen Männer D n n n n Ex: ich sehe den grossen Mann M F N P r-e-s-e-s kaserollen N r e s n efter ein-gruppen: A n e s n ein, mein, dein, sein, ihr, unser, eur, kein G n n n n Ex: ein grosser Junge; kein grosser Junge D n n n n Ex: ich sehe einen grossen Junge; keine grossen Jungen
M F N P Stærk bøjning (som det bestemte kendeord) N r e s e 1. efter andere, einige, mehrere, verschiedene, viele, wenige A n e s e 2. uden bestemmelsesord G n r n r Ex: viele grosse Jungen; ich sehe einige grosse Jungen D m r m n Ex: starker Kaffe ist gut; der Geschmack starken Kaffees Tillægsordene bøjes ikke, når de står som omsagnsled til grundled/genstandsled: der Lehrer ist klug (omsagnsled til grundled) ich finde den Lehrer klug (omsagnsled til genstandsled)
Stedordenes bøjninger
M F N P Henførende stedord N der die das die Dansk: der, som, hvis, hvem A den die das die Genitiv retter sig efter det efterfølgende navneord: G dessen deren dessen deren Ex: der Hut dessen Mannes; der Hut deren Frau D dem der dem denen Ex: der Mann der hier wohnt; der Mann den ich sah M F N P Påpegende stedord N der die das die der - die - das (se skema til venstre) A den die das die dieser - diese - dies(es) G dessen deren dessen deren/derer jener - jene - jenes D dem der dem denen solcher - solche - solches M F N P Ubestemte stedord N jeder jede jedes jede aller, anderer, beide, einige, A jeden jede jedes jede jeder (se skema til venstre), G jedes jeder jedes derer mancher, mehrere D jedem jeder jedem jeden Bøjes alle som den bestemte artikel 1.per 2.per 3.per 3.per 3.per Personlige stedord, ENTAL M F N N ich du er sie es A mich dich ihn sie es G meiner deiner seiner ihrer seiner D mir dir ihm ihr ihm ---------------------------------- Personlige stedord, FLERTAL N wir ihr sie Sie A uns euch sie Sie G unser euer ihrer Ihrer D uns euch ihnen Ihnen
Forholdsord (og verber)
Forholdsord der styrer akkusativ: durch, für, gegen, ohne, wieder, um Forholdsord der styrer dativ (lille remse står med fremhævet skrift): aus, ausser, bei, binnen, entgegen, gegenüber, gemäss, gleich, mit, nach, nächst, nebst, samt, seit, von, zu, zunächst, zuwieder Forholdsord der kan styre både akkusativ og dativ: an, auf, hinter, in, neben, über, unter, vor, zwischen Akkusativ: 1. ved en bevægelse fra ét sted til et andet 2. hvis et énstavelses biord kan indsættes på dansk (han gik ind i haven) er ging in den Garten Dativ: 1. ved en stilstand eller en bevægelse på samme sted 2. hvis et tostavelses biord kan indsættes på dansk (han gik inde i haven) er ging im Garten
Sammentrækninger: am (=an dem) beim (=bei dem) im (=in dem), ins (=in das) zum (=zu dem), zur (=zu der) vom (=von dem) Forholdsord der styrer genitiv: anlässlich, ausserhalb, diesseits, gelegentlich, infolge, innerhalb, jenseits, kraft, laut, mittels, oberhalb, statt, trotz, ungeachtet, unterhalb, unweit, während, wegen, um...willen, zufolge Ex: um Gottes willen Verber der styrer dativ: applaudieren, assistieren, befehlen, begegnen, danken, dienen, drohen, empfehlen, erliegen, fehlen, fluchen, folgen, gehören, glauben, gleichen, gratulieren, helfen, horchen, huldigen, imponieren, kondolieren, lohnen, mangeln, nahen, nutzen, passen, raten, schaden, schmecken, schmeicheln, trauen, trotzen, weichen Ex: dem Mann habe ich begegnet
Udsagnsleddets placeringer
HOVEDSÆTNINGER
1. Hvis udsagnsleddet består af ét udsagnsord: er dets placering som på dansk:
Ex: ich sehe den Mann
2. Hvis udsagnsleddet består af 2 udsagnsord: placeres
a. hjælpeudsagnsordet som på dansk Ex: ich habe den Mann gesehen
b. hovedudsagnsordet sidst i sætningen Ex: ich habe den Mann gesehen
BISÆTNINGER
3. Hvis udsagnsleddet består af ét udsagnsord: er dets placering sidst i sætningen:
Ex: ...dass ich den Mann sehe
4. Hvis udsagnsleddet består af 2 udsagnsord: placeres
a. hovedudsagnsordet sidst Ex: ...dass ich den Mann gesehen habe
b. hjælpeudsagnsordet allersidst: Ex: ...dass ich den Mann gesehen habe
Udsagnsordenes sammensætning
Udsagnsord kan være sammensat med et forholdsord eller biord: 1. Fast sammensatte udsagnsord har tryk på sidste stavelse og kan ikke adskilles. 2. Løst sammensatte udsagnsord har tryk på første stavelse: anfangen, mitteilen, hingehen osv Disse skilles ad i: HOVEDSÆTNINGER i nutid og datid Ex: 'anfangen i nutid: wir fangen um 8 Uhr an Ex: 'anfangen i datid: wir fingen um 8 Uhr an Men: 'angangen' i førnutid: wir haben um 8 Uhr angefangen
Made by John Madsen