A.
OLDTIDSHISTORIE
1. ROMS HISTORIE
- kan gennemføres på 1, 2, 3 eller 6 forelæsninger, som kan disponeres
således:
1. Rom fra landsby i et vadested til metropol i et verdensrige: Det 1. Rom.
2. Kejsernes Rom, grundlagt af Augustus, der modtog en by i tegl og afleverede
den i marmor.
3. Romerrigets storhed og fald, folkevandringerne.
4. Pavernes Rom: Det 2. Rom; Renæssance og Barok.
5. Rom som hovedstad i en nationalstat fra 1870: Det 3. Rom; fascismens
arkitektur.
6. Efterkrigstidens Rom; dagligliv og det politiske spil i Rom og Italien.
eller
sådan:
ROMS HISTORIE
Historiens
vingesus mærkes i Rom vældigere end i nogen anden by i verden.
Mere
end to tusinde års skiftende monumenter stikker den dag i dag overalt op
i den
moderne storby. Hvilke forskellige grunde er der til denne stabilitet,
spektabilitet og storhed?
Der
er fire hovedfaser i Roms lange historie: Kejsernes Rom, Pavernes Rom
og
Rom som hovedstad i en nationalstat efter 1870. Det europæiske Fællesskabs
igangsættende
traktat blev underskrevet i Rom i 1957. Rom-traktatens historiske
inspiration
udgår fra Den evige Stad.
Byens
historiske perspektiv skitseres og illustreres. For at komme tættere på
hemmeligheden
ved den evige stads inspirationskraft og stabilitet fremlægges
væsentlige
sider af Roms udvikling:
Det
første Roms byggeteknik: romerbuen, tegl og cement,
der skabte basilikaerne,
termerne
og akvædukterne. De gamle romeres gude- og forfædredyrkelse med
en
gravkultur, der gav samfundet identitet og sammenhold. Den romerske hær og
Romerretten
der stod bag verdens længstvarende imperium.
Det
andet Roms åndelige verdensimperium: den katolske kirke, pavestyrets
organisation
og dets markante omdannelse af Rom, der i Renæssance- og Baroktiden
rejser
sig som fugl Fønix af middelalderens aske med Peterskirke,
pladser og paladser i imponerende modreformatorisk selvbevidsthed. Ignatius Loyola, Michelangelo og
Bernini er idologerne og
arkitekterne bag.
Det
tredje Rom udviklede sig efter il Risorgimento i
1870, da byen skulle til
at
være hovedstad i en moderne nationalstat med nye kvarterer og ny borgerlig
byggestil.
Efter Mussolinis magtovertagelse i 1922 satte den fascistiske arkitektur
mange
steder i byen sit markante præg på den.
Selv
i Roms nutidshvirvel er byens charme pladsernes hvile til stede.
Litteratur:
Johan Bender m.fl.: Oldtidens Rom, Romerske Billeder;
Munksgaard 1996.
eller sådan:
ET RIDS GENNEM ROMS HISTORIE - to forelæsninger:
Historiens
vingesus går gennem Rom. Overalt, hvor man færdes, stikker monumenter og
bygninger fra fortiden frem. Den evige stad har tre hovedfaser: Kejsernes Rom i
oldtiden; pavernes Rom - navnlig synlig i renæssancens og barokkens kirker; og
så er der det
moderne
Rom fra 1870, hvor byen blev hovedstad i den nye italienske stat. Fascismens
arkitektur ses mange steder.
På to
aftener får vi et overblik over byudviklingens faser og de ideologier, der
ligger bag
dens
synlige udtryk.
Litteratur:
Johan Bender m.fl.: Oldtidens Rom, Romerske Billeder;
Munksgaard 1996.
2. DET
KLASSISKE GRÆKENLAND
- kan fortælles i et eller flere foredrag.
Foredragene belyser den græske mytologi med dens guder og helteskikkelser;
kunst og
filosofi spejler den historiske udvikling og livsformerne i det
antikke Athen; teatret med dets
tragedier og komedier belyser de gammelgræske bevidsthedsformer, og de
olympiske lege er
ligeledes med til at danne grundlaget for den senere europæiske kultur.
Fra antikken kan der eventuelt i opfølgende foredrag føres en linje op gennem
byzantinsk tid og
tyrkervældet til den græske
frihedskamp, der skabte det moderne Grækenland omkring 1830,
herfra til Besættelsestiden under 2. Verdenskrig og den efterfølgende
borgerkrig,
Juntadiktaturet 1967-1974, konflikter med Tyrkiet og Grækenlands
tilslutning til EU.
Litteratur:
Johan Bender m.fl.: Oldtidens
Grækenland, Græske Billeder; Munksgaard, 1996
Johan Bender m.fl.: Livet i det klassiske Athen; Systime, 1990.
2 A. GRÆKENLANDS
OLDHISTORIE OG KULTUR
Det gamlegræske
kultur er vel den vigtigste af de tre søjler, vort Europa hviler på.
På
disse fattige øer og i disse snævre dalstrøg opstod de bystater, hvor den
demokratiske styre- og livsform udviklede sig. Her rejstes og forklaredes de
første fundamentale spørgsmål om livets opståen og mening på en ny måde, og de
joniske naturfilosoffer udviklede den videnskab, som i renæssancen skulle gøre
den europæiske kultur alle andre overlegen i hvert fald i materiel henseende.
De første græske tænkere forsøgte ikke at forklare det ukendte ved andet
ukendt, fx guderne, ligesom de første orientalske kulturer havde gjort, de
græske tænkere søgte at forklare det ukendte ved noget kendt, ved fysis - det naturgivne; de tog skridtet fra mythos til logos.
I
takt hermed fremstillede de græske kunstnere i arkaisk tid mennesket med glad,
i sig selv hvilende selvfølelse. Det ses i de første europæiske storskulpturer med det arkaiske smil, og det vidner vasemaleriernes
menneske- og gudefremstilling om.
På
samme tid indledtes hvert fjerde år de olympiske lege, hvor den ædle kappestrid
er drivkraften; denne agon, som grækerne kaldte
konkurrencen, elskede grækerne, og den gik igennem alt, hvad de foretog sig: på
folkeforsamlingens diskussioner, i filosoffernes dialoger og
meningsudvekslinger, ved kåringerne af årets bedste dramaer,
teaterforestillinger, og når grækerne var i indbyrdes krig eller stod sammen
mod de fælles fjender. Denne agon er måske en
væsentlig forklaring på den dynamiske kultur, de udviklede.
En
anden forklaring på græsk kulturs ‘succes’ er, at nok var landet
fattigt og dermed gav befolkningen en udfordring, men udenom var havet, og her
færdes grækerne hjemmevant, modtog påvirkninger udefra for til sidst at kunne
sprede den græske fælleskultur, hellenismen, mod øst til Indiens grænser, og
mod vest gennem Romerriget til Atlanten.
Næsten
alle grundbegreber og betegnelser inden for europæisk videnskab, billedkunst,
arkitektur, drama, litterære former og i det politiske liv går tilbage til det
gamle Grækenland. Forelæsningerne vil ikke undlade at påvise denne arv, og den
oldgræske historie vil blive gennemgået, således at kunsts og kultur ses på
baggrund af den materielle og politiske udviklings skiftende faser.
l.
Om Grækenlands beliggenhed og om landetsbeskaffenhed.
Den
kretisk mykenske kultur. Homers Iliade.
2.
Kolonitiden med demokratiets grundlæggelse og arkaiske skulpturer og
vasemaleri.
Den
græske mytologi og de joniske naturfilosoffer.
3.
Den klassiske tid i det 5. århundrede f.Kr.:
Perserkrigene
og den strenge stils tid.
Høj-klassisk
tid. Perikles. Sofisterne og Sokrates.
4.
Senklassisk og hellenistisk tid: Demokratiets krise.
Lykkefilosofierne.
Epidauros. Det græske teater. Alexander den Store.
Hellenismen.
Den
klassiske kulturs undergang, genfødsel og betydet for Europa.
3. DE
OLYMPISKE LEGE
- i det gamle
Grækenland
De olympiske lege
blev afholdt hvert fjerde år mellem de græske bystater siden 776 f.Kr. og
fortsatte i over 1000 år, til de blev efter forbud af en kristen kejser. Her
blev grunden lagt til
de forskellige atletiske discipliner. De stadig eksisterende store tempel-
og sportsanlæg i
Olympia, fundene i museet dér og en række skriftlige beretninger fortæller en
levende
historie. I 1896 indledtes de moderne olympiske lege, som kort vil blive omtalt.
4. VAND
OG VINTERBADNING
- i kulturhistorisk belysning
Vand er bærer af helbredende salte og mineraler, og så bringer det erindring
fra fjerne egne.
Vand vil blive beskrevet ved dets naturvidenskabelige karakteristika og
mytologisk-religiøse
betydninger. Udredningen vil blive illustreret med billeder fra de
gammelromerske termer, de
middelalderlige helligkilder og badstuer. I 1800-tallet udvikledes
badekulturen omkring kurbade,
og de franske impressionisters foretrukne motiv var vand og badende
kvinder.
I 1933 åbnede badeanstalten i Spanien i Århus og vinterbadeklubben Jomsborg.
TILBAGE
B. ÅRHUS' HISTORIER
Ole Rømer er den berømteste
århusianer, i hvert fald uden for landets grænser. Han blev student fra
Aarhus Katedralskole i 1662,
studerede naturvidenskab, især astronomi, ved Københavns Universitet,
han var dygtig og værdsat af sin
professor, med hvis datter han siden blev gift. I ti år opholdt Rømer sig
i Paris, blev medlem af Det franske
Akademi og havde kontakter med tidens andre store videnskabsmænd
Newton og Leibniz. I Paris gjorde han
den skelsættende opdagelse, at lyset bevæger sig, og han målte
dets
hastighed. Hjemme igen i København blev han professor, borgmester, politimester
og kongelig rådgiver.
Samtidig fortsatte han sit stjernekiggeri og opfandt en række måleinstrumenter til
gavn for de følgende
århundreders
forskning.
2. Hurra for Århus
Mange gange har der været grund til at råbe
hurra for Århus, ikke mindst da byen erhvervede Marselisborg jorder
med skov og strand.
Hans Broge tog helt uhørt ordet fra tilhørerpladserne
i byrådet og udbragte et hurra for byrådet,
og købet gik igennem.
Den geniale byplan til denne byudvidelse tegnede århussarkitekten Hack Kampmann, men
også her var der dramatik.
På en del af jorderne opførtes Den hvide By, hvor Landsudstillingen 1909 blev
afholdt.
Den eksisterede kun et halvt år, men markerer
Århus som provinsens hovedstad, og udviklingen af det moderne
Århus tog initiativer herfra.
3. ÅRHUS
BYS HISTORIE
1. Det ældste Århus
Hvor lå vikingernes Aros, som byen blev kaldt indtil ca.1500? Hvilke
spor har vikingerne
efterladt sig i Århus bykerne? Hvordan levede de? Vi besøger Vikingemuseet
under Unibank.
Sted: Nordeas
uddannelseslokaler, Sct. Clemenstorv 6
2. Kristendommen kommer til Århus
Vi sætter kristendommens
indførelse ind i en europæisk og danmarkshistorisk sammenhæng og
besøger
byens ældste kirker: Kryptkirken under Frue Kirke og Klosterkirken. Vi dvæler i
Munkestuen og får indblik i middelalderens klosterliv.
Sted: Vor Frue Kirke, Vestergade.
3. Domkirken
Efter et par års
istandsættelse er hele Århus Domkirke parat til at tage imod os. Domkirken
fortæller ikke blot
kirkehistorie, men også social-, kunst- og arkitekturhistorie; her finder vi
alle
stilarter og hører historiens vingesus fra det høje.
Sted: Domkirkens hovedindgang på
Store Torv.
4. Århus som uddannelsesby
Undervisningen siden kristendommens komme gennemgås med Aarhus
Katedralskole
som levende eksempel.
Vi hører om de øvrige uddannelsesinstitutioners udvikling:
Universitetet og de forskellige højskoler i Århus.
Sted: Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1 (i Kampmanns Røde Bygning ud mod Kystvejen).
5. Den almindelige byudvikling i Århus
Udviklingen i topografi
og bystyre siden middelalderen til i dag gennemgås.
I mange
århundreder var Århus en bondeby med bymark, byhyrde og gårde med
kvæg.
Dette ændrede
sig med industrialiseringen, da åhavnen
blev til kysthavn i 1840’erne,
og jernbanen
nåede hertil i 1862. Landsudstillingen i 1909 markerer byen som provinsens
hovedstad.
Infrastrukturudvalgets Plan 2000 viser perspektiverne for de næste årtier.
Sted: efter nærmere aftale.
4. Arkitekt Hack Kampmann,
1856-1920
Arkitekt Hack Kampmann er den, der har
sat det største fingeraftryk på Århus
gennem sine mange fornemme bygninger i
jugendstil, de første var toldbygningen
og Teateret, og i 1902 indviedes
Marselisborg og Statsbiblioteket, Kampmanns smykkeskrin,
siden fulgte fx Katedralskolens røde
Bygning, Posthuset i Kannikegade, Handelshøjskolen.
Kampmanns byplan for den sydlige bydel
efter indlemmelsen af Marselis’ jorder er
genial
forening af bymassens mure og skovens herlighedsværdi. Mærkeligt
nok har Kampmann
endnu ikke fået en gade opkaldt efter
sig, hvad han dog har i København.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
5
. BYUDVIKLING OG ARKITEKTUR I
ÅRHUS' BYKERNE
Efter et
oversigtsforelæsning (på Aarhus Katedralskole) foretages en byvandring i
Clemens-stadens latinerkvarter, hvor vi ser på sporene i topografi og
arkitektur
fra de ældste tider og fremefter. Ruten: Mejlgade, Graven, Volden, Borgporten,
Lilletorv, Immervad,
Ågaden, Mindebrogade,
Skolegade, Bispetorv og Storetorv.
Sted: Aarhus
Katedralskole, Skolegyde 1 (i Kampmanns Røde Bygning
ud mod Kystvejen).
6. LANDSUDSTILLINGEN I 1909
FEJRER 100-ÅRS JUBILÆUM
Landsudstillingen
i Århus i 1909 var den største satsning i byens historie. Dens ca. 50
udstillingshaller og pavilloner
blev i løbet af et
par år bygget på arealet syd for Skansepalæet ud mod Marselisborgskoven,
det der i dag kaldes Tangkrogen
og Strandparken.
Den var bygget op i hvidmalet træ, og blev kaldt Den hvide By. Over ½ million
gæster besøgte denne
industri-, kunst-
og håndværksudstilling. Den blev en økonomisk katastrofe for byen, men det
moderne Århus kan ikke forstås
uden den, så meget
satte den i gang, fx Den gamle By og Universitetet.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
TILBAGE
C. DANMARKS HISTORIE
1. DANMARKS HISTORIE
Rids gennem Danmarkshistorien i fire faser:
1. Rids:
De lange linjer ridses op. De første danskere i forhistorisk tid: fiskere
og jægere.
Landbrugsrevolution cirka 4000 år f.Kr. Dysser og
kæmpehøje. Kimbrernes togt mod
Romerriget. Vikingetiden; kristendommens komme; Jellingsstenen. Bispedømmer,
kirker og klostre. Valdemarstiden: byer og borge. Jydske lov 1241.
2. Rids:
Middelalderens adelsvælde, fæstebønder og håndfæstninger. Grevens fejde
og Reformationen.
Christians IV's byggeri, svenskekrige og gæld. Københavns belejring og
enevældens indførelse
1660. Griffenfeld og søhelten Niels Juel. Struensees intermezzo.
Landbrugsreformer og
bondefrigørelse. Den florissante handel og Napoleonskrigene.
3. Rids:
Statsbankerot 1813, men kulturel Guldalder. Folkestyre i 1848;
"Ånden fra 48": Danmark til
Ejderen. Grundloven 1849. Grundtvig og folkehøjskolerne; andelsbevægelsen.
Næringsfrihedsloven 1857 og idustrialisering; Pio grundlægger Socialdemokratiet 1871.
Estrup og forfatningskampen. Systemskiftet 1901.
4. Rids:
Det 20. århundredes årtier. 1. Verdenskrig og gullaschbaroner. Krisen i
1930'erne:
Stauning eller kaos. Besættelsestiden. Marshallhjælpen
i 1947 og Danmark i NATO.
De glade tressere, ungdomsoprør 1968. Oliekrise i 1973 og fattigfirserne.
Danmark i EF
og EU med forbehold. Fremtidsmuligheder i elektroniksamfundet.
Se Rids gennem Danmarkshistorien
2.
DANSK I D E N T I T E T
Hvad har vi danskere til fælles? Har vi en særlig
nationalkarakter? Hvad er karakteristisk
for den? Hvornår og hvordan er den
danske nationalfølelse opstået og udviklet? Er den stærk
nok til at modstå EU-påvirkningerne,
tidens globalisering og den fortsatte indvandring?
3. INDVANDRERE I DANMARK
Der har altid foregået en indvandring af fremmede til Danmark: holstenere,
sigøjnere, jøder,
kartoffeltyskere, huguenotter og herrnhutere og i vort århundrede
politiske flygtninge fra
Ungarn, Balkan, Afrika, Mellem- og Fjernøsten. Mange
er i tidens løb integreret og blevet
gode danske statsborgere. Er indvandrerne og flygtningene en fare for dansk
kultur og nation?
4.
JØDER I DANMARK
I over 300 år har jøder boet i Danmark og efterhånden fået samme
borgerrettigheder som
landets øvrige beboere, de er assimilerede uden større problemer og har bidraget
deres til
dansk kulturliv. I oktober 1943 blev stort set alle hjulpet til Sverige,
hvorfra de vendte
tilbage ved Befrielsen 1945. Vi hører denne særlige danske folkegruppes egen
historie og
deres bidrag til Danmarkshistorien.
5. MIDDELALDERLIV I DANMARK
Foredraget vil give et generelt indblik i, hvorledes Danmark blev til som et
samlet rige
under Valdemarernes stærke kongemagt i samarbejde
med kirken og stormændene.
Adel og gejstlighed var de to privilegerede stænder over de to andre, borgere
og bønder,
der betalte skatterne og bar samfundets byrder. 90%
af befolkningen var fæstebønder
under herremændene med hoveripligt og stavnsbånd; deres horisont var
sognegrænsen.
Købstadslivet med håndværkslaug
og købmandsgilder tiltrak landboerne, der kunne komme
under bymurenes beskyttelse, hvis de kunne opnå borgerbrev. Fra købstæderne
var også
den direkte kontakt med udlandet, hvis ikke man vovede sig sydpå ad
oksevejen.
Hver middelalderkonge måtte underskrive en streng håndfæstning, der overlod
regeringsmagten (Rigsrådet) til adel og gejstlighed.
Se Danmark i Middelalderen
6. DEN OLDENBORGSKE
KONGERÆKKE
- hele rækken eller enkelte udvalgte konger.
Denne kongerække begyndte med Christian I fra Oldenborg, der i 1448 kom til
Danmark,
blev målt og begravet i Roskilde Domkirke. Den slutter med den barnløse
Frederik VII i
1863. Mange af oldenborgerne var farverige, f. eks. Christian II, IV og
Frederik VII;
nogle var vise: Frederik III og Christian VIII; Frederik VI var landsfaderlig.
Vi vil undersøge, hvordan de var som mennesker,
og hvilke spor satte de sig som konger.
7. VALDEMAR
ATTERDAG OG MARGRETHE I
Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340, havde han intet land af
regere over;
Danmark var pantsat til nordtyske pengemænd, og de holstenske
grever huserede i landet.
Ved skatter, list og tvang lykkedes det Valdemar
Atterdag at samle Danmark og berede vejen
for sin kloge datter Margrethe, som så ved kløgt og snilde
fik samlet Norden. Vi hører sagnene
om Valdemars lystige liv på Gurre Slot og hans vilde jagt på Sjølunds fagre sletter og prøver at
greje hemmeligheden bag dronning Margrethes politiske virke.
8. FRA LANDBRUG TIL
INDUSTRI I DANMARK
I forrige
århundrede diskuterede man, om Danmark havde nogen mulighed som industristat;
kun få troede på det. Da udviklingen gik fra svær-
til letindustri med el- og
eksplosionsmotoren fra 1880'erne og til finindustrien
med efterkrigstidens elektronikteknik, blev Danmark et land, hvor
industriproduktionen langt overgår landbrugsproduktionen. Hvad var
forudsætningerne for denne forvandling?
Litteratur: Johan Bender: Fra håndværk til industri;
Industrirådet 1985
9. DEN DANSKE GRUNDLOV
- i perspektiv
Før Grundloven 1849 var der Kongeloven af 1665, der var enevældens
forfatning. Før den gav
Håndfæstningerne magten til adel og gejstlighed. Hvorfor og hvordan
fik vi Grundloven i 1849,
og hvad betød folkestyret for Danmark? Er der nu behov for
en grundlovsrevision?
10a. ENEVÆLDENS INDFØRELSE
I 1660 fik
Frederik den 3. enevældig magt. Hvordan gik det til,
og hvad kom enevælden til at betyde for Danmark?
Frederik den 6. formulerede den oplyste enevældes motto: Alt for folket, intet
ved folket! Men i 1948 ønskede folket selv del i regeringsmagten, og enevælden
blev afskaffet - lige så fredeligt som den var blevet
indført.
10b.
FOLKESTYRE OG JUNIGRUNDLOV
Omkring 1800
var der opstået et selvfølende borgerskab, som ønskede politisk indflydelse,
det blev der mulighed for i 1848, da det slesvig-holstenske oprør truede.
Frederik den 7. udnævnte en regering, der havde folkets tillid, enevælden var
afskaffet, en grundlov blev udformet og underskrevet af kongen den 5. juni
1949. Hvad kom folkestyret til at betyde for produktion, folkeliv og kultur?
11. KIRKEBYGGERI I DANMARK
Vi ser på, hvorledes kirker byggedes i middelalderen. I 1100-tallet blev
stort set alle
Danmarks 2000 landsbykirker bygget. De fleste står endnu. Modellen
var basilikaen,
den administrationsbygning som blev benyttet ud over det
store romerske imperium. Den
har skib, kor og apsis, hertil føjede den kristne kirke
tværskib og tårn. Kirkebygningens
og dens inventars brug og betydning gennemgås.
12. DRONNINGENS GOBELINER
FORTÆLLER DANMARKSHISTORIE
I 12 år arbejdede billedkunstneren Bjørn Nørgaard sammen med franske vævere på
de 17
gobeliner, som blev ophængt i Riddersalen på Christiansborg og indviet på
Dronningens
fødselsdag 16. april 2000. Det var et enestående initiativ, vor dronning dermed
tog; dette
billedværk, der skildrer danmarkshistorien med Danmarks konger og dronninger
som gennem-
gående motiv, er skelsættende i både kunst- og danmarkshistorien. Det består af
9 store
historiefremstillende gobeliner, der spænder fra vikingetiden til 1970, samt 8
såkaldte
mellemstykker. De bliver gennemgået og tolket ved hjælp af lysbilleder - hele
vejen med
henvisning til den historiske baggrund. Først hører vi om gobelinernes
tilblivelse og ophæng,
om kunstnerens idé, arbejdsvilkår og historiesyn. Endelig diskuteres
gobelinernes betydning
for dansk identitet og værdien af en levende historisk bevidsthed. Foredraget
slutter med en
overraskelse! Se videre: http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=843126
1. gang:
Om gobelinernes tilblivelse og ophængning. Gennemgang af de
felter, der viser den nyeste tid
og fremtiden! Om kunstnerens idé, arbejdsvilkår og historiesyn.
2. gang:
Tydning og tolkning af detaljerne fra Vikingetiden og den
nordiske mytologi, Middelalderen,
Aldelsvældets tid og Enevældens indførelse under
Frederik III i 1660; svenskekrigene.
3. gang:
Gennemgang af gobelinerne fra den yngre enevælde, folkestyrets
indførelse under den sidste
oldenborgske konge, Frederik VII; de første glyksborgske
konger. Om gobelinernes betydning
for dansk identitet og om værdien af en levende historisk
bevidsthed.
13. NOGLE BETYDELIGE DANSKE DRONNINGER
Dronningens gobeliner er et naturligt udgangspunkt i fortællingen om
Margrethe II, hendes moder, dronning Ingrid, samt hendes forgænger og navne
Margrethe I. Vi hører derefter om kong Hans' dronning Christine og hans
svigerdatter, dronning Elisabeth, der var gift med Christian II. Den farverige
Louise Rasmussen, der blev gift med Frederik VII som grevinde Danner, må med i
fortællingen om danske dronninger, der afsluttes med en overraskelse. Se videre
http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=843126
14. DRONNING MARGRETHE II, DRONNING INGRID og KRONPRINSESSE
MARY
Dronning Ingrid var svensk, men blev mere dansk end nogen
indvandrer; hun demokratiserede
kongehuset og blev en brobygger mellem hof og befolkning; hun døde som 90-årig
i 2000, samme
år som Dronning Margrete fyldte 60 år og i fødselsdagsgave modtog Riddersalens
nye gobeliner.
De vil blive udgangspunkt for fortællingen om tre kongelige fruer; desuden vil
vi se på nogle af
de over 30 malerier, der er udført af Dronningen. Foredraget
slutter med en overraskelse!
15. TRE STÆRKE KONGEKVINDER: GREVINDE DANNER, INGRID OG
KRONPRINSESSE MARY
Disse tre dronninger er gift med Frederikker og er meget forskellige i deres udgangspunkt
som dronninger,
men i deres kontakt med 'folket' har de noget til fælles; fælles for dem
er også, at deres
ægteskaber bygger
16. Kvinderne
omkring Kristian 4.
Kristian 4. omgav sig med kvinder, han havde mindst 23 børn, seks med
dronningen, som døde 36 år gammel.
Så traf han adelsdamen Ellen Marsvin, men det var hendes 16-årige datter
Kirsten Munk, han ville have.
Hun fødte ham ti børn i de godt ti år, ægteskabet fungerede. Efter
Kristians død 1648 blev hans yndlingsdatter
Leonora Christine holdt i fangenskab i Blåtårn
i 22 år af hendes ærkefjende, den næste dronning, Sophie Amalie.
Her skrev Leonora ”Jammers Minde”, vor første selvbiografi,
optaget i den litterære kanon.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
17. Dagmar – zarina fra Danmark
Hun var datter af kong Christian 9. og dronning
Louise, Europas svigerforældre. En anden datter Alexandra blev
dronning af England, og to af deres sønner (Frederik den 8. og Georg den
1.) blev konger
af Danmark og af
Grækenland. Vi hører om den store europæiske fyrstefamilies årlige sammenkomster
på Fredensborg Slot.
I 1866 bliver prinsesse Dagmar gift med den kommende zar Alexander 3.
Hendes russiske liv bliver dramatisk,
ikke mindst under den russiske revolution. Sine
sidste år henlever hun på Hvidøre og bisættes i Roskilde Domkirke
i 1928. I september 2006 overføres hendes kiste til familiegravstedet i
Skt. Petersborg.
18. DRONNING MARGRETHE II
Et naturligt udgangspunkt i fortællingen
om dronning Margrethe II er de 17 gobeliner, hun ønskede sig
til Riddersalen på Christiansborg og fik
overdraget på sin 60-års fødselsdag 16. april 2000 - et enestående
indslag i kunst- og danmarkshistorien.
Dronning Margrethe er et musiske menneske og selv
udøvende
kunstner. Hun sætter sit præg på de
skønne kunster i Danmark. Der findes over 30 malerier af hende
malet af fremtrædende
billedkunstnere. Ved hjælp af dem kommer vi nærmere på hendes
Ole Rømer er den berømteste århusianer, i hvert fald uden for landets
grænser. Han blev student fra Aarhus
Katedralskole i 1662, studerede naturvidenskab, især astronomi, ved
Københavns Universitet, han var dygtig og
værdsat af sin professor, med hvis datter han siden blev gift. I ti år
opholdt Rømer sig i Paris, blev medlem af Det
franske Akademi og havde kontakter med tidens andre store videnskabsmænd
Newton og Leibniz. I Paris gjorde han
den skelsættende opdagelse, at lyset bevæger sig, og han målte dets
hastighed. Hjemme igen i København blev han
professor, borgmester, politimester og kongelig rådgiver. Han løste en
række praktiske opgaver for enevælden, landet
fik ensartet mål og vægt, blev opmålt og vejene forsynet med milepæle.
Samtidig fortsatte han sit stjernekiggeri og
opfandt en række måleinstrumenter til gavn for de
følgende århundreders forskning.
TILBAGE
D. EUROPÆISK HISTORIE etc
1. EUROPÆISK I D E N T I T E T
-
Eksisterer der en fælles europæisk identitet?
Foredraget
trækker en linje gennem Europas historie og fremdrager det, der er fælles
og
samlende og det, der har splittet Europa. Kan man tale om en fælles europæisk
identitet,
og
er den i så fald stærk nok til at bære et forenet Europa? Hvordan kan den
styrkes?
Litteratur:
Johan
Bender: Europæisk identitet; i Narratio,
nr. 19, 1991
Johan
Bender m.fl.: Europæernes historie; Systime 1994
2. ITALIENS
HISTORIE
a)
I
oldtiden var Italien centrum i det romerske verdensrige, som gik under i
folkevandringernes malstrøm. I middelalderen dominerede den katolske kirke med
centrum i Rom. Renæssancen opstod og bredte sig fra Firenze.
b)
Først
i 1860 blev Italien igen en samlet nationalstat, som fik en dramatisk historie
med fascistisk diktatur under Mussolini og en bevæget efterkrigstid med
korrupte politikere og røde brigader - trods dette er støvlelandet et af de
mest charmerende riger.
3.
TYSKLANDS DRAMATISKE HISTORIE
Fra kejserdømme
under kejser Wilhelm over Weimar-republikkens 14 års vaklende demokrati til
nazismens diktatur under Hitler, deling i 1945 og genforening i 1990. Intet andet
europæisk land har på så kort tid undergået større forandringer end Tyskland -
med store følger for det øvrige Europa.
4. TYRKIET FØR OG NU
Tyrkiet er et skæringspunkt
mellem to kulturer, den asiatiske og den europæiske. Gennem
det vestlige Lilleasien har varer og påvirkninger siden oldtiden passeret
fra Orienten til Europa.
Det hørte med til det gammelgræske kærneområde; her opførtes de første græske
templer.
Siden kom området under romerne og i Middelalderen under tyrkerne. Disse faser
hører vi om,
ligesom forholdene i dagens Tyrkiet vil blive gennemgået.
Foredraget kan blive udgangspunkt for en rejse til det vestlige
Tyrkiet, hvor vi kan se gode eksempler på
de historiske faser og få et direkte indtryk af dagliglivet. Vi kan komme til
at bo på Hotel Karanfil med udsigt til
den græske ø Samos. Se også under REJSER:
Tyrkiet
5. OPFINDELSER
Videnskab, teknologi og samfund
Opfindelser igennem Europas historie belyses i samspillet med de
samfundsmæssige behov
og følger. Er det ny teknik og opfindelser, der bevæger samfundet, eller er det
nye behov,
der fører til opfindelser? Der gives et signalement af
opfinderpsyken.
Litteratur: Johan Andreas Bender: Opfindelser fra
oldtid til nutid; Industrirådet 1990
6. PÅ
PILGRIMSFÆRD TIL SANTIAGO DE COMPOSTELLA
I over tusinde år har pilgrimme vandret den lange vej til Sankt Jakobs grav i
domkirken i
Santiago de Compostella i det nordvestlige Spanien.
Hvad er drivkraften bag pilgrimmenes strabadser
og baggrunden
for, at disse vandringer som led i kampen mod islam og maurerne i Spanien startede?
Også i dag bevæger i tusindvis af vandrere sig ad den gamle rute gennem de
skønne egne med de
mange herberger. Hvilke forskellige grunde kan der være hertil?
At være menneske er at være
på vej! Hvilken længsel ligger bag? Er det en indre rejse,
der styrer den ydre? Det fabulerer
foredragsholderen om og illustrerer med billeder fra
sine egne vandringer ad den gamle pilgrimsrute.
7.
Paulus’ græske modspil
Paulus’ lære var for grækere en
dårskab; deres religion var polyteistisk; de kendte ikke
synd og nådebegrebet, men hybris og nemesis;
ikke agape, men nok længslen efter gud: Eros.
Deres sofisterier og lykkefilosofier var
konkurrenter til kristendommen, som sejrede, da den blev
statsreligion og de græske
gymnasier lukkede. Foredraget illustreres med billeder fra Efesos,
hvor Paulus opholdt sig i to år og talte
fra teateret mod effesernes Artemis.
8. Sicilien rundt - i historiens vingesus
Sicilien - Middelhavets største ø har
altid tiltrukket sig opmærksomhed. Først var det grækere og
fønikere, der sloges om indflydelse, grækerne efterlod sig
mere imponerende spor, end man kan finde
i selve Grækenland. Så kom romerne, navnlig deres mosaikker i Villa Casale ser vi nærmere på. Under
den muslimske
dominans blev Palermo 'Vestens Medina', vore
forfædre, normannerne byggede prægtige
paladser; siden blev øen præget af fremmede fyrstehuse, navnlig spanierne
efterlod sig flotte barokke
bygninger. Og så er der Mafiaen og de moderne politiske problemer - vi tager et
overblik over det hele.
9. ØST-VEST, ASIEN-EUROPA, ISLAM-KRISTENDOM
- i
kulturhistorisk perspektiv.
Højkulturerne og de store
religioner opstod i Den nære Orient. I det gamle Grækenland udvikledes
videnskab
og demokrati,
som blev grundlaget for europæisk kultur. Disse to modsatte livsholdninger -
tro og viden,
autoritet og frihed -
både bekæmpede og befrugtede hinanden. Med Islams fremtrængen i
Middelhavsverdenen lægges der
op til en ny modsætning mellem Øst og Vest. Brudfladerne skitseres op
gennem historien, og
der perspektiveres til nutidens modsætninger mellem Islam og Vesten.
Se øst-vest
10. Hvad har gjort Europa til det,
det er? Hvad er det? Hvad bliver det til?
Europæisk kultur og identitet har tre rødder: 1. Det hellige Land = Tro;
2. Hellas = Viden;
3. Rom =
Administration.
Efter Romerrigets undergang blev Islam i Middelalderen den førende kultur, og
med Osmannerriget
intensiveredes modsætningen mellem Øst og Vest, Orienten og
Occidenten. Den var medvirkende til
renæssancekulturens gennembrud i Vesteuropa, som gjorde
Europa absolut dominerende på
verdensscenen - på godt og ondt! Hertil bidrog Oplysningstidens borgerlige
samfund efter 1789.
Med Osmannerrigets undergang efter 1. Verdenskrig trængte
vestlig og zionistisk indflydelse ind i
Mellemøsten, hvilket har ført til krige og skærpet modsætning
mellem islamisk fundamentalisme og
vestlige værdier: menneskerettigheder, ligheds- og frihedsidealer, oplysning og
tolerance - kulmineret i
Irak-krig og 11. september 2001.
TILBAGE
E. MELLEMØSTEN
1. PALÆSTINAKONFLIKTEN
-
kan fortælles i et eller flere foredrag, for eksempel disponeret således:
1. Den gammeltestamentlige tid og islams rolle; Abraham, Moses; kong David;
Masada; Muhammed.
2.
Diasporaen og Zionismens opståen omkring 1890; Theodor Herzls
drøm om
en egen jødisk stat.
3.
Palæstina mellem Verdenskrigene, jødisk indvandring, kibbutzer og kampe med
araberne.
4.
Anden Verdenskrig, staten Israels oprettelse i 1948 og de arabiske flygtninge.
5.
Israels konflikter og krige med araberstaterne 1948-1998.
6.
Palæstinenserne fra flygtninge til frihedskæmpere og folk med egen stat;
fredsprocessens
vanskeligheder.
Litteratur: Johan Bender:
Mellemøsten - tro - mennesker - magt; Gyldendal 1994.
Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, konflikt,
fredsproces;
Gyldendal 2001
2. JERUSALEM
Jerusalem er en hellig by og optager
sindene hos millioner af kristne, muslimer og jøder verden over. Den fejrede
for få år siden sit 3000 års jubilæum; vi vil følge højdepunkterne i dens
historie, siden David grundlagde den. Der er Salomons tempelbyggeri; Jerusalems
ødelæggelse ved romerne; korsfarernes kampe med muslimerne; tyrkervældet,
hvor den sov en tornerosesøvn under Grædemuren. Statens Israels krige med
araberstaterne bragte den i centrum; den blev en delt by med en mur som
Berlin-muren, som først Seksdageskrigen nedbrød. Hvorledes Jerusalems status
skal blive, er afgørende for den endelige fred mellem israelere og
palæstinensere.
3. DET GAMLE ÆGYPTEN
Den gammelægyptiske kultur er den ældste
i verden - over 5000 år. Den har efterladt sig
imponerende monumenter: omkring 100 pyramider, mange templer og
bemalede kongegrave.
Vi foretager en rejse på Nilen, ser nærmere på de vigtigste og søger forklaring
på, hvorledes
pyramiderne blev opført. Vi møder de vigtigste af ægypternes
mange guder og forklarer deres
funktioner. Hieroglyfskriftens tydning i 1822 forklares; den er
grunden til, at vi i dag kan læse,
hvad de gamle ægyptere udførligt kan fortælle om sig selv i
indskrifter og i bøger.
En rejse til Ægypten kan anbefales.
TILBAGE
F.
KUNSTHISTORIE
1. ORFEUS
OG EURYDIKE
Det græske sagn handler om kærligheden
og døden, om afsked og savn og om, hvordan sorgen kan overvindes og give livet
fornyet mening. Således vil Billedkunstneren Palle Nielsens 95
linoleumssnit blive gennemgået og fortolket.
2. PICASSO
Pablo Picasso
(1881-1973) er det 20. århundredes største billedkunstner, ophavsmand til flere
af århundredets
kunstretninger. Gennem et langt liv udfoldede hans skaberkraft sig lige til det
sidste, og hans
enorme produktion tegner tidens skiftende tendenser. Vi analyserer hans
værker og søger at
komme tættere ind på ham og "tidsånden".
3. RENÆSSANCEN
Tiden for 500
år siden var en brydningstid i Europa - ligesom vor egen tid. Det gamle faldt,
og nye tanker,
kunstudtryk og opfindelser ændrede tilværelsen. Vi ser på, hvad der skete
inden for Renæssancens
videnskab, kunst og arkitektur og belyser det med eksempler,
især
fra Firenze.
Se
Renæssance- og
Barokarkitektur