|
i det gamle Grækenland Et undervisningsprogram Der er forskellige muligheder for brug af programmet. Det kan vises
og kommenteres på storskærm;
INDHOLD:
1. KORT OVER GRÆKENLAND
Foruden i Olympia afholdtes panhellenske lege i Nemea og på landtangen Isthmen samt i det gamle orakelsted Delfi; men ingen fester var af samme betydning som dem i Olympia. Legene foregik igennem mere end tusinde år helt frem til og med 393 e.Kr. - den 292. olympiades 4. år; året efter blev de forbudt af kejser Theodosius, som gjorde kristendommen til statsreligion. Til Olympia stævnede hvert 4. år kamphold fra efterhånden 1000 græske bystater. Nok var de selvstændige, men de havde sprog, kultur, guder og altså også de panhellenske lege- og dermed en fælles tidsregning fælles. Legene havde deres udspring i kampøvelser, men de er også
udtryk for grækernes behov for at konkurrere; de mente, at kappestrid
var udviklende.
2. KORT OVER OLYMPIA
På kortet ses både selve det hellige område; Altis,
omgivet af en mur som en firkant i midten (se KORT 3). Indenfor var der
templer for Zeus (10) og Hera (8), Zeus’ Askealter (17), skatkamre for
de større bystater (15), Ekkohallen for trompeterer og herolder
(21), sejrsstatuer. Udenfor Altis lå gymnasiets øvebaner,
palæstra (3), hotel (11), bade (12), Buleuterion (et slags rådhus,
14) samt de forskellige sportspladser, det egentlige løbestadion
(20) og længere borte hestevæddeløbsbanen, hippodromen
(24). Selve legene varede fem dage, men en måned før ankom
de enkelte bystaters
3. KORT OVER ALTIS, det hellige område
Til Toppen
Til Toppen
Zeustemplet blev opført af en lokal arkitekt 470-456
f. Kr. De 10 meter høje doriske søjler gjorde det til det
største på denne tid; det har helt domineret Altis. Bag templet
til højre ligger et mindre tempel for Zeus kone Hera samt en rundbygning,
Filippeion, opført til minde om makedonerkongen Filip. Bagved ligger
Prytaneion, en lille bygning for Olympias lokale embedsmænd. I forgrunden
skimtes uden for Altis en administrationsbygning.
Zeustemplet rummede en 12 meter høj statue af Zeus udført i guld, elfenben og farvet glas af atheneren Fidias. Statuen var berømt over hele Grækenland og opnåede den ære at blive regnet blandt verdens syv underværker. Til Toppen
Gennem denne overhvælvede vej bevægede atleterne sig
til Stadion, når herolderne fra Ekkohallen lige til højre
herfor havde udbasuneret de forskellige discipliner. Rundbuen er en romersk
opfindelse, som grækerne ikke kendte. Romerne gjorde Grækenland
til en romersk provins i år 146 f. Kr., men legene fortsatte helt
til 393 e.Kr.
8. Til Toppen |