Johan Benders foredrag

tilbage til

Klik her for at se foredrag 1997 ‑ 2011:

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

FOREDRAGENES OMRÅDER:
A. Oldtidshistorie                                  Dronningens gobeliner fortæller historie
B. Århus' historier                                 Grundloven
C. Danmarks historie                                  G. Bestilling af foredrag
D. Europæisk historie etc                           H. Emner til gymnasiets fællestimer, temadage etc:
E. Mellemøsten                                    A1, A2, A3, C2, C9, C12, D1, D2, D4, D5, D6, E1,
F. Kunst                                                 F1, F2, F3, F4, F7

A. OLDTIDSHISTORIE:

1. ROMS HISTORIE
          - kan gennemføres på 1, 2, 3 eller 6 forelæsninger, som kan disponeres således:
          1. Rom fra landsby i et vadested til metropol i et verdensrige: Det 1. Rom.
          2. Kejsernes Rom, grundlagt af Augustus, der modtog en by i tegl og afleverede den i marmor.
          3. Romerrigets storhed og fald, folkevandringerne.
          4. Pavernes Rom: Det 2. Rom; Renæssance og Barok.
          5. Rom som hovedstad i en nationalstat fra 1870: Det 3. Rom; fascismens arkitektur.
          6. Efterkrigstidens Rom; dagligliv og det politiske spil i Rom og Italien.
eller sådan:

ROMS HISTORIE
Historiens vingesus mærkes i Rom vældigere end i nogen anden by i verden.
Mere end to tusinde års skiftende monumenter stikker den dag i dag overalt op
i den moderne storby. Hvilke forskellige grunde er der til denne stabilitet,
spektabilitet og storhed?
Der er fire hovedfaser i Roms lange historie: Kejsernes Rom, Pavernes Rom
og Rom som hovedstad i en nationalstat efter 1870. Det europæiske Fællesskabs
igangsættende traktat blev underskrevet i Rom i 1957. Rom-traktatens historiske
inspiration udgår fra Den evige Stad.
Byens historiske perspektiv skitseres og illustreres. For at komme tættere på
hemmeligheden ved den evige stads inspirationskraft og stabilitet fremlægges
væsentlige sider af Roms udvikling:
Det første Roms byggeteknik: romerbuen, tegl og cement, der skabte basilikaerne,
termerne og akvædukterne. De gamle romeres gude- og forfædredyrkelse med
en gravkultur, der gav samfundet identitet og sammenhold. Den romerske hær og
Romerretten der stod bag verdens længstvarende imperium.
Det andet Roms åndelige verdensimperium: den katolske kirke, pavestyrets
organisation og dets markante omdannelse af Rom, der i Renæssance- og Baroktiden
rejser sig som fugl Fønix af middelalderens aske med Peterskirke, pladser og paladser i imponerende modreformatorisk selvbevidsthed. Ignatius Loyola, Michelangelo og
Bernini er idologerne og arkitekterne bag.
Det tredje Rom udviklede sig efter il Risorgimento i 1870, da byen skulle til
at være hovedstad i en moderne nationalstat med nye kvarterer og ny borgerlig
byggestil. Efter Mussolinis magtovertagelse i 1922 satte den fascistiske arkitektur
mange steder i byen sit markante præg på den.
Selv i Roms nutidshvirvel er byens charme pladsernes hvile til stede.
Litteratur: Johan Bender m.fl.: Oldtidens Rom, Romerske Billeder; Munksgaard 1996.

eller sådan:

ET RIDS GENNEM ROMS HISTORIE - to forelæsninger:
Historiens vingesus går gennem Rom. Overalt, hvor man færdes, stikker monumenter og bygninger fra fortiden frem. Den evige stad har tre hovedfaser: Kejsernes Rom i oldtiden; pavernes Rom - navnlig synlig i renæssancens og barokkens kirker; og så er der det
moderne Rom fra 1870, hvor byen blev hovedstad i den nye italienske stat. Fascismens arkitektur ses mange steder.
På to aftener får vi et overblik over byudviklingens faser og de ideologier, der ligger bag
dens synlige udtryk.
Litteratur: Johan Bender m.fl.: Oldtidens Rom, Romerske Billeder; Munksgaard 1996.

2. DET KLASSISKE GRÆKENLAND
          - kan fortælles i et eller flere foredrag.
          Foredragene belyser den græske mytologi med dens guder og helteskikkelser; kunst og
          filosofi spejler den historiske udvikling og livsformerne i det antikke Athen; teatret med dets
          tragedier og komedier belyser de gammelgræske bevidsthedsformer, og de olympiske lege er
          ligeledes med til at danne grundlaget for den senere europæiske kultur.
          Fra antikken kan der eventuelt i opfølgende foredrag føres en linje op gennem byzantinsk tid og
          tyrkervældet til den græske frihedskamp, der skabte det moderne Grækenland omkring 1830,
          herfra til Besættelsestiden under 2. Verdenskrig og den efterfølgende borgerkrig,
          Juntadiktaturet 1967-1974, konflikter med Tyrkiet og Grækenlands tilslutning til EU.
          Litteratur:
          Johan Bender m.fl.: Oldtidens Grækenland, Græske Billeder; Munksgaard, 1996
          Johan Bender m.fl.: Livet i det klassiske Athen; Systime, 1990.

2 A. GRÆKENLANDS OLDHISTORIE OG KULTUR

Det gamlegræske kultur er vel den vigtigste af de tre søjler, vort Europa hviler på.
På disse fattige øer og i disse snævre dalstrøg opstod de bystater, hvor den demokratiske styre- og livsform udviklede sig. Her rejstes og forklaredes de første fundamentale spørgsmål om livets opståen og mening på en ny måde, og de joniske naturfilosoffer udviklede den videnskab, som i renæssancen skulle gøre den europæiske kultur alle andre overlegen i hvert fald i materiel henseende. De første græske tænkere forsøgte ikke at forklare det ukendte ved andet ukendt, fx guderne, ligesom de første orientalske kulturer havde gjort, de græske tænkere søgte at forklare det ukendte ved noget kendt, ved fysis - det naturgivne; de tog skridtet fra mythos til logos.
I takt hermed fremstillede de græske kunstnere i arkaisk tid mennesket med glad, i sig selv hvilende selvfølelse. Det ses i de første europæiske storskulpturer med det arkaiske smil, og det vidner vasemaleriernes menneske- og gudefremstilling om.
På samme tid indledtes hvert fjerde år de olympiske lege, hvor den ædle kappestrid er drivkraften; denne agon, som grækerne kaldte konkurrencen, elskede grækerne, og den gik igennem alt, hvad de foretog sig: på folkeforsamlingens diskussioner, i filosoffernes dialoger og meningsudvekslinger, ved kåringerne af årets bedste dramaer, teaterforestillinger, og når grækerne var i indbyrdes krig eller stod sammen mod de fælles fjender. Denne agon er måske en væsentlig forklaring på den dynamiske kultur, de udviklede.
En anden forklaring på græsk kulturs ‘succes’ er, at nok var landet fattigt og dermed gav befolkningen en udfordring, men udenom var havet, og her færdes grækerne hjemmevant, modtog påvirkninger udefra for til sidst at kunne sprede den græske fælleskultur, hellenismen, mod øst til Indiens grænser, og mod vest gennem Romerriget til Atlanten.
Næsten alle grundbegreber og betegnelser inden for europæisk videnskab, billedkunst, arkitektur, drama, litterære former og i det politiske liv går tilbage til det gamle Grækenland. Forelæsningerne vil ikke undlade at påvise denne arv, og den oldgræske historie vil blive gennemgået, således at kunsts og kultur ses på baggrund af den materielle og politiske udviklings skiftende faser.
l. Om Grækenlands beliggenhed og om landetsbeskaffenhed.
Den kretisk mykenske kultur. Homers Iliade.
2. Kolonitiden med demokratiets grundlæggelse og arkaiske skulpturer og vasemaleri.
Den græske mytologi og de joniske naturfilosoffer.
3. Den klassiske tid i det 5. århundrede f.Kr.:
Perserkrigene og den strenge stils tid.
Høj-klassisk tid. Perikles. Sofisterne og Sokrates.
4. Senklassisk og hellenistisk tid: Demokratiets krise. Lykkefilosofierne.
Epidauros. Det græske teater. Alexander den Store. Hellenismen.
Den klassiske kulturs undergang, genfødsel og betydet for Europa.

3. DE OLYMPISKE LEGE
    - i det gamle Grækenland
       De olympiske lege blev afholdt hvert fjerde år mellem de græske bystater siden 776 f.Kr. og
        fortsatte i over 1000 år, til de blev efter forbud af en kristen kejser. Her blev grunden lagt til
        de forskellige atletiske discipliner. De stadig eksisterende store tempel- og sportsanlæg i
        Olympia, fundene i museet dér og en række skriftlige beretninger fortæller en levende
        historie. I 1896 indledtes de moderne olympiske lege, som kort vil blive omtalt.

4. VAND OG VINTERBADNING
   - i kulturhistorisk belysning
    Vand er bærer af helbredende salte og mineraler, og så bringer det erindring fra fjerne egne.
    Vand vil blive beskrevet ved dets naturvidenskabelige karakteristika og mytologisk-religiøse
    betydninger. Udredningen vil blive illustreret med billeder fra de gammelromerske termer, de
    middelalderlige helligkilder og badstuer. I 1800-tallet udvikledes badekulturen omkring kurbade,
    og de franske impressionisters foretrukne motiv var vand og badende kvinder.
    I 1933 åbnede badeanstalten i Spanien i Århus og vinterbadeklubben Jomsborg.

TILBAGE

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

B. ÅRHUS' HISTORIER

1. Ole Rømer

Ole Rømer er den berømteste århusianer, i hvert fald uden for landets grænser. Han blev student fra

Aarhus Katedralskole i 1662, studerede naturvidenskab, især astronomi, ved Københavns Universitet,

han var dygtig og værdsat af sin professor, med hvis datter han siden blev gift. I ti år opholdt Rømer sig

i Paris, blev medlem af Det franske Akademi og havde kontakter med tidens andre store videnskabsmænd

Newton og Leibniz. I Paris gjorde han den skelsættende opdagelse, at lyset bevæger sig, og han målte

dets hastighed. Hjemme igen i København blev han professor, borgmester, politimester og kongelig rådgiver.

Samtidig fortsatte han sit stjernekiggeri og opfandt en række måleinstrumenter til gavn for de følgende

århundreders forskning.

2. Hurra for Århus

Mange gange har der været grund til at råbe hurra for Århus, ikke mindst da byen erhvervede Marselisborg jorder

med skov og strand. Hans Broge tog helt uhørt ordet fra tilhørerpladserne i byrådet og udbragte et hurra for byrådet,

og købet gik igennem. Den geniale byplan til denne byudvidelse tegnede århussarkitekten Hack Kampmann, men

også her var der dramatik. På en del af jorderne opførtes Den hvide By, hvor Landsudstillingen 1909 blev afholdt.

Den eksisterede kun et halvt år, men markerer Århus som provinsens hovedstad, og udviklingen af det moderne

Århus tog initiativer herfra.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Fem gange med Aarhus bys historie - enten i foredragssal eller på stedet

1. Det ældste Aarhus
Hvilke spor har vikingerne efterladt sig i Århus bykerne? Hvordan levede de? Vi besøger Vikingemuseet under Nordea.
Sted: Nordeas uddannelseslokaler, Sct. Clemenstorv 6

2. Kristendommen kommer til Aarhus
Vi besøger byens ældste kirker: Kryptkirken under Frue Kirke og Klosterkirken. Vi dvæler i Munkestuen og får indblik i middelalderens klosterliv.
Sted: Vor Frue Kirke, Vestergade.

3. Domkirken
Domkirken fortæller ikke blot kirkehistorie, men også social-, kunst- og arkitekturhistorie; her finder vi alle stilarter. Sted: Domkirkens hovedindgang på Store Torv.

4. Aarhus som uddannelsesby
Livet i Aarhus siden middelalderen. Desuden hører vi hører om Aarhus Katedralskole og dens berømte elever Ole Rømer og Grundtvig. Sted: Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1.

5. Industrialiseringen i Aarhus

Industrialiseringen gjorde Aarhus til en storby. Landsudstillingen i 1909 markerede byen som provinsens hovedstad, og det gav perspektiverne for det næste århundrede.

Sted: Erhvervsarkivet, Vester Alle 12.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

4. Arkitekt Hack Kampmann, 1856-1920

Arkitekt Hack Kampmann er den, der har sat det største fingeraftryk på Århus

gennem sine mange fornemme bygninger i jugendstil, de første var toldbygningen

og Teateret, og i 1902 indviedes Marselisborg og Statsbiblioteket, Kampmanns smykkeskrin,

siden fulgte fx Katedralskolens røde Bygning, Posthuset i Kannikegade, Handelshøjskolen.

Kampmanns byplan for den sydlige bydel efter indlemmelsen af Marselis’ jorder er genial

forening af bymassens mure og skovens herlighedsværdi. Mærkeligt nok har Kampmann

endnu ikke fået en gade opkaldt efter sig, hvad han dog har i København.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

5 . BYUDVIKLING OG ARKITEKTUR I ÅRHUS' BYKERNE

        Efter et oversigtsforelæsning (på Aarhus Katedralskole) foretages en byvandring i
        Clemens-stadens latinerkvarter, hvor vi ser på sporene i topografi og arkitektur
        fra de ældste tider og fremefter. Ruten: Mejlgade, Graven, Volden, Borgporten,
        Lilletorv, Immervad, Ågaden, Mindebrogade, Skolegade, Bispetorv og Storetorv.
        Sted: Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1 (i Kampmanns Røde Bygning ud mod Kystvejen).

6. LANDSUDSTILLINGEN I 1909 FEJRER 100-ÅRS JUBILÆUM

Landsudstillingen i Århus i 1909 var den største satsning i byens historie. Dens ca. 50 udstillingshaller og pavilloner

blev i løbet af et par år bygget på arealet syd for Skansepalæet ud mod Marselisborgskoven, det der i dag kaldes Tangkrogen

og Strandparken. Den var bygget op i hvidmalet træ, og blev kaldt Den hvide By. Over ½ million gæster besøgte denne

industri-, kunst- og håndværksudstilling. Den blev en økonomisk katastrofe for byen, men det moderne Århus kan ikke forstås

uden den, så meget satte den i gang, fx Den gamle By og Universitetet.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

TILBAGE

C. DANMARKS HISTORIE

1. DANMARKS HISTORIE
Rids gennem Danmarkshistorien i fire faser:

          1. Rids:
          De lange linjer ridses op. De første danskere i forhistorisk tid: fiskere og jægere.
          Landbrugsrevolution cirka 4000 år f.Kr. Dysser og kæmpehøje. Kimbrernes togt mod
          Romerriget. Vikingetiden; kristendommens komme; Jellingsstenen. Bispedømmer,
          kirker og klostre. Valdemarstiden: byer og borge. Jydske lov 1241.

          2. Rids:
          Middelalderens adelsvælde, fæstebønder og håndfæstninger. Grevens fejde og Reformationen.
          Christians IV's byggeri, svenskekrige og gæld. Københavns belejring og enevældens indførelse
          1660. Griffenfeld og søhelten Niels Juel. Struensees intermezzo. Landbrugsreformer og
          bondefrigørelse. Den florissante handel og Napoleonskrigene.

           3. Rids:
          Statsbankerot 1813, men kulturel Guldalder. Folkestyre i 1848; "Ånden fra 48": Danmark til
          Ejderen. Grundloven 1849. Grundtvig og folkehøjskolerne; andelsbevægelsen.
          Næringsfrihedsloven 1857 og idustrialisering; Pio grundlægger Socialdemokratiet 1871.
          Estrup og forfatningskampen. Systemskiftet 1901.

          4. Rids:
          Det 20. århundredes årtier. 1. Verdenskrig og gullaschbaroner. Krisen i 1930'erne:
          Stauning eller kaos. Besættelsestiden. Marshallhjælpen i 1947 og Danmark i NATO.
          De glade tressere, ungdomsoprør 1968. Oliekrise i 1973 og fattigfirserne. Danmark i EF
          og EU med forbehold. Fremtidsmuligheder i elektroniksamfundet.

Se Rids gennem Danmarkshistorien

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

2. DANSK I D E N T I T E T

          Hvad har vi danskere til fælles? Har vi en særlig nationalkarakter? Hvad er karakteristisk
          for den? Hvornår og hvordan er den danske nationalfølelse opstået og udviklet? Er den stærk
          nok til at modstå EU-påvirkningerne, tidens globalisering og den fortsatte indvandring?

_______________________________________________________________________________________________________________________________
3. INDVANDRERE I DANMARK

          Der har altid foregået en indvandring af fremmede til Danmark: holstenere, sigøjnere, jøder,
          kartoffeltyskere, huguenotter og herrnhutere og i vort århundrede politiske flygtninge fra
          Ungarn, Balkan, Afrika, Mellem- og Fjernøsten. Mange er i tidens løb integreret og blevet
          gode danske statsborgere. Er indvandrerne og flygtningene en fare for dansk kultur og nation?

_______________________________________________________________________________________________________________________________
4. JØDER I DANMARK

          I over 300 år har jøder boet i Danmark og efterhånden fået samme borgerrettigheder som
          landets øvrige beboere, de er assimilerede uden større problemer og har bidraget deres til
          dansk kulturliv. I oktober 1943 blev stort set alle hjulpet til Sverige, hvorfra de vendte
          tilbage ved Befrielsen 1945. Vi hører denne særlige danske folkegruppes egen historie og
          deres bidrag til Danmarkshistorien.

_________________________________________________________________________________________________________________________________
5. MIDDELALDERLIV I DANMARK

         Foredraget vil give et generelt indblik i, hvorledes Danmark blev til som et samlet rige
         under Valdemarernes stærke kongemagt i samarbejde med kirken og stormændene.
        Adel og gejstlighed var de to privilegerede stænder over de to andre, borgere og bønder,
        der betalte skatterne og bar samfundets byrder. 90% af befolkningen var fæstebønder
        under herremændene med hoveripligt og stavnsbånd; deres horisont var sognegrænsen.
        Købstadslivet med håndværkslaug og købmandsgilder tiltrak landboerne, der kunne komme
        under bymurenes beskyttelse, hvis de kunne opnå borgerbrev. Fra købstæderne var også
        den direkte kontakt med udlandet, hvis ikke man vovede sig sydpå ad oksevejen.
        Hver middelalderkonge måtte underskrive en streng håndfæstning, der overlod
        regeringsmagten (Rigsrådet) til adel og gejstlighed.

______________________________________________________________________________________________________________________________

Se Danmark i Middelalderen

          Denne kongerække begyndte med Christian I fra Oldenborg, der i 1448 kom til Danmark,
          blev målt og begravet i Roskilde Domkirke. Den slutter med den barnløse Frederik VII i
          1863. Mange af oldenborgerne var farverige, f. eks. Christian II, IV og Frederik VII;
          nogle var vise: Frederik III og Christian VIII; Frederik VI var landsfaderlig.
          Vi vil undersøge, hvordan de var som mennesker, og hvilke spor satte de sig som konger.

_______________________________________________________________________________________________________________________________
7. VALDEMAR ATTERDAG OG MARGRETHE I

          Da Valdemar Atterdag blev konge i 1340, havde han intet land af regere over;
          Danmark var pantsat til nordtyske pengemænd, og de holstenske grever huserede i landet.
          Ved skatter, list og tvang lykkedes det Valdemar Atterdag at samle Danmark og berede vejen
          for sin kloge datter Margrethe, som så ved kløgt og snilde fik samlet Norden. Vi hører sagnene
          om Valdemars lystige liv på Gurre Slot og hans vilde jagt på Sjølunds fagre sletter og prøver at
          greje hemmeligheden bag dronning Margrethes politiske virke.

________________________________________________________________________________________________________________________________
8. FRA LANDBRUG TIL INDUSTRI I DANMARK

I forrige århundrede diskuterede man, om Danmark havde nogen mulighed som industristat; kun få troede på det. Da udviklingen gik fra svær- til letindustri med el- og eksplosionsmotoren fra 1880'erne og til finindustrien med efterkrigstidens elektronikteknik, blev Danmark et land, hvor industriproduktionen langt overgår landbrugsproduktionen. Hvad var forudsætningerne for denne forvandling?
Litteratur: Johan Bender: Fra håndværk til industri; Industrirådet 1985

_________________________________________________________________________________________________________________________________
9. DEN DANSKE GRUNDLOV - i perspektiv
       Før Grundloven 1849 var der Kongeloven af 1665, der var enevældens forfatning. Før den gav
         Håndfæstningerne magten til adel og gejstlighed. Hvorfor og hvordan fik vi Grundloven i 1849,
         og hvad betød folkestyret for Danmark? Er der nu behov for en grundlovsrevision?

___________________________________________________________________________________________________________________________________
10a. ENEVÆLDENS INDFØRELSE

I 1660 fik Frederik den 3. enevældig magt. Hvordan gik det til, og hvad kom enevælden til at betyde for Danmark? Frederik den 6. formulerede den oplyste enevældes motto: Alt for folket, intet ved folket! Men i 1948 ønskede folket selv del i regeringsmagten, og enevælden blev afskaffet - lige så fredeligt som den var blevet indført.

10b. FOLKESTYRE OG JUNIGRUNDLOV

Omkring 1800 var der opstået et selvfølende borgerskab, som ønskede politisk indflydelse, det blev der mulighed for i 1848, da det slesvig-holstenske oprør truede. Frederik den 7. udnævnte en regering, der havde folkets tillid, enevælden var afskaffet, en grundlov blev udformet og underskrevet af kongen den 5. juni 1949. Hvad kom folkestyret til at betyde for produktion, folkeliv og kultur?

11. KIRKEBYGGERI I DANMARK
       Vi ser på, hvorledes kirker byggedes i middelalderen. I 1100-tallet blev stort set alle
          Danmarks 2000 landsbykirker bygget. De fleste står endnu. Modellen var basilikaen,
         den administrationsbygning som blev benyttet ud over det store romerske imperium. Den
          har skib, kor og apsis, hertil føjede den kristne kirke tværskib og tårn. Kirkebygningens
          og dens inventars brug og betydning gennemgås.

12. DRONNINGENS GOBELINER FORTÆLLER DANMARKSHISTORIE

       1. gang:
         Om gobelinernes tilblivelse og ophængning. Gennemgang af de felter, der viser den nyeste tid
         og fremtiden! Om kunstnerens idé, arbejdsvilkår og historiesyn.
       2. gang:
         Tydning og tolkning af detaljerne fra Vikingetiden og den nordiske mytologi, Middelalderen,
         Aldelsvældets tid og Enevældens indførelse under Frederik III i 1660; svenskekrigene.
       3. gang:
         Gennemgang af gobelinerne fra den yngre enevælde, folkestyrets indførelse under den sidste
         oldenborgske konge, Frederik VII; de første glyksborgske konger. Om gobelinernes betydning
         for dansk identitet og om værdien af en levende historisk bevidsthed.

13. NOGLE BETYDELIGE DANSKE DRONNINGER
Dronningens gobeliner er et naturligt udgangspunkt i fortællingen om Margrethe II, hendes moder, dronning Ingrid, samt hendes forgænger og navne Margrethe I. Vi hører derefter om kong Hans' dronning Christine og hans svigerdatter, dronning Elisabeth, der var gift med Christian II. Den farverige Louise Rasmussen, der blev gift med Frederik VII som grevinde Danner, må med i fortællingen om danske dronninger, der afsluttes med en overraskelse. Se videre http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=843126

14. DRONNING MARGRETHE II, DRONNING INGRID og KRONPRINSESSE MARY
       Dronning Ingrid var svensk, men blev mere dansk end nogen indvandrer; hun demokratiserede
        kongehuset og blev en brobygger mellem hof og befolkning; hun døde som 90-årig i 2000, samme
        år som Dronning Margrete fyldte 60 år og i fødselsdagsgave modtog Riddersalens nye gobeliner.
        De vil blive udgangspunkt for fortællingen om tre kongelige fruer; desuden vil vi se på nogle af
        de over 30 malerier, der er udført af Dronningen. Foredraget slutter med en overraskelse!

15. TRE STÆRKE KONGEKVINDER: GREVINDE DANNER, INGRID OG KRONPRINSESSE MARY

Disse tre dronninger er gift med Frederikker og er meget forskellige i deres udgangspunkt som dronninger,

men i deres kontakt med 'folket' har de noget til fælles; fælles for dem er også, at deres ægteskaber bygger

på kærlighed i modsætning til de fleste kongelige fornuftsægteskaber, samt at de fik sat styr på deres Frederik!

16. Kvinderne omkring Kristian 4.

Kristian 4. omgav sig med kvinder, han havde mindst 23 børn, seks med dronningen, som døde 36 år gammel.

Så traf han adelsdamen Ellen Marsvin, men det var hendes 16-årige datter Kirsten Munk, han ville have.

Hun fødte ham ti børn i de godt ti år, ægteskabet fungerede. Efter Kristians død 1648 blev hans yndlingsdatter

Leonora Christine holdt i fangenskab i Blåtårn i 22 år af hendes ærkefjende, den næste dronning, Sophie Amalie.

Her skrev Leonora ”Jammers Minde”, vor første selvbiografi, optaget i den litterære kanon.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

17. Dagmar – zarina fra Danmark

Hun var datter af kong Christian 9. og dronning Louise, Europas svigerforældre. En anden datter Alexandra blev

dronning af England, og to af deres sønner (Frederik den 8. og Georg den 1.) blev konger af Danmark og af

Grækenland. Vi hører om den store europæiske fyrstefamilies årlige sammenkomster på Fredensborg Slot.

I 1866 bliver prinsesse Dagmar gift med den kommende zar Alexander 3. Hendes russiske liv bliver dramatisk,

ikke mindst under den russiske revolution. Sine sidste år henlever hun på Hvidøre og bisættes i Roskilde Domkirke

i 1928. I september 2006 overføres hendes kiste til familiegravstedet i Skt. Petersborg.

18. DRONNING MARGRETHE II

Et naturligt udgangspunkt i fortællingen om dronning Margrethe II er de 17 gobeliner, hun ønskede sig

til Riddersalen på Christiansborg og fik overdraget på sin 60-års fødselsdag 16. april 2000 - et enestående

indslag i kunst- og danmarkshistorien. Dronning Margrethe er et musiske menneske og selv udøvende

kunstner. Hun sætter sit præg på de skønne kunster i Danmark. Der findes over 30 malerier af hende

malet af fremtrædende billedkunstnere. Ved hjælp af dem kommer vi nærmere på hendes

personlighed og forsøger at tegne et portræt af hende. http://www.berlingske.dk/kronikker:aid=843126

19. Ole Rømer

Ole Rømer er den berømteste århusianer, i hvert fald uden for landets grænser. Han blev student fra Aarhus

Katedralskole i 1662, studerede naturvidenskab, især astronomi, ved Københavns Universitet, han var dygtig og

værdsat af sin professor, med hvis datter han siden blev gift. I ti år opholdt Rømer sig i Paris, blev medlem af Det

franske Akademi og havde kontakter med tidens andre store videnskabsmænd Newton og Leibniz. I Paris gjorde han

den skelsættende opdagelse, at lyset bevæger sig, og han målte dets hastighed. Hjemme igen i København blev han

professor, borgmester, politimester og kongelig rådgiver. Han løste en række praktiske opgaver for enevælden, landet

fik ensartet mål og vægt, blev opmålt og vejene forsynet med milepæle. Samtidig fortsatte han sit stjernekiggeri og

opfandt en række måleinstrumenter til gavn for de følgende århundreders forskning.

TILBAGE

D. EUROPÆISK HISTORIE etc

1. EUROPÆISK I D E N T I T E T
- Eksisterer der en fælles europæisk identitet?

Foredraget trækker en linje gennem Europas historie og fremdrager det, der er fælles
og samlende og det, der har splittet Europa. Kan man tale om en fælles europæisk identitet,
og er den i så fald stærk nok til at bære et forenet Europa? Hvordan kan den styrkes?
Litteratur:
Johan Bender: Europæisk identitet; i Narratio, nr. 19, 1991
Johan Bender m.fl.: Europæernes historie; Systime 1994

2. ITALIENS HISTORIE

a)
I oldtiden var Italien centrum i det romerske verdensrige, som gik under i folkevandringernes malstrøm. I middelalderen dominerede den katolske kirke med centrum i Rom. Renæssancen opstod og bredte sig fra Firenze.
b)
Først i 1860 blev Italien igen en samlet nationalstat, som fik en dramatisk historie med fascistisk diktatur under Mussolini og en bevæget efterkrigstid med korrupte politikere og røde brigader - trods dette er støvlelandet et af de mest charmerende riger.

3. TYSKLANDS DRAMATISKE HISTORIE

Fra kejserdømme under kejser Wilhelm over Weimar-republikkens 14 års vaklende demokrati til nazismens diktatur under Hitler, deling i 1945 og genforening i 1990. Intet andet europæisk land har på så kort tid undergået større forandringer end Tyskland - med store følger for det øvrige Europa.

4. TYRKIET FØR OG NU
          Tyrkiet er et skæringspunkt mellem to kulturer, den asiatiske og den europæiske. Gennem
          det vestlige Lilleasien har varer og påvirkninger siden oldtiden passeret fra Orienten til Europa.
          Det hørte med til det gammelgræske kærneområde; her opførtes de første græske templer.
          Siden kom området under romerne og i Middelalderen under tyrkerne. Disse faser hører vi om,
          ligesom forholdene i dagens Tyrkiet vil blive gennemgået.
Foredraget kan blive udgangspunkt for en rejse til det vestlige Tyrkiet, hvor vi kan se gode eksempler på
de historiske faser og få et direkte indtryk af dagliglivet. Vi kan komme til at bo på Hotel Karanfil med udsigt til
den græske ø Samos.   Se også under REJSER: Tyrkiet

_________________________________________________________________________________________________________________________________

5. OPFINDELSER

                         Videnskab, teknologi og samfund
                         Opfindelser igennem Europas historie belyses i samspillet med de samfundsmæssige behov
                         og følger. Er det ny teknik og opfindelser, der bevæger samfundet, eller er det nye behov,
                         der fører til opfindelser? Der gives et signalement af opfinderpsyken.
                         Litteratur: Johan Andreas Bender: Opfindelser fra oldtid til nutid; Industrirådet 1990

6. PÅ PILGRIMSFÆRD TIL SANTIAGO DE COMPOSTELLA
I over tusinde år har pilgrimme vandret den lange vej til Sankt Jakobs grav i domkirken i
Santiago de Compostella i det nordvestlige Spanien. Hvad er drivkraften bag pilgrimmenes strabadser

og baggrunden for, at disse vandringer som led i kampen mod islam og maurerne i Spanien startede?
                    Også i dag bevæger i tusindvis af vandrere sig ad den gamle rute gennem de skønne egne med de
                    mange herberger. Hvilke forskellige grunde kan der være hertil? At være menneske er at være
                    på vej! Hvilken længsel ligger bag? Er det en indre rejse, der styrer den ydre? Det fabulerer
                    foredragsholderen om og illustrerer med billeder fra sine egne vandringer ad den gamle pilgrimsrute.

7. Paulus’ græske modspil
     Paulus’ lære var for grækere en dårskab; deres religion var polyteistisk; de kendte ikke
     synd og nådebegrebet, men hybris og nemesis; ikke agape, men nok længslen efter gud: Eros.
     Deres sofisterier og lykkefilosofier var konkurrenter til kristendommen, som sejrede, da den blev
     statsreligion og de græske gymnasier lukkede. Foredraget illustreres med billeder fra Efesos,
     hvor Paulus opholdt sig i to år og talte fra teateret mod effesernes Artemis.

    8. Sicilien rundt - i historiens vingesus
       Sicilien - Middelhavets største ø har altid tiltrukket sig opmærksomhed. Først var det grækere og
        fønikere, der sloges om indflydelse, grækerne efterlod sig mere imponerende spor, end man kan finde
        i selve Grækenland. Så kom romerne, navnlig deres mosaikker i Villa Casale ser vi nærmere på. Under
        den muslimske dominans blev Palermo 'Vestens Medina', vore forfædre, normannerne byggede prægtige
        paladser; siden blev øen præget af fremmede fyrstehuse, navnlig spanierne efterlod sig flotte barokke
        bygninger. Og så er der Mafiaen og de moderne politiske problemer - vi tager et overblik over det hele.

    9. ØST-VEST, ASIEN-EUROPA, ISLAM-KRISTENDOM
        - i kulturhistorisk perspektiv.
        Højkulturerne og de store religioner opstod i Den nære Orient. I det gamle Grækenland udvikledes videnskab
        og demokrati, som blev grundlaget for europæisk kultur. Disse to modsatte livsholdninger - tro og viden,
        autoritet og frihed - både bekæmpede og befrugtede hinanden. Med Islams fremtrængen i
        Middelhavsverdenen lægges der op til en ny modsætning mellem Øst og Vest. Brudfladerne skitseres op
        gennem historien, og der perspektiveres til nutidens modsætninger mellem Islam og Vesten.
        Se øst-vest

10. Hvad har gjort Europa til det, det er? Hvad er det? Hvad bliver det til?
        Europæisk kultur og identitet har tre rødder: 1. Det hellige Land = Tro; 2. Hellas = Viden;
        3. Rom = Administration.
        Efter Romerrigets undergang blev Islam i Middelalderen den førende kultur, og med Osmannerriget
        intensiveredes modsætningen mellem Øst og Vest, Orienten og Occidenten. Den var medvirkende til
        renæssancekulturens gennembrud i Vesteuropa, som gjorde Europa absolut dominerende på
        verdensscenen - på godt og ondt! Hertil bidrog Oplysningstidens borgerlige samfund efter 1789.
        Med Osmannerrigets undergang efter 1. Verdenskrig trængte vestlig og zionistisk indflydelse ind i
        Mellemøsten, hvilket har ført til krige og skærpet modsætning mellem islamisk fundamentalisme og
        vestlige værdier: menneskerettigheder, ligheds- og frihedsidealer, oplysning og tolerance - kulmineret i
        Irak-krig og 11. september 2001.

TILBAGE

E. MELLEMØSTEN

- kan fortælles i et eller flere foredrag, for eksempel disponeret således:

Det hellige Lands lange linjer

Konflikten i Mellemøsten forstås kun, når man tager udgangspunkt i jødernes tidligste tilknytning til Det hellige Land og Abrahams betydning; Moses, der førte folket fra trældom i Egypten, sluttede Pagten med Jahve og førte jøderne gennem ørkenen. Davids grundlæggelse af Jerusalem, konflikterne med filistre og andre folk. Romerne ødelæggelse af Jerusalem og Masada, fordrivelsen og udlændigheden (diasporaen). Islams indvandring.

Zionismens opståen under Theodor Herzl 1897, jødisk indvandring derefter, staten Israels oprettelse under Ben Gurion i 1948, konflikter og krige med araberstaterne. Israel bliver en besættelsesmagt efter Seksdageskrigen. Den palæstinensiske modstand organiseres af PLO. Perspektiver for fremtiden.

- eller sådan:

1. PALÆSTINAKONFLIKTEN

1. Den gammeltestamentlige tid og islams rolle; Abraham, Moses; kong David;
    Masada; Muhammed.
2. Diasporaen og Zionismens opståen omkring 1890; Theodor Herzls drøm om
    en egen jødisk stat.
3. Palæstina mellem Verdenskrigene, jødisk indvandring, kibbutzer og kampe med araberne.
4. Anden Verdenskrig, staten Israels oprettelse i 1948 og de arabiske flygtninge.
5. Israels konflikter og krige med araberstaterne 1948-1998.
6. Palæstinenserne fra flygtninge til frihedskæmpere og folk med egen stat; fredsprocessens
    vanskeligheder.

Litteratur: Johan Bender: Mellemøsten - tro - mennesker - magt; Gyldendal 1994.

Johan Bender: Palæstinaproblemet - krig, konflikt, fredsproces;
Gyldendal 2001

2. JERUSALEM

Jerusalem er en hellig by og optager sindene hos millioner af kristne, muslimer og jøder verden over. Den fejrede for få år siden sit 3000 års jubilæum; vi vil følge højdepunkterne i dens historie, siden David grundlagde den. Der er Salomons tempelbyggeri; Jerusalems ødelæggelse ved romerne; korsfarernes kampe med muslimerne; tyrkervældet, hvor den sov en tornerosesøvn under Grædemuren. Statens Israels krige med araberstaterne bragte den i centrum; den blev en delt by med en mur som Berlin-muren, som først Seksdageskrigen nedbrød. Hvorledes Jerusalems status skal blive, er afgørende for den endelige fred mellem israelere og palæstinensere.

3. DET GAMLE ÆGYPTEN
     Den gammelægyptiske kultur er den ældste i verden - over 5000 år. Den har efterladt sig
           imponerende monumenter: omkring 100 pyramider, mange templer og bemalede kongegrave.
           Vi foretager en rejse på Nilen, ser nærmere på de vigtigste og søger forklaring på, hvorledes
           pyramiderne blev opført. Vi møder de vigtigste af ægypternes mange guder og forklarer deres
           funktioner. Hieroglyfskriftens tydning i 1822 forklares; den er grunden til, at vi i dag kan læse,
           hvad de gamle ægyptere udførligt kan fortælle om sig selv i indskrifter og i bøger.
           En rejse til Ægypten kan anbefales.

TILBAGE

F. KUNSTHISTORIE

1. ORFEUS OG EURYDIKE

Det græske sagn handler om kærligheden og døden, om afsked og savn og om, hvordan sorgen kan overvindes og give livet fornyet mening. Således vil Billedkunstneren Palle Nielsens 95 linoleumssnit blive gennemgået og fortolket.

2. PICASSO
          Pablo Picasso (1881-1973) er det 20. århundredes største billedkunstner, ophavsmand til flere
          af århundredets kunstretninger. Gennem et langt liv udfoldede hans skaberkraft sig lige til det
          sidste, og hans enorme produktion tegner tidens skiftende tendenser. Vi analyserer hans
          værker og søger at komme tættere ind på ham og "tidsånden".

3. RENÆSSANCEN
           Tiden for 500 år siden var en brydningstid i Europa - ligesom vor egen tid. Det gamle faldt,
            og nye tanker, kunstudtryk og opfindelser ændrede tilværelsen. Vi ser på, hvad der skete
            inden for Renæssancens videnskab, kunst og arkitektur og belyser det med eksempler,
            især fra Firenze.
            Se