DE OLYMISKE LEGE
i det gamle Grækenland
Et undervisningsprogram

Der er forskellige muligheder for brug af programmet. Det kan vises og kommenteres på storskærm;
det kan printes ud og fordeles til gruppearbejde; der kan arbejdes individuelt med det direkte.
Besvarelserne kan løses ud fra billeder og spørgsmål eller ved inddragelse af de gængse lærebøger i oldtidskundskab samt "På sporet af det olympiske", udg. af Danmarks Idrætsforbund 2000 og af 
Gymnasieskolernes Idrætsforenings fagskrift GISP, oktober 2000. 

INDHOLD:
1.  KORT OVER GRÆKENLAND
2. KORT OVER OLYMPIA
3. KORT OVER ALTIS, det hellige område
4. OLYMPIA  set fra luften
5.  ZEUSTEMPLET
6. ZEUSSTATUEN  i Zeustemplet
7. Indgang til STADION
 
Tilbage til        Oldtidskundskab  eller   Hovedsiden



1.  KORT OVER GRÆKENLAND 

I Olympia i landskabet Elis på Peloponnes afholdtes siden 776 f.Kr. idrætslege hvert 4. år for de græske bystater, der omkring år 400 f.Kr. talte ca. 1000 selvstændige samfund. De havde fælles sprog, kultur, guder og altså fra 776 de olympiske lege, der kaldtes panhellenske, som betyder ‘for alle grækere’. Derved fik de også en fælles tidsregning, hvis udgangspunkt var de første lege. Tiden derimellem kaldtes en olympiade, man talte om fx. den 5. olympiades 3. år. 

   Foruden i Olympia afholdtes panhellenske lege i Nemea og på landtangen Isthmen samt i det gamle orakelsted Delfi; men ingen fester var af samme betydning som dem i Olympia. Legene foregik igennem mere end tusinde år helt frem til og med 393 e.Kr. - den 292. olympiades 4. år; året efter blev de forbudt af  kejser Theodosius, som gjorde kristendommen til statsreligion.    Til Olympia stævnede hvert 4. år kamphold fra efterhånden 1000 græske bystater. Nok var de selvstændige, men de havde sprog, kultur, guder og altså også de panhellenske lege- og dermed en fælles tidsregning fælles. 

Legene havde deres udspring i kampøvelser, men de er også udtryk for grækernes behov for at konkurrere; de mente, at kappestrid var udviklende. 
Diskutér, hvorfor en sådan livsform opstod netop i Grækenland og på denne tid.
Diskutér denne livsforms betydning.                                                                                Til Toppen



2. KORT OVER OLYMPIA 

På kortet ses både selve det hellige område; Altis, omgivet af en mur som en firkant i midten (se KORT 3). Indenfor var der templer for Zeus (10) og Hera (8), Zeus’ Askealter (17), skatkamre for de større bystater (15), Ekkohallen for trompeterer og herolder (21), sejrsstatuer. Udenfor Altis lå gymnasiets øvebaner, palæstra (3), hotel (11), bade (12), Buleuterion (et slags rådhus, 14) samt de forskellige sportspladser, det egentlige løbestadion (20) og længere borte hestevæddeløbsbanen, hippodromen (24). Selve legene varede fem dage, men en måned før ankom de enkelte bystaters
atleter og hjælpere og opholdt sig dér i træningslejr.
Sammenlign KORT 2 og 3 med luftfotoet (nr. 4). 
Beregn, hvor mange mennesker der skulle indkvarteres under legene - og hvordan.
                                                                                                                                                 Til Toppen


3. KORT OVER ALTIS, det hellige område


 

  Til Toppen


4. OLYMPIA  set fra luften


 
 

  Til Toppen


5.  ZEUSTEMPLET (rekonstruktion) 

 Zeustemplet blev opført af en lokal arkitekt 470-456 f. Kr. De 10 meter høje doriske søjler gjorde det til det største på denne tid; det har helt domineret Altis. Bag templet til højre ligger et mindre tempel for Zeus kone Hera samt en rundbygning, Filippeion, opført til minde om makedonerkongen Filip. Bagved ligger Prytaneion, en lille bygning for Olympias lokale embedsmænd. I forgrunden skimtes uden for Altis en administrationsbygning. 
                                                                                                                                                 Til Toppen


6. Zeusstatuen i Zeustemplet

Zeustemplet rummede en 12 meter høj statue af Zeus udført i guld, elfenben og farvet glas af atheneren Fidias. Statuen var berømt over hele Grækenland og opnåede den ære at blive regnet blandt verdens syv underværker. 

  Til Toppen


7. Indgang til STADION

Gennem denne overhvælvede vej bevægede atleterne sig til Stadion, når herolderne fra Ekkohallen lige til højre herfor havde udbasuneret de forskellige discipliner. Rundbuen er en romersk opfindelse, som grækerne ikke kendte. Romerne gjorde Grækenland til en romersk provins i år 146 f. Kr., men legene fortsatte helt til 393 e.Kr. 
                                                                                                                                                     Til Toppen


8. 
Til Toppen