INDHOLD:
1. Vikingetogter
og handelsveje i EUROPA.
2. Danmark
i vikingetiden.
3. Byanlæg
og 'Trelleborge'.
4. Halvkredsvolden
omkring vikingernes AROS
5. Århus'
vejsystem
6. Vikingemuseet
under Unibank, Skt. Clemenstorv.
7. Kristendommen
kommer til Aros.
Tilbage til HISTORIE
til HOVEDSIDEN
1. Vikingetogter og handelsveje i EUROPA.
Ved islams fremtrængen i 7. årh. lukkes MIDDELHAVET som formidler af varer og idéer. Handelen søger andre veje mod øst og nord i Europa.
Der er 3 store handelsområder:
1. Mod vest: Frankerriget, der med kejser Karl den Store (+814) bliver
en arvtager til Romerriget, der gik under omkring 500.
2. Mod nord: de skandinaviske lande; datidens u-lande.
3. Mod øst: de gamle, orientalske, nu islamiske kulturlande.Her produceres: l. forarbejdede varer; 2. råvarer; 3. luksusvarer.
Undersøg , hvilke varer, hvilke handelsruter, hvilke handelscentre/byer.
Diskutér, hvilken betydning denne udvikling fik for Norden.
I takt med handelen ekspanderede de danske, norske og svenske vikinger.
Hvor kom de hen? Hvilke 3 faser forløbtogterne i fra 793 til ca. 1050?
Diskutér, om vikingerne fortrinsvis var krigere eller købmænd.

2.Danmark i vikingetiden, cirka 950.

| I takt med danernes stigende kontakt med det
øvrige Europa begyndte Danmark at
tegne sig som et samlet rige med en stærk kongemagt. I 900-tallet boede Gorm den Gamle i Jelling, hans søn Harald Blåtand lod opføre en række fæstninger, 'Trelleborge', som kortet viser; en af dem var Århus, som dengang kaldtes AROS. Hvad er med til at fremme en stærkere kongemagt? |
Til Toppen

Hvilke funktioner kan 'Trelleborgene' og byerne have haft for kongemagten?
Hvem kan have ladet voldene opføre, hvis ikke kongen?
Til Toppen
4. Halvkredsvolden omkring vikingernes
AROS
Hvad har været bestemmende for anlægget af Aros på netop dette sted?
Til
Toppen
| Vikingerne anlagde en ringvej langs halvkredsvolden. Hvilke funktioner
kan den have haft?
Da byen under industrialismens vækst i 1800-tallet udvidede sig blev der behov for en omfartsvej uden om bykernen; det blev Nordre, Vestre og Søndre Allé - en slags 'farimagsvej'. Efter 1. verdenskrig byggedes Universitetet og Ringgadebroen forbandt den næste ringvej. Efter 2. verdenskrig forbandt Ydre Ringvej de 6 fingerudfaldsveje. Efter tilslutningen til EU skabte Europavej 45 en hurtig forbindelse sydpå. Vikingerne har med deres geniale ringvej lagt grunden til en hensigtsmæssig topografi. Man mærker historiens pulsslag i byens trafikårer. Hvordan kunne vejnettet ellers have forløbet? Sammenlign med Odense! |
Til Toppen
GRUPPEARBEJDE i Vikingemuseet:
5 primærgrupper ('forskning') forbereder sig til fremlæggelse i
5 sekundærgrupper (1 fra hver primærgruppe) = 'formidling'.
Gruppe 1: Hvad viser fotografierne om arkæologernes arbejde
og bilederne om faserne i byudviklingen?
Gruppe 2: Hvordan anlagdes og fungerede volden?
Sammenhold voldruinen med foto på sydvæg.
Gruppe 3: Gør rede for å, vold, voldgade og hustyper ud fra modellen.
Gruppe 4: Analysér vikingernes levevis ud fra skelettet, fødevarefund og
rekonstruktionen af grubehuset.
Gruppe 5: Redegør for faserne i erhverv og produktion ud fra montrene.Til Toppen
7. Kristendommen kommer til Aros

| Runesten fra omkring år 1000 fundet ved Århus Mølle i 1850. Det er en maskefigur, der måske skal holde onde ånder borte fra graven, den har stået over. Indskriften lyder: "Gunulf og Ølgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden...da konger kæmpede". Der er fundet 6 runestene i Århus. Maskestenen er bomærke for Forhistorisk Museum, Moesgård. |

| Kristusfigur fra 1000-tallet fra den nedrevne Åby kirke ved Århus. Figuren er skåret i træ og beklædt med forgyldte kobberplader. Kristus opfattes som den stærke vikingekonge, Den sejrende Kristus, stående rank som en udfordring til de hedenske guder Odin og Tor. Halskæde og lændeklæde er i vikingetidens slyngede tov-ornamentik, som også kendes fra Jellingestenens Kristusfigur. |

Middelalderen holder sit indtog (det kommer vi til at høre mere om). Til Toppen
Til Toppen