TUPI-GRAMMATIK
(Tupi antigo)

John Madsen

Indledning

Dette er et forsøg på at lave en lille tupi-grammatik på dansk, idet der ikke findes 
informationer på dansk om dette indianersprog, men kun mindre grammatikker på portugisisk 
og spredte oplysninger på engelsk på internettet om tupi.

Tupi-sproget taltes i den østlig del af Brasilien og var det første indianersprog, 
som de hvide kom i kontakt med, da de ankom til til Sydamerika. 

Tupi blev også talt af de hvide og anvendtes som omgangsprog i kontakten med indianerne 
i Brasilien indtil midten af det 17. århundrede, hvorefter portugisisk blev hovedsproget.

Tupi har næsten haft samme betydning for portugisisk i Brasilien som latin/græsk har haft det 
for de europæiske sprog, især inden for natur- og dyreverdenen. 
Se eksempel på 1300 tupi-ord i Brasiliansk-Portugisisk

Lingvistisk betragtet er tupi et agglutinerende sprog, hvor roden bevares uforandret 
og der tilføjes affikser med hver sin særskildte grammatiske betydning.

Det gamle tupi-sprog (tupi antigo) er i dag uddødt, men dialekten nhengatu tales stadig i 
det indre Brasilien.
 
Dets nære slægtning "guaraní" er stadig nationalsprog sammen med spansk i Paraguay.

I filmen 'Hans Staden' kan sproget høres, da der udelukkende tales tupi og lidt tysk i hele filmen.

Sproglig oversigt over TUPI-sprogene 
og tupi-talende indianerstammer i Brasilien:

A. Arikem: Karitiâna
B. Aweti: Aweti
C. Mawe-Satere: Satere-Mawe
D. Monde: Arua, Cinta Larga, Gavião do Jiparana, Mekem, Monde, Surui
E. Munduruku: Kuruaya, Munduruku
F. Purubora: Purubora
G. Ramarama: Rondônia Arara, Itogapuk
H. Tupari: Kanoe, Makurap, Tupari
I. Tupi-Guarani
   1. Tupi: Cocama-Cocamilla, Nhengatu (Tupi antigo), Omagua
   2. Guarani:
       Ache, Chiriguano, Chiripa, Guarani, Mbya Guarani,
       Kaiwa, Pai Tavytera, Yapiete, Xeta
   3. Guarayu-Siriono-Jora: Guarayu, Siriono
   4. Kamayura: Kamayura
   5. Kawahib: Amondawa, Apiaca, Juma, Morerebi, Tenharim, Uru-Eu-Uau-Uau
   6. Kayabi-Arawete: Arawete, Xingu Asurini, Kayabi
   7. Oyampi: Anambe, Emerilon, Guaja, Urubu-Kaapor, Wayampi
   8. Tenetehara:
       Asurini, Ava-Canoeiro, Guajajara, Parakanã, Surui do Para, 
       Tapirape, Tembe
J. Yuruna: Juruna
K. Uklassificeret: Yuqui

I. ARTIKLER

Findes ikke

II. SUBSTANTIVER

a. Ender på en betonet vokal
b. Ender på ubetonet -a

1. Køn
   Grammatisk køn findes ikke, om nødvendigt tilføjes:
   apyaba (mand) for hankøn ved mennesker
   s-akûãî-bae   for hankøn ved dyr
   kunhã (kvinde) for hunkøn ved dyr og mennesker

2. Flertal (kollektiver)
   a. Findes ikke: pirá (fisk, ental/flertal)
   b. -etá (mange) kan tilføjes: pirá - pirá-etá (en fisk, mange fisk)
      1. ubetonet -a forsvinder: paka - pak'etá (paka - mange pakaer)
      2. anvendes IKKE ved tal: mosapyr pirá (3 fisk)   

3. Abstrakte substantiver
   Findes ikke, men adjektiver og infinitiver kan substantiveres:
   poranga (smuk - skønhed)

4. Genitiv (sammensatte substandiver)
   Hverken brug af præposition eller bøjning anvendes, 
   idet første substantiv er hovedordet efterfulgt af adleddet (som på dansk):
   abá pirá (mandens fisk (=mand fisk))

5. Substantivernes bestanddele

   5.1 Et enkelt substantiv:
       y (vand), sy (mor), itá (sten)

   5.2 To substantiver (som genitiv):
       abá-era (mandenavn (=mandens navn))

   5.3 Substantiv + adjektiv:
       pira-îuba (guldfisk (=fisk som er gul))

   5.4 Substantiv + verbum
       pirá + por (fisk-springe) = 
           a. den springende fisk, de springende fisk
           b. fisken som springer, fiskene som springer
   
6. Grader

   6.1 Augmentativ:
       -guasu (stor) efter betonet stavelse: 'y (vand) >> ygûasu (det store vand)
       -usu (stor): mboîa (slange) >> mboîusu (stor slange)

   6.2 Diminutiv:
       -mirim (lille): itá (sten) >> itamirim (lille sten)

III. ADJEKTIVER

1. Bøjning
   Findes ikke

2. Placering er EFTER substantivet:
   itá tinga (sten hvid = den hvide sten)

3. Fonetiske ændringer: 
   3.1 når substantiv ender på UBETONET vokal
       og adjektivet ender på BETONET vokal:

       3.1.1 tab af ubetonet endevokal foran begyndende vokal:
             tab' ybaté (taba ybaté (den høje by))

       3.1.2 tab af slutstavelse foran konsonant: 
             ybá' piranga (ubaka piranga (den røde himmel))
             aó' tinga (aoba tinga (det røde klæde))

       3.1.3 tostavelses-substantiv taber ikke altid endelsen:
             aba tinga (eller: á' tinga (det hvide hår))

   3.2 adjektiv efter et substantiv tilføjer -a, hvis det ender på en konsonant:
       kunhã porang-a (den smukke kvinde)

   3.3 forbindelsen af substantiv og adjektiv kan skrives:
       a. i to ord:       itá tinga
       b. i ét ord:       itatinga
       c. med bindestreg: itá-tinga

4. Attributiv og prædikativ anvendelse:
   attributiv: 'y-purang-a = den røde flod 
   prædikativ: 'y i purang = floden er rød

IV. PLURIFORMER 
    (Flerformede ord)

Nogle ord er pluriforme medens andre ikke er det.
Anvendes ved ord, der kan optræde som substantiver:

1. Adjektiver:
   (oryb (glæde): xe r-oryb = jeg er glad (=min glæde))
                  (ikke-pluriform: xe purang = jeg er pæn)

2. Verber

   2.1. Absolut form (uden præfiks)
        a. sammensatte substantiver (abá-era = mandenavn; men: abá r-era = mandens navn)

   2.2. r-form
        a. efter possessiv pronomen i 1 og 2 person sing/pl. (xe r-era = mit navn)
        b. efter substantiv i genitiv (kunumim r-era = drengens navn)

   2.3. s-form
        a. 3. peron sing/pl. uden pos.pron. (s-era = hans/hendes/deres navn)
           (Santa Maria s-era = Santa Maria er hendes navn )

   2.4. t- form
        a. uafhængigt ord    (t-era porang-a = et smukt navn)
        b. subjekt og objekt (t-era i porang = navnet er smukt)

V. INFINITIV

1. Hvis ordet ender på en konsonant tilføjes -a:     
   nhe'eng, nhe'eng-a (tal, tale)

2. Hvis ordet ender på en vokal tilføjet intet:
   puka = smile; porabyby = arbeje

3. Grundform = minus -a:
   nhe'eng = at tal(e)

4. Infinitiv fungerer også som substantiv:
   nhe'eng-a (at tale, sprog)
   porabyky (at arbejde, et arbejde)

VI. VERBER

1. Første bøjning (transitive verber):

   a. Positiv foranstilles grunformen:
      1. a-             (a-nhe'eng   = jeg taler)
      2. ere-           (ere-nhe'eng = du taler))
      3. o-             (o-nhe'eng   = han taler))
      1. îa-  (incl.)   (îa-nhe'eng  = vi taler)
      1. oro- (excl.)   (oro-nhe'eng = vi taler)
      2. pe-            (pe-nhe'eng  = I taler)
      3. o-             (o-nhe'eng   = de taler)

   b. Negativ:
      nd' foran vokal, nda foran konsonant; i+i=î
      1. nd'a- ....i    (nd'a-nhe'eng-i   = jeg taler ikke)
      2. ne'ere-...i    (ere-nhee'eng-i   = du taler ikke)
      3. nd'o- ....i    (nd'o-nhe'eng-i   = han taler ikke)
      1. nd'îa- ...i    (nd'îa-nhe'eng-i  = vi taler ikke)
      1. nd'oro-...i    (nd'pe-nhe'eng-i  = I taler ikke)
      2. nda pe-...i    (nda pe-nhe'eng-i = I taler ikke)
      3. nd'o- ....i    (nd'o-nhe'eng-i   = de taler ikke)

2. Anden bøjning (intransitive verber og adjektiver):

   a. Positiv (ma'enduar = huske). 
      Dannelse: Poss. pron.  -  verbum:
      1. xe ma'enduar
      2. nde ma'enduar
      3. i ma'enduar
      1. oré ma'enduar
      1. îandé ma'enduar
      2. pe ma'enudar
      3. i ma'enduar

   b. Negativ. 
      Dannelse: n(d)a - poss.pron. - verbum + i:
      1. nda xe ma'enduar-i    (jeg husker ikke)
      2. na nde ma'enduar-i    (du husker ikke) (na foran nde)
      3. nd'i ma'enduar-i      (han/hun husker ikke)
      1. nd'ore ma'enduar-i    (vi husker ikke)
      1. nd'îandé ma'enduar-i  (vi husker ikke)
      2. nda pe ma'enduar-i    (I husker ikke)
      3. nd'î ma'enduar-i      (de husker ikke)
    

      1. nda xe porang-i     (jeg er ikke smuk)
      2. na nde porang-i     (du er ikke smuk)
      3. nd'i porang-i       (han/hun er ikke smuk)
      1. nd'ore porang-i     (vi er ikke smukke)
      1. nd'îandé porang-i   (vi er ikke smukke)
      2. nda pe porang-i     (I er ikke smukke
      3. nd'î porang-i       (de er ikke smukke)

VII. TEMPUS/MODUS

1. Verberne har ingen tidsbøjning, om nødvendigt kan tilføjes partikler:
   Datid: -umã/ramó/coiré (a-juká-umã (jeg dræbte), a-karu-ramó (jeg dræbte))
   Futurum: -ne  (a-juká-ne (jeg vil dræbe), a-karu-ne (jeg vil spise))
   Konditionalis: -mo (a-juká-mo (jeg ville dræbe), a-karu-mo (jeg ville spise))
   Gerundium: -bo (juká-bo (dræbende), karu-bo (spisende))
   Imperativ: e- (e-juká (dræb!), e-karu (spis!))

2. Substantiver kan have tidsbøjning ved tilføjelse af suffikser, 
   der betragtes som adjektiver:
   a. futurum: -ram (fremtidig, som vil blive) 
      ex: ybyrá (træ): ybyrá-ram-a (det som vil blive et træ = busk)
   b. fortid: -pûer (tidligere, som har været)
      ex: ybyrá (træ): ybyrá-pûer-a (det som engang var et træ = væltet/dødt træ)  

VIII. PRONOMINER

1. Personlige pronominer, gruppe I
   (anvendes som grundled ved transitive verber og ved
    "være" + substantiv):

   1. ixé       (jeg)
   2. endé      (du)
   3. a'e       (han, hun, den, det)
   3. asé       (man)
   1. îandé     (vi, incl.) (1. + 2. person)
   1. oré       (vi, excl.)
   2. pee, pe'ã (I)
   3. a'e       (de)

2. Personlige pronominer, gruppe II 
   og Possessive pronominer
   (anvendes også som grundled ved intransitive verber (anden bøjning) og ved
    "være" + adjektiv samt ved substantiver (undtagen i 3. person ental):

   1. xe     (min, mit, mine; jeg)
   2. nde    (din, dit, dine; du)
   3. o      (sin, sit, sine)
   3. i      (hans, hendes, dens, dets; han/hun)
   1. îandé  (vores incl.; vi)
   1. oré    (vores excl.; vi)
   2. pe     (jeres; I)
   3. asé    (deres; de)

3. Demonstrative pronominer

   Der skelnes mellem nærhed og synlighed

   3.1 kó: nær ved og synlig (ko kunhã: denne kvinde)
   3.2 ebokûeî: nær ved og synlig (ebokûeî kunhã: denne kvinde)
   3.3 ebo: nær ved og synlig for den der tales til (ebo kunhã: denne kvinde (som du kan se))
   3.4 ã (ãng foran vokal): nær ved og usynlig (ã kunhã: denne kvinde (som jeg ikke kan se)
   3.5 kûeî: langt væk men synlig
   3.6 akûeî: langt væk og usynlig
   3.7 aîpó: langt væk og usynlig

   3.8 Kan anvendes både adjektivisk (foranstillet) og
       substantivisk (-a, -ba'e kan tilføjes)
       kó kunhã o-só, akûeîa o-pytá (denne kvinde går ud, hende her bliver her)

IX. TALORD

Af egentlige talord er der kun 4:
    oîepé       1
    mokõî       2
    mosapyr     3
    irundyk     4
    xe po       5  (=min hånd)
    xe po xe py 20 (=mine hænder og fødder)

X. PRÆPOSITIONER

1. Efterstilles:

   -pe    (i, til, på, ved)
   -pupé  (inde i)
   -suí   (fra)
   -supé  (til (ved personer))

XI. PRÆFIKSER

1. r-/s-/t- ved Pluriformer
2. Klasse-præfiks:
   2.1 t- ved personer (etymã >> t'etymã (menneskeben))
   2.2 s- ved dyr, planter, ikke-levende ting (etymã >> sëtymã (dyreben))

XII. SUFFIKSER

-ram(a) efter ord som har tryk på SIDSTE stavelse (só: xe só-rama)
-ûam(a) efter ord som har tryk på NÆSTSIDSTE stavelse og sidste vokal forsvinder (oka: ok-ûama)
                -ba > -g (peasaba: porto peasa-gûama)
-a efter adjektiver endende på konsonant i sammensætning med substantiv
-a kan sættes efter demonstrativ pronomen, der står alene (substantivisk)
-ba'e kan sættes efter demonstrativ pronomen, der står alene (substantivisk)
Andre: se Præpositioner

XIII. ORTOGRAFISKE ÆNDRINGER

Betonet stavelse mister sin betoning:
ex: abá + catu = abacatu (den gode mand)
    itá + pirang = itapiranga (den røde sten)

Flerstavelsesord som ender på vokal med tryk på næstsidste stavelse 
mister sin slutvokal foran ord begyndende med en vokal:
ex: taba + ybaté = tabybaté (den højtliggende by)
    ybaca + oby = ybacoby  (den blå himmel) 
   
Flerstavelsesord som ender på vokal med tryk på næstsidste stavelse 
mister sin slutstavelse foran ord begyndende med en konsonant:
ex: ybaca + pirang = ybapiranga (den røde himmel)

c efter nasal, nasaleres og ændres til g:
ex: nheeng + catu ('god') = nheengatu (det gode sprog)

Øvelser

(Bemærk: Der kan måske forekomme fejl i teksterne på tupi, da det er mine oversættelser)

Verbernes første bøjning og præpositioner

Jeg bor/er i Nhoesembé.
a-ikó Nhoesembé-pe

Vi (incl.) bor/er på floden.
îa-ikó y-pe

Vi  (excl.) bor/er i Nhoesembé.
oro-ikó Nhoesembé-pe

Du er inde i skibet.
ere-pytá ygaruso-pe

Vi (incl.) går ud af kanoen.
îandé-sem ygaruso-su

Du talte med indianerne.
ere-nhe'eng abá-supé

Indianerne taler med Maria.
abá o-nhe'eng Maria-supé

Vi  (incl.) er på skibet.
îa-ikó ygaruso-pe

Pedro er på skibet.
Pedro o-ikó ygaruso-pe

Jeg går ud af skoven.
a-sem ka'a-suí

Tukanen rejser sig fra jorden.
tukana o-byr yby-suí

Den flyver til skoven
o-bebé ka'a-pe

Faderen snubler over stenen.
abaré o-syryk itá-pe

Resmungou rejste sig og gik ned til floden
Resmungou, o-byr, o-só y-pe

Skelettet af tukanen ligger på jorden.
tukana kanga o-aicó yby-pe

Slangens skind faldt af / bristede.
mboîa pira o-pok

Faderens næse er fladtrykt.
abaré ti i-peb

Huset brændte ned.
oka o-kaî

De flade bønner var ødelagte.
komandá peb o-pok

O tucano grande dormiu.
Den store tukan sov

Carijo-indianernes hus brændte.
carijó oka o-kaî

Han gled på stenen ned i floden.
o-syryk itá-pe y-pupé

Mange (flertal), -etá 

Mange indianere går ned til floden.
abá-etá o-só y-pe

Mange indianere kommer ud af kanoen.
abá-etá o-sem ygaruso-su

Mange skibe ligger i bugten.
ygarusu-etá o-pytá kûá-pe

Mange portugisere taler til indianerne.
peró-etá o-nhe'eng abá-supé

Mange pakaer (dyr) bliver inde i skoven.
paca-etá o-pytá ka'a-pupé

Mange fugle kommer ude fra floden.
gûyrá-etá o-sem y-su

Mange indianere bor inde i Nhoesembé.
abá-etá o-ikó Nhoesembé-pupé

Mange bæltedyr går ind i skoven.
tatu-etá  o-syk ka'a-pe

Mange drenge er inde i inde i skibet.
kunumi-etá  o-pytá ygaruso-pe

Mange pakaer (dyr) bor i skoven.
paca-etá o-ikó ka'a-pupé