
Tegning: Erik Thorsen POLITIKEN 27.12.1978

Den fuldkomne
modstander
Af Johan Bender Tegning:
Erik Thorsen 
Uimodståeligt fører han
sig frem
Utrolig helstøbt
Umulig at ramme
Endsige at skyde igennem
Man kunne lægge an
trykke af i tankerne
På et panser af korrekt
ciseleret overflade
ville projektilet pist prelle af
Ja, det skulle ikke undre
om ikke en usynlig barriere
havde kastet det tilbage igen
ikke blot så nogenlunde
i
retning af sigtekornet
Nej, lige præcist ind i
bøsseløbet
velplaceret.
Parat til næste forsøg
ikke demonstrativt
men med høflig
imødekommenhed
Vel afbalanceret
Sådan er han hele vejen
igennem
Den fuldendte modstander
Et overskudsmenneske
pletfri
uangribelig
Afvæbnende ud i de
mindste detaljer.
Trykt i POLITIKEN
21.1.1979



Af Johan Bender Tegning:
Erik Thorsen
Vasco da Gama passerede forleden
Kap det gode Håbs forbjerg
fuld af forventning
Fra den nye verden
vender Columbus hjem
med papegøjefjer i hatten
Magellans fem skibe lægger strædet bag sig
fra stavnen skuer kaptajnen
Det store stille havs vidder
Filippinernes giftpile hviner
Sidste skib når i havn uden
ham
en jordomsejling rigere og lidt krydderi
på tilværelsen
I sit stille kammer
henfalder Dürer
i Melancholi
Hvilken sær færden
med søkort kvadrant og sekstant
for at finde en verden
hvor ubekendt
Trykt i POLITIKEN 23.9.1978


Af Johan Bender
Tegning: Peder Nyman


Dengang
Af Johan Bender
Tegning: Erik Thorsen
Trykt i POLITIKEN 9.5.1979

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ikke for skolen
Meget af det
Af og til
var svært at
forstå
spurgte man
Man kunne sidde Hvorfor skal vi
i
timevis
kunne alt dette
og kæmpe
I får brug for det senerehen
med to
ubekendte
ved det grønne bord
Når de to så
Det trak det
var
indkredset
ligesom ned
var man kommet
på et uacceptabelt
et skridt
nærmere
lavt plan
Hvorhen
Man havde sine grunde
var ikke rigtig
klart
til at fortsætte
Det var det
Hvorhen kom foreløbig
der gjorde det spændende
til at stå i det uvisse
Trykt i POLITIKEN 17.6.1979


.
Af Johan Bender
Tegning: Erik Thorsen
Man siger sit navn,
Ingen
lytter.
Sig ham:
Ingen husker
det.
Alle
lirer.
Far vel.
Man siger sin
mening. Alle
taler.
Sig navnet.
Ingen hører
den.
Alle
lirer.
Sig Nej.
Man siger noget
mere. Ingen
lytter.
Og gå
Ingen
reagerer. Ingen
tier.
Din vej.
Alle
taler.
Find frem
+
Ingen
tier. til værten.
Trykt i POLITIKEN 23.9.1978


Thales fra Milet
Gennem tårer så
Thales' lille søn
sin fader stå
bøjet over krukker kolber
glødestene
Da en dråbe faldt
på dørens tærskel
trådte Thales hastigt nær
så i drengens øjenpar
bare tårers vande stande
Thales trøster
tørrer kinden
Hvorfor græder lille Tal?
Mor er snart tilbage her
fra torvet
Med milesisk kræmmerfolk
tinger hun dernede
skaffer det fornødne frem
og iler hjem
hører straks sit barn
og tar det på sin
arm
Da slår Thales blikket ned
og bøjer sig mod støvet
Stenen var endnu lidt våd
- af gråd
Trykt
i Klassiker Foreningens Meddelelser, marts 1979

LIMERICKS om
HELLAS
Trykt
i KLASSIKERFORENINGENS MEDDELELSER, nr. 171, juni 1997.
Skrevet på Naxos i maj 1997 inspireret af
Mogens Herman Hansen: 50 mytologiske limericks, Museum Tusculanums Forlag 1994.
Hermen Herman
Lyset over Hellas
At frembringe vers som en
Herman
Når vi på de vinblå Kyklader
det tilkommer sletikke
hvermand;
i lyset af Hellas os bader,
han ryster sit
ærme
er himlen på jorden
for nektar - ej
bærme,
og vi langt fra Norden,
der svarer som sten til en
herme.
nok aldrig vi følte os glad're.
Arbejsdfordeling
Herahyr
Poseidon samt Zeus og ham
Hades
Olymperen fik hyr med Hera,
er brødre, som mangt
overlades:
når blikke han sendte til fler'a
Poseidon tar
vandet
de skønneste kvinder,
og Hades u-landet
som Jupiter finder
- den Himmelske klarer alt
andet.
er via et vita et vera.
Skønhedens pris
Lynforelskelsens Hybris
Helene og Kong Menelaos
-
Akilles og Pentesileia
det par kunne ganske
beta'
os
fluks mødtes på Cassiopeia,
så flot var den
skønne,
men li'e i det samme
at Paris måt'
stønne,
da Eros sku' ramme,
og da blev i Troja der
kaos.
selv ramtes de af asebeia.
Familiestrid
Ækvivokkeramik
Ham Haimon
betog Antigone,
Keramikeren kaldet Fiale
så hun ville være hans
kone;
kan rigtignok ækvivok male:
men så kom Kong
Kreon
hetærer med numser
og bøjed'
i
neon:
som oldgræske bumser
FY FØJ FOR EN FÆL
AMAZONE.
med fallosser slår slemt i hale.
Græske mænd
Alsidighed
De græske mænd var
døgenigte,
Hetærer og gyner samt porner
som gad ej arbejde strikte,
det var, hvad de oldgræske orner
thi det gjorde
kvinder,
behøved' i stien
metøker,
slavinder;
for ret at få i'en.
med visdom
de selv vist sig vigte.
Sådan kom de rundt i fler' hjorner!
Dansefødder
Endesynspunkter
Retsina er godt, når man
digter,
Tre Gratier snor deres ender,
men let danser ord, som
forpligter,
men li'e meget hvordan de vender:
som hin ballerina
-
mindst en mås dem pryder,
så fyldt af
retsina,
mens forsider fryder
at fødder og rimord de
svigter!
det blik, hvorpå Eros-børn tænder.
Sofrosyne
Udlægning
Så sæt da i flasken fluks
proppen,
Fra Phytia
flød mangt et omen,
og stil langt til side vinkoppen,
som sære og gale lød! Jo, men
og vis sofrosyne
de skulle udlægges,
- måske under dyne
-
for mening udtrækkes,
og se at få spritten af
kroppen.
før de kunne blive til nomen.
Morale
Og så en efterantik:
Fredsforstyrreren Eva
Det vil dine ordvalg smukt
gavne,
Det var sig hr. Adam i Eden,
så digtet ej rytme må
savne.
han kunne sletikke li' freden.
Og pris Kalliope,
men det så så Gud -
din vers-diaskope,
forstod ham fuldt ud -
og bed, at hun atter dig
favne.
og fremdrog en kone til reden.

Jomsborg
Skrevet til Vinterbadeklubben Jomsborg's 60 års-jubilæum
29.3.1993:
|
Vikinger
elsker det elementære, det nære.
Herude - langt nok fra storbyens virvar, fra
stress og besvær,
er vi vikinger tæt på naturs elementer:
VAND og LAND, LYD og
LUFT,
HIMMEL og HAV, og SOLENS
ILDKUGLE i det høje;
skoven på skrænten, strandens sand og sten,
bølgernes brusen,
stormenes susen med skumsprøjt og sne.
Stille Semptemberdages
blålige havblik - med udsigt til Mols.
Februars første frysende forårslys
- med gys og nys, forførende
LYS!
Sortladent havdyb når fuldmånen drager fra
høje hvælv,
og byens flimmer syner fremmed
og fjernt.
Vikinger værdsætter det
elementære, det nære.
Himmel og hav, lys og luft,
saunaens glødesten og lunende stemning,
samvær og samtaler, psyke og soma,
krop og sjæl,
nej, ikke så store ord, men fortrolige:
ja, ja og
nej, nej.
Indadvendt, udadvendt?
- alle får plads. Havfolk
er godtfolk,
Jomsborg er stedet, vikingers verden
- for nogle det halve liv.
Pouls skælmske skratgrin,
Gunnars bamse-brummen
om et langt livs erfaring;
pigernes lyse latter og kvidren,
og formand Mogens: fast inventar af venligt
væsen
i saunaens fortættede badstuestemning
med bølgers brusen
mod brædder derude,
vindstød i sprækker og spær
og nærbanens bumlende rumlen i
baggrunden.
Vi vikinger sidder lunt og
tæt derinde
med lugten af harpiks og vanddamp
med duft og smag af sved,
Indimellem kravler en og anden ud,
forsvinder i bølgen - med eller uden grødis,
tar en tur i vort vådelement,
for vikinger elsker det elementære:
Hav og himmel, vand og sand,
Lys og luft, vind og vejr.
Bølgen den blå, bølgen den grå.
Kvinde og mand
ved saunaens ildsted - et fristed
i VIKINGEKLUBBEN JOMSBORG!
|

Skrevet til Vinterbadeklubben Jomsborg's
70 års-jubilæum 31.12.2003:
Vi Vikinger
værdsætter det elementære, det nære.
Herude - langt nok fra storbyens virvar, fra stress og besvær,
er vi vikinger tæt på naturs elementer:
VAND og LAND, LYD og LUGT, LYS og
LUFT,
HIMMEL og HAV, og SOLENS ildkugle i det
høje;
skoven på skrænten, strandens sand og
sten,
bølgernes brusen,
stormenes susen med skumsprøjt og sne.
Stille Semptemberdages
blålige havblik - med udsigt til Mols.
Februars første frysende forårslys
- med gys og nys, forførende LYS!
Sortladent havdyb når fuldmånen drager fra
høje hvælv,
og byens flimmer syner fremmed og fjernt.
Ti år er henvugget
i bølgerne blå, siden sidst vi fejrede Jomsborgs
runde dag;
60 år dengang og nu de 70 - en frisk ældre dame -
for er ikke klubben et omsorgsfuldt
hunkønsvæsen,
som hun ligger dér i havstokken og tar imod med sin åbne favn -
de to badebrosmoler omkring det
halvmåneformede segl
af hvidt finkornet sand - en livmoders lune forstervand.
Vort adgangstegn berører det røde punkt i porten,
og straks reflekterer hun, gir grønt lys, åbner sig og lader os
ind.
Vi sluses ind i forgården til en vandhelligdom,
en hemmelig loge, vinterbaderes enemærke.
Her mødes vi med vandets andre venner og bølgers energier,
inden vi opløftet vender tilbage til den
verdslige verden derude.
70 år er klubben nu blevet,
men evig ung, vital og fuld af fornyelser.
Meget er sket siden sidst, vi fejrede
fødselsdags-jubilæum.
Ude i verden et millenniumskifte, her i vort
univers: et formandsskifte.
Klubkaptajn Kaj nu på ottende år vikingeklanens høvding,
vidtskuende og klog leder Kaj en hird af håndgangne svende og
møer:
Styrelsen - årvågent spejdende efter
forbedringer og nye tiltag -
dog uden at tabe Jomsborgs
nedarvede sæder og skikke af syne.
Under klanhøvding Kaj en runerister
Lotte, en Birgit på skatkammerkisten,
en rorgænger Lasse og midgårdsorm-betvingeren
Niels Brandmand.
Efter en flot fornyelse med mere
sauna-råderum bebudede høvdingen
på forrige altingmøde, at nu ville
styrelsen arbejde for at styrke klubidentiteten.
Der skulle skabes nicher inden for Jomsborgs brogede medlemsskare.
Så nu mødes nogle til sang-sammenkomster,
andre til morgendukkerter;
og nylig var det første seniorvikinge-træf,
hvor vikingehøvdingen selv
kom til stede og lod sin sangstemme lyde til
selvspillet strengeleg.
Det træf er kommet for at forblive et
indslag i klubidentiteten.
Vi vikinger hæger om vor vinterbadsverden og
dens glæder.
Lad blot Odin og Tor og Freya og andre vikingeguder
mødes
under Ygdrasiltræets
krone og siden i deres luftige valhal,
men her neden for skrænten har vi vor våde og verdslige badsal
- en styrke for sjæl og lise for legem, en alvorligt legende livsform.
Lad bare byen derinde beholde sit Bruuns-galleri, sin Festuge, sit Tivoli,
herude finder vi vor elementopladning, vores våde oase, vor
Frihed, vor Fest.
Vikinger værdsætter det
elementære, det nære.
Himmel og hav, lys og luft,
saunaens glødesten og lunende stemning,
samvær og samtaler, psyke og soma, krop og sjæl,
nej, ikke så store ord, men fortrolige: ja, ja
og nej, nej.
Indadvendt, udadvendt? - alle får plads. Havfolk er godtfolk,
Jomsborg er stedet, vikingers verden
- for nogle det halve liv.
Lille-Pouls skælmske skrat-skratteratgrin,
Gammel-Gunnars
bamse-brummen om et langt livs erfaring;
pigernes lyse latter og kvidren;
klanhøvding Kajs kloge
baggrunds-kommentarer;
og x-formand Mogens: fast inventar af
venligt væsen
- i saunaens fortættede
badstuestemning
med bølgers brusen
mod brædder derude,
vindstød i sprækker og spær
og nærbanens bumlende rumlen i
baggrunden.
Vi vikinger sidder lunt og tæt derinde
med lugten af harpiks og vanddamp
med duft og smag af sved.
Indimellem kravler en og anden ud (lige om
lidt gør vi det alle!),
forsvinder i bølgen - med eller uden grødis,
tar en tur i vort vådelement,
for vikinger elsker det elementære:
Hav og himmel, vand og sand,
Lys og luft, vind og vejr.
Bølgen den blå, bølgen den grå.
Kvinde og mand
ved saunaens ildsted - et fristed
i VIKINGEKLUBBEN JOMSBORG!
Tillykke på dagen - gamle
tøs!
|

TILBAGE TIL HOVEDSIDEN