POESIBOGEN

 Poesibogen indeholder nogle af mine digte, der i en periode blev bragt i
   POLITIKEN med tegninger af Erik Thorsen.

GÅ TIL

Forløb

Muligheder i mågestel

Den fuldkomne modstander Dengang

Sensommeraften Ikke for skolen

Europæere Sig værten farvel

Thales fra Milet

Jomsborg 1993 31.12.2003 LIMERICKS  om  HELLAS

TILBAGE TIL HOVEDSIDEN

---

Tegning: Erik Thorsen POLITIKEN 27.12.1978

---

Den fuldkomne modstander

Af Johan Bender            Tegning: Erik Thorsen

Uimodståeligt fører han sig frem
Utrolig helstøbt
Umulig at ramme
Endsige at skyde igennem

Man kunne lægge an
trykke af i tankerne
På et panser af korrekt
ciseleret overflade
ville projektilet pist prelle af
Ja, det skulle ikke undre
om ikke en usynlig barriere
havde kastet det tilbage igen
ikke blot så nogenlunde
i retning af sigtekornet
Nej, lige præcist ind i
bøsseløbet
velplaceret.
Parat til næste forsøg
ikke demonstrativt
men med høflig
imødekommenhed
Vel afbalanceret

Sådan er han hele vejen
igennem
Den fuldendte modstander
Et overskudsmenneske
pletfri
uangribelig
Afvæbnende ud i de
mindste detaljer.

Trykt i POLITIKEN 21.1.1979

---

Sensommeraften

Tilbringer disse aftener 
helt kinesisk

Lytter til solsortens sidste signaler 
hører pindsvins gryntende færd gennem græsset og græshoppers sildige sliden i stilheden 
Følger flagermus' flaksende flugt 
efter aftenføde 
Ser fyrrens kogler mod skumrings tæppefald 
Nu kan nattens første stjerner skimte 
hvad jeg ser de sker når alting slumrer
er der stunder
til sådanne strofer 

Jeg erkender 
jeg udretter intet 
retter op på dagens regnskab.

Trykt i POLITIKEN 20.8.1978

---

Af  Johan Bender Tegning: Erik Thorsen

Vasco da Gama passerede forleden
Kap det gode Håbs forbjerg
fuld af forventning

Fra den nye verden
vender Columbus hjem
med papegøjefjer i hatten

Magellans fem skibe lægger strædet bag sig
fra stavnen skuer kaptajnen
Det store stille havs vidder

Filippinernes giftpile hviner

Sidste skib når i havn uden ham
en jordomsejling rigere og lidt krydderi
på tilværelsen

I sit stille kammer henfalder Dürer
i Melancholi

Hvilken sær færden
med søkort kvadrant og sekstant
for at finde en verden
hvor ubekendt

Trykt i POLITIKEN 23.9.1978

---

Af Johan Bender       Tegning: Peder Nyman

Allemulige eksperimenter  tiltrak denne dreng	i mågestel på sin lave plads igen
Mens de sad ved kaffebordet  kunne han stable kopper og kander op	Irritabel og lettet  vendte man omsider tilbage
ovenpå hinanden  til en vidunderlig og urimelig højde	Hvad havde han ment med dette dumme påfund
Alle måtte forlade ham og stuen  rasende og magtesløse	Hvad skulle han vel svare Ingenting
for ikke at blive vidne til det der fulgte	En kort tid drejede samtalen sig om ham
Umærkeligt havde han rejst sin groteske søjle	Altid havde han skullet være anderledes
mens konversationen gik omkring ham	Aldrig kunne han bare være almindelig
Pludselig stod den der overrumplende for alle	Allerede som lille havde han været sær
Et øjeblik var han suveræn med sit værk	Som dengang han smed potten på gaden
Farligt og faretruende for almindelige mennesker	Eller de søndage hvor han ikke talte
Der var kun en mulig reaktion	Men bare lå på loftet
Alt andet ville have ført til fald	Snart vendte man tilbage til de vante emner
De vendte ham ryggen og gik	Mens snakken gik opførte han sin næste søjle
Han sad tilbage og betragtede sit værk	Han sad indadvendt i sine egne tanker
med betaget selvfølgelighed og undren	og stablede dem ovenpå hinanden.
For dernæst med rolig hånd at bringe denne himmelflugt	Trykt i POLITIKEN  1.8.1979

---

Dengang

Af Johan Bender Tegning:  Erik Thorsen

Min mor gik altid og sang i sit køkken mens hun lavede maden  og når vi havde spist den ved opvasken Hun var egentlig ikke særlig god til at synge det var nærmest en nynnen Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes jeg har sværmet for din stemmes dybe klang Når vinteren rinder i grøft og i grav og rugens krøllee blade Og Sorte Rudolf danser bøjer sin nakke og ler Dagen går... En overgang efter at have overværet en salgskampagne på kroen sang min mor ofte Alfa Magarine sælges overalt Det hørte næsten med  til dette køkken at der blev sunget Og det kan nok undre den dag i dag Der var meget hårdt arbejde at udføre hver dag skulle tørv bringes ind og briketter aske ud og skrald til skidtbunken bag udhuset

Der blev bakset med komfurets ringe og riste de store kedler fyldtes og tømtes med vand fra posten i gården Gryder gik frem og tilbage mellem ildsted og høkasse Gulve skulle skures messingbeslag pudses og poleres En gang imellem dukkede drankere og  skærslippere op Landevejens folk husker altid moders køkken og dørstolpens usynlige mærker På bænken i krogen ved køkkenkomfuret sad de og spiste mors mad og færden og hendes stemme sagde de sikkert noget om I tilbageblik er det ikke godt at sige hvorfor hun blev ved at synge så at sige fra morgen til aften men hun havde nok sine grunde Eller var det  måske bare en af de ting der hørte med til et godt køkken dengang

Trykt i POLITIKEN  9.5.1979

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ikke for skolen

Meget af det                                 Af og til
var svært at forstå                        spurgte man

Man kunne sidde                           Hvorfor skal vi
i timevis                                        kunne alt dette

og kæmpe                                 I får brug for det senerehen
med to ubekendte                          ved det grønne bord

Når de to så                                  Det trak det
var indkredset                               ligesom ned

var man kommet                           på et uacceptabelt
et skridt nærmere                          lavt plan

Hvorhen                                   Man havde sine grunde
var ikke rigtig klart                       til at fortsætte

Det var det                              Hvorhen kom foreløbig
der gjorde det spændende              til at stå i det uvisse

Trykt i POLITIKEN  17.6.1979

---

  .

Af Johan Bender                 Tegning: Erik Thorsen

Man siger sit navn,                Ingen lytter.                    Sig ham:
Ingen husker det.                  Alle lirer.                       Far vel.

Man siger sin mening.           Alle taler.                         Sig navnet.
Ingen hører den.                 Alle lirer.                          Sig Nej.

Man siger noget mere.          Ingen lytter.                      Og gå
Ingen reagerer.                 Ingen tier.                         Din vej.

Alle  taler.                      Find frem +
Ingen tier.                      til værten.

Trykt i POLITIKEN 23.9.1978

---

Thales fra Milet

Gennem tårer så
Thales' lille søn
sin fader stå
bøjet over krukker kolber
glødestene

Da en dråbe faldt
på dørens tærskel
trådte Thales hastigt nær
så i drengens øjenpar
bare tårers vande stande

Thales trøster
tørrer kinden
Hvorfor græder lille Tal?
Mor er snart tilbage her
fra torvet

Med milesisk kræmmerfolk
tinger hun dernede
skaffer det fornødne frem
og iler hjem
hører straks sit barn
og tar det på sin arm

Da slår Thales blikket ned
og bøjer sig mod støvet
Stenen var endnu lidt våd
 - af gråd

  Trykt i Klassiker Foreningens Meddelelser, marts 1979

---

LIMERICKS  om  HELLAS

Trykt i KLASSIKERFORENINGENS MEDDELELSER, nr. 171, juni 1997.
Skrevet på Naxos i maj 1997 inspireret af
Mogens Herman Hansen: 50 mytologiske limericks, Museum Tusculanums Forlag 1994.

Hermen Herman                                         Lyset over Hellas
At frembringe vers som en Herman                         Når vi på de vinblå Kyklader
det tilkommer sletikke hvermand;                            i lyset af Hellas os bader,
han ryster sit ærme                                                    er himlen på jorden
for nektar - ej bærme,                                                og vi langt fra Norden,
der svarer som sten til en herme.                              nok aldrig vi følte os glad're.

Arbejsdfordeling Herahyr
Poseidon samt Zeus og ham Hades                            Olymperen fik hyr med Hera,
er brødre, som mangt overlades:                                når blikke han sendte til fler'a
Poseidon tar vandet                                                     de skønneste kvinder,
og Hades u-landet                                                        som Jupiter finder
- den Himmelske klarer alt andet.                              er via et vita et vera.

Skønhedens pris                                            Lynforelskelsens Hybris
Helene og Kong Menelaos -                                        Akilles og Pentesileia
det par kunne ganske beta'  os                                    fluks mødtes på Cassiopeia,
så flot var den skønne,                                                 men li'e  i det samme
at Paris måt'  stønne,                                                    da Eros sku'  ramme,
og da blev i Troja der kaos.                                          selv ramtes de af asebeia.

Familiestrid                                                   Ækvivokkeramik
Ham Haimon betog Antigone,                                      Keramikeren kaldet Fiale
så hun ville være hans kone;                                        kan rigtignok ækvivok male:
men så kom Kong Kreon                                              hetærer med numser
og bøjed'  i neon:                                                           som oldgræske bumser
FY FØJ FOR EN FÆL AMAZONE.                           med fallosser slår slemt i hale.

Græske mænd                                                Alsidighed
De græske mænd var døgenigte,                                  Hetærer og gyner samt porner
som gad ej arbejde strikte,                                            det var, hvad de oldgræske orner
thi det gjorde kvinder,                                                    behøved'  i stien
metøker, slavinder;                                                        for ret at få i'en.
med visdom de selv vist sig vigte.                                 Sådan kom de rundt i fler'  hjorner!

Dansefødder Endesynspunkter
Retsina er godt, når man digter,                                     Tre Gratier snor deres ender,
men let danser ord, som forpligter,                                 men li'e  meget hvordan de vender:
som hin ballerina -                                                            mindst en mås dem pryder,
så fyldt af retsina,                                                            mens forsider fryder
at fødder og rimord de svigter!                                        det blik, hvorpå Eros-børn tænder.

Sofrosyne                                                         Udlægning
Så sæt da i flasken fluks proppen, Fra Phytia flød mangt et omen,
og stil langt til side vinkoppen,                                         som sære og gale lød! Jo, men
og vis sofrosyne                                                                de skulle udlægges,
- måske under dyne -                                                         for mening udtrækkes,
og se at få spritten af kroppen.                                         før de kunne blive til nomen.

Morale                                 Og så en efterantik: Fredsforstyrreren Eva
Det vil dine ordvalg smukt gavne,                                    Det var sig hr. Adam i Eden,
så digtet ej rytme må savne.                                              han kunne sletikke li' freden.
Og pris Kalliope,                                                                 men det så så Gud -
din vers-diaskope,                                                               forstod ham fuldt ud -
og bed, at hun atter dig favne.                                            og fremdrog en kone til reden.

---

Jomsborg
Skrevet til Vinterbadeklubben Jomsborg's 60 års-jubilæum 29.3.1993:

Vikinger elsker det elementære, det nære.
Herude - langt nok fra storbyens virvar, fra stress og besvær,
er vi vikinger tæt på naturs elementer:
VAND og LAND, LYD og  LUFT,
HIMMEL og HAV, og  SOLENS  ILDKUGLE  i det høje; 
skoven på skrænten, strandens sand og sten,
bølgernes brusen, stormenes susen med skumsprøjt og sne.
Stille Semptemberdages blålige havblik - med udsigt til Mols.
Februars første frysende forårslys
- med gys og nys, forførende  LYS!
Sortladent havdyb når fuldmånen drager fra høje hvælv,
og byens flimmer syner fremmed  og fjernt.

Vikinger værdsætter det elementære, det nære.
Himmel og hav, lys og luft,
saunaens glødesten og lunende stemning,
samvær og samtaler, psyke og soma,
krop og sjæl,
nej, ikke så store ord, men fortrolige:
ja, ja  og  nej, nej.
Indadvendt, udadvendt?
- alle får plads. Havfolk er godtfolk,
Jomsborg er stedet, vikingers verden
- for nogle det halve liv.

Pouls skælmske skratgrin,
Gunnars bamse-brummen 
om et langt livs erfaring;
pigernes lyse latter og kvidren,
og formand Mogens: fast inventar af venligt væsen
i saunaens fortættede badstuestemning
med bølgers brusen mod brædder derude,
vindstød i sprækker og spær
og nærbanens bumlende rumlen i baggrunden. 

Vi vikinger sidder lunt og tæt derinde
med lugten af harpiks og vanddamp
med duft og smag af sved,
Indimellem kravler en og anden ud,
forsvinder i bølgen - med eller uden grødis,
tar en tur i vort vådelement,
for vikinger elsker det elementære:
Hav og himmel, vand og sand,
Lys og luft, vind og vejr.
Bølgen den blå, bølgen den grå.
Kvinde og mand
ved saunaens ildsted - et fristed
i  VIKINGEKLUBBEN  JOMSBORG!

---

Skrevet til Vinterbadeklubben Jomsborg's 70 års-jubilæum 31.12.2003:

Vi Vikinger værdsætter det elementære, det nære. 
Herude - langt nok fra storbyens virvar, fra stress og besvær, 
er vi vikinger tæt på naturs elementer: 
VAND og LAND, LYD og LUGT, LYS og LUFT, 
HIMMEL og HAV, og SOLENS ildkugle i det høje; 
skoven på skrænten, strandens sand og sten, 
bølgernes brusen, stormenes susen med skumsprøjt og sne. 
Stille Semptemberdages blålige havblik - med udsigt til Mols. 
Februars første frysende forårslys
- med gys og nys, forførende LYS! 
Sortladent havdyb når fuldmånen drager fra høje hvælv, 
og byens flimmer syner fremmed og fjernt.

Ti år er henvugget i bølgerne blå, siden sidst vi fejrede Jomsborgs runde dag; 
60 år dengang og nu de 70 - en frisk ældre dame -
for er ikke klubben et omsorgsfuldt hunkønsvæsen, 
som hun ligger dér i havstokken og tar imod med sin åbne favn -
de to badebrosmoler omkring det halvmåneformede segl 
af hvidt finkornet sand - en livmoders lune forstervand.
Vort adgangstegn berører det røde punkt i porten, 
og straks reflekterer hun, gir grønt lys, åbner sig og lader os ind.
Vi sluses ind i forgården til en vandhelligdom,
en hemmelig loge, vinterbaderes enemærke. 
Her mødes vi med vandets andre venner og bølgers energier,
inden vi opløftet vender tilbage til den verdslige verden derude. 

70 år er klubben nu blevet, men evig ung, vital og fuld af fornyelser.
Meget er sket siden sidst, vi fejrede fødselsdags-jubilæum.
Ude i verden et millenniumskifte, her i vort univers: et formandsskifte. 
Klubkaptajn Kaj nu på ottende år vikingeklanens høvding, 
vidtskuende og klog leder Kaj en hird af håndgangne svende og møer: 
Styrelsen - årvågent spejdende efter forbedringer og nye tiltag -
dog uden at tabe Jomsborgs nedarvede sæder og skikke af syne.
Under klanhøvding Kaj en runerister Lotte, en Birgit på skatkammerkisten,
en rorgænger Lasse og midgårdsorm-betvingeren Niels Brandmand.
Efter en flot fornyelse med mere sauna-råderum bebudede høvdingen 
på forrige altingmøde, at nu ville styrelsen arbejde for at styrke klubidentiteten.
Der skulle skabes nicher inden for Jomsborgs brogede medlemsskare.
Så nu mødes nogle til sang-sammenkomster, andre til morgendukkerter;
og nylig var det første seniorvikinge-træf, hvor vikingehøvdingen selv
kom til stede og lod sin sangstemme lyde til selvspillet strengeleg.
Det træf er kommet for at forblive et indslag i klubidentiteten.
Vi vikinger hæger om vor vinterbadsverden og dens glæder. 
Lad blot Odin og Tor og Freya og andre vikingeguder mødes
under Ygdrasiltræets krone og siden i deres luftige valhal, 
men her neden for skrænten har vi vor våde og verdslige badsal
- en styrke for sjæl og lise for legem, en alvorligt legende livsform. 
Lad bare byen derinde beholde sit Bruuns-galleri, sin Festuge, sit Tivoli, 
herude finder vi vor elementopladning, vores våde oase, vor Frihed, vor Fest.

Vikinger værdsætter det elementære, det nære. 
Himmel og hav, lys og luft, 
saunaens glødesten og lunende stemning, 
samvær og samtaler, psyke og soma, krop og sjæl, 
nej, ikke så store ord, men fortrolige: ja, ja og nej, nej. 
Indadvendt, udadvendt? - alle får plads. Havfolk er godtfolk, 
Jomsborg er stedet, vikingers verden - for nogle det halve liv. 
Lille-Pouls skælmske skrat-skratteratgrin, 
Gammel-Gunnars bamse-brummen om et langt livs erfaring; 
pigernes lyse latter og kvidren;
 klanhøvding Kajs kloge  baggrunds-kommentarer;
og x-formand Mogens: fast inventar af venligt væsen 
- i saunaens fortættede badstuestemning 
med bølgers brusen mod brædder derude, 
vindstød i sprækker og spær 
og nærbanens bumlende rumlen i baggrunden. 
Vi vikinger sidder lunt og tæt derinde 
med lugten af harpiks og vanddamp 
med duft og smag af sved. 
Indimellem kravler en og anden ud (lige om lidt gør vi det alle!), 
forsvinder i bølgen - med eller uden grødis, 
tar en tur i vort vådelement, 
for vikinger elsker det elementære: 
Hav og himmel, vand og sand, 
Lys og luft, vind og vejr. 
Bølgen den blå, bølgen den grå. 
Kvinde og mand 
ved saunaens ildsted - et fristed 
i   VIKINGEKLUBBEN  JOMSBORG!

Tillykke på dagen - gamle tøs!

---

TILBAGE TIL HOVEDSIDEN