DANSK  IDENTITET   -   DANSKHEDEN

Forskellige   BÆRERE    af  danskhed  gennem tiderne:

1)  Vikingekonger +  -krigere   Jellingestenen   965

2)  De priviligerede stænder / ‘magtens mænd’    cirka  1050 - 1660

3)  Enevældekongen / patriarken      cirka 1660 - 1800:       PATRIOTISME

4)  Borgerskabet  > cirka 1801 - 1864 FÆDRELANDSKÆRLIGHED

5)  Bondestanden > ca. 1864  -1929 > FOLKE-LIGHED/NATIONALFØLELSE

6)  Arbejdeklassen > ca. 1929ff >  DANMARK FOR FOLKET (1934)

7)  Vi er alle i samme båd  > Besættelsestiden 1940-1945 > NATIONALISME

8)  Internationalisme > 1945 > 1972  -   Globalisme
 A. Europæisk fællesskab >
 B. Multietnisk Danmark <

EUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEUEU

DEN HISTORISKE UDVIKLING AF DANSKHEDEN:

 Vikingekonger  og  -krigere

 811  -  Ejdergrænsen / Kovirke  mod vendere + tyskere
 965  -  Harald Blåtands dåb - Jellingestenen: Danmarks dåbsattest
 

 1200 -  Saxo: Gesta Danorum = Danernes bedrifter

  1241 -  Jyske Lov   -   et nationalt, civilisatorisk bidrag til danskheden

 1397 -  Margrethe I: Kalmarunion
           Kancelliskrivelser på dansk

 DE PRIVILIGEREDE STÆNDER  OG DANSKHEDEN:
  Herluf Trolle, adelsmand (1565):  ‘Fædrenerigets’  beskytter
  Laurids Koch, gejstlig (1665):  Dannevirkesangen
 Den ‘almindelige’ dansker / bønderne var stavnsbundne
                              med egnsorienteret, snæver horisont

ENEVÆLDEKONGEN: beskytter af undersåtterne - landsfader og patriark;

 hans embedsmand var mest tysker/holstener, men loyal, fuldgod dansker,

fx. Struensee (+1772), hans ‘misregimente’ skaber national reaktion >

1776: Indfødsretsloven: kun indfødte fik embeder > fædrelandskærlighed

Oplysningstidens borgerskab blir bærere af nationalfølelse

1801: Slaget på Rheden > fædrelandssange (se bilag)

1814: ‘Kielerkatastrofen’ og statsbankerot (1813) styrker nationalfølelsen:
   - Skoleloven > dansk, historie, sang, gymnastik

 Guldalderens nationalromantik (L.N.Højen, Johan Th. Lundbye...)
 Nederlaget: en forædlende ulykke...

1844: Folkehøjskolen bevidstgør landbefolkningen >

1848: ‘Ånden fra 48’> krig mobiliserer soldater, følelser, holdninger, handlinger

1864: Nederlaget > revision af nationalidentiteten > ny nøgternhed
                ‘Hvad udad tabtes, skal indad vindes’! >

1882: Andelsbevægelsen + forsamlingshuse, Højskolesangbogen (1894)

1871: Arbejderbevægelsen; Socialdemokratiet - Internationalisme

1899: Septemberforliget (Arbejdsmarkedets grundlov) = det danske kompromis

1920: Genforeningen; Christian X

1934: DANMARK FOR FOLKET - truslen fra nazismen >  Velfærdssamfundet

1940 - 1945: Nationalt fællesskab > Christian X

Internationalisme / det overnationale > 1945 (FN) > 1972 (EU)
Spørgsmål til diskussion:

1.  Hvilke dele af danskerne har været de mest bevidste bærere af danskheden?

2.  Hvilke danskere er i dag de mest bevidste bærere af danskheden?

3.  Hvad er mest karakteristisk for danskheden? Danskhedens særpræg?

4.  Hvornår kom(mer) det stærkest frem?

5.  Hvordan manifesterede danskheden sig under Besættelsestiden?

6.  Hvad kan styrke danskheden? Hvad kan svække danskheden?

7.  Skal danskheden styrkes?

8.  Hvad betyder de nye danskere/indvandrerne for danskheden?

9.  Trues eller styrkes danskheden af de fremmede?

10. Andre spørgsmål til overvejelse af danskheden:
 

Litteratur om danskheden:

På sporet af dansk identitet (red. Flemming Lundgreen-Nielsen) Spektrum 1992

Lona Lerberg & Johnny Thiedecke: Vi elsker vort land; Pantheon 1994.

Ole Feldbk: Danmark i tusind år? - i Skalk nr.1, 1996, s. 20-29.

Leif Davidsen: Den danske stamme - i Senior Journalen nr.2/1999, s. 4-8.

TILBAGE  til  HISTORIE