T Y R K I E T

TILBAGE TIL HOVEDSIDEN

1.      I PAULUS’ FODSPOR

2.  KRONOLOGISK EMNEOVERSIGT

                    3.  REJSEFORSLAG
 
 
 

1.  I  Paulus’  fodspor

- fra øst til vest i Tyrkiet

Ti-dages rejse fredag 23. september – tirsdag 4. oktober 2005

 

Paulus blev kaldt hedningernes apostel og følte sig kaldet til at udbrede kristendommen. På sine tre rejser fra Det hellige Land vestover gennem Lilleasien grundlagde han menigheder, hvor der siden blev opført Sankt Paul-kirker, som nu kan ses i ruiner.

Paulus blev født i Tarsus i det østlige Tyrkiet, og fra Antiochia drog han mod vest og ernærede sig undervejs som sejlmager; i alt vandrede Paulus 20.000 km og nåede til sidst til Rom. Paulus holdt forbindelsen med sine menigheder gennem breve, som er en del af Det nye Testamente.

Vor ti-dages rejses mål er at komme så tæt på Paulus-stederne som muligt – kombineret med også at opleve andre seværdigheder på vor vej.

 

Vi flyver fra Kastrup til Istanbul, hvor vi bliver et døgn og ser, hvad der er relevant for vort formål. Derfra flyver vil til Adana i det syd-østlige Tyrkiet. Vi overnatter to nætter på et fint hotel i Tarsus, hvor vi besøger Paulus’ fødehjem, en kirke navngivet efter ham, en romersk udgravning samt byens museum. Uden for Tarsus vandrer vi ad den romervej, som førte Paulus mod vest på sine missionsrejser.

I Kappadokien i det centrale Tyrkiet besøger vi de underjordiske byer med velbevarede kirker og kalkmalerier. Længer vestpå i Antiochia Pisidia beser vi ruinerne af en stor Sankt Paulus-katedral med dåbskapel. Den ligger i udkanten af en betydelig romersk by, hvor arkæologerne er i gang med udgravninger.

Vi fortsætter til Hierapolis under Bomuldsbjerget, Pamukkale, med helsebringende kilder, som løber gennem vort hotels have. Her finder vi apostelen Filips gravkirke.

De sidste dage tilbringer vi i Güzelcamli på kysten lige over for den græske ø Samos. I den nærliggende oldtidsby Efesos besøger vi bl.a. det store teater, hvor Paulus talte til efeserne.

Vi flyver hjem fra Izmir.

 

Før rejsen udbyder Folkeuniversitetet en foredragsrække om Paulus’ rejser.

Et detaljeret program kan rekvireres på Århus Folkeuniversitet (86 190566)

og ses på Johan Benders hjemmeside: bender. homepage. dk (intet foranstillet www).

 

Litteratur:

Everett C. Blake & Anna G. Edmonds: Biblical Sites in Turkey (både Gl. og Ny testamentelige steder), u.å.

Fatih Cimok: Saint Paul in Anatolia and Cyprus, 2001

Stephen Mitchell: Anatolia: Land, Men and Gods in Asia Minor I and II, u.å.

H. V. Morton: I Mesterens Spor, 1967

Arne Falk-Rønne: Vejen Paulus gik, 1967

Krister Stendahl: Paulus – blandt jøder og hedninge, 1978

Dietrich Steinwese: Paulus fra Tarsus, 1979

Andreas Davidsen: Paulus, 1986

Birte Carlé: Thekla. En kvindeskikkelse I tidlig Kristen fortællekunst, 1980

Sfinx, nr. 2, 2004, s. 53-56: Hedningernes apostel

Sfinx, nr. 3, 1980, s. 104: Stor er Efesernes Artemis!

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

2. DET OSMANNISKE IMPERIUM  ca. 1300 - 1922

                           Stort, stabilt, længevarende, smlg. Romerriget, British Empire,
                           indoptager klassisk tradition: græsk, romersk, byzantinsk.

OSMANNERRIGETS STYRKE:
  1. administrationen: hoffamilien + Millet-systemet

  2. militæret: krigertradition + Janitshar-korpset

  3. arkitektur: græsk, romersk, byzantinsk tradition

OSMANNERNE belejrer Wien i 1529 og i 1683!

OSMANNERRIGETS NEDGANG:
1. 1492: opdagelserne: Middelhav > Atlanterhav

2. Vesteuropæernes skibe slår tyrken (Lepanto 1571)

3. Vesteuropæernes empiri + teknologi
4. FJENDER: 
 RUSLAND støtter panslavismen på Balkan
 NAPOLEON i Egypten 1798 + England 1882
 GRÆKENLANDs  frihedskrig + selvstændighed 1830
5. KONCESSIONER til Vesteuropæerne

6. 1875 STATSBANKEROT, Riget under vestlig kontrol

OSMANNERRIGET = ‘EUROPAS SYGE MAND’

1908: UNGTYRKISK REVOLUTION > reformer
OSMANNERRIGETS SAMMENBRUD:

1920 SÈVRES-TRAKTATEN      opdeler  riget

MUSTAFA  KEMAL  -  ATATYRK  (1881 - 1938)
    leder frihedskrigen mod SULTANEN, GRÆKERE etc...

1923 LAUSANNE-TRAKTATEN 
         anerkender    REPUBLIKKEN TYRKIET.

ATATYRK vil skabe NATIONAL  BEVIDSTHED       +

                      VERDSLIG  +  VESTLIG CIVILISATION

ATATYRK  grundlægger 
                     DET REPUBLIKANSKE FOLKEPARTI (RFP)

ATATYRKs  6 GRUNDSÆTNINGER for REPUBLIKKEN:

1. REPUBLIKANSK  (sultanhoffet fordrevet)

2. NATIONAL (alle tyrkere ét folk; kurderne = bjergtyrkere!)

3. POPULISTISK (folket en enhed, ikke klassedelt +
                                 ikke en ‘umma’ = islamisk samfund)

4. ETATISK, dvs. at STATEN spiller en vigtig rolle

5. SEKULÆR (islamisk > verdslig kultur; umma > nation)

6. REVOLUTIONÆR: forandring, fx. ‘hatterevolutionen’



                                                   TYRKIET EFTER 1945

1946: FLERPARTISYSTEM (aht. støtte fra USA)

POLITISKE FLØJE OG NAVNE:
1.  RFP: kemalistisk, socialdemokratisk    BÜLENT ECEVIT

2. DP  >  liberalt/konservativt                     MENDERES + 1960
     /
    RETFÆRDIGHEDSPARTIET   SÜLEYMAN DEMIREL
          TANCU CILLER

3. ISLAMISK PARTI (skiftende navne, nu: DYDENS PARTI)
    moralsk, mod materialisme, ud af NATO >ARABISK LIGA 
                                                           NECMETTIN ERBAKAN

4. MODERLANDSPARTIET: liberalt, TURGUT ÖZAL 

3 MILITÆRE KUP:
1. 1960 mod Menderes diktatoriske styre
2. 1971 på gr.af social spænding og politisk polarisering
3. 1980 på gr. af vold og terror,
da
GENERALERNE + DET NATIONALE SIKKERHEDSRÅD
er ansvarlige over for KEMALISMEN + hensynet til udlandet



                                             ØKONOMIEN  I  TYRKIET

TYRKIET  =  midt mellem status som
    U-LANDE med  LAV BNP + LAV PRODUKTIVITET
    STOR BEFOLKNINGSTILVÆKST  LEDIGHED = 3 MILLIONER = 16%

    I-LANDE med   GOD INFRASTRUKTUR
    STATSLIGE STYRINGSINSTITUTIONER

BLANDINGSØKONOMI mellem
                     PRIVAT + STATSLIG STYRING (ETATISME)

RIGT LAND (mineraler, afgrøder, kraft: (olie) + vand (GAP)

MEN:  INFLATION + ØKONOMISKE PROBLEMER:

‘BYTTEHANDEL’ og SORT ARBEJDE >
BESKATNINGEN KUN 18% af BNP (i DK: ca. 44%)

STORE SOCIALE FORSKELLE:
SKÆV INDKOMSTFORDELING: 
 rigeste   20% får 55% af BNP
økonomi fattigste 20% får  2%  af BNP
social + politisk uro, vold og terror...
BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN = som 
PRODUKTIONSTILVÆKSTEN, der spises op!
KURDERPROBLEMET: PKK-TERROR >
TYRKIETS HÆR = den STØRSTE I NATO (600.000).


                                        TYRKIETS UDENRIGSPOLITIK

STRATEGISK BELIGGENHED: muligheder + problemer

BRO ØST-VEST (asiatisk + europæisk land)

VOLD MOD RUSLAND/USSR + IRAN/Mellemøsten
USA stor indflydelse

KOLDE KRIGS OPHØR 1989 ændrer udenrigspolitikken lidt

FRISÆTNINGEN AF BALKAN-FOLKENE
    og af KAUKASISKE og TRANSKASPATISKE FOLK >
    (borger)krig og uro nær Tyrkiet.

MODELFUNKTION for de nye lande: 
TYRKIET= vestligt, verdsligt + islamisk
IRAN = præstestyre
IRAQ = diktatur

TYRKISK INDFLYDELSE ØSTOVER (tidl. USSR):
handelsaftaler, (latinsk) alfabet, flyruter, studenterudveksling
- i samarbejde med USA

MELLEMØSTEN:
kraftig markering af østgrænserne 
imod  IRAQ i Golfkrigen
GAP: Vandledningsplan fra Tyrkiet til persiske golf! 

KURDISKE PROBLEM:
12 millioner i Tyrkiet af ialt ca. 25 
Seperatisme forbudt iflg. Kemalismen
PKK (kommunistisk-kurdisk) terror + blodig ‘borgerkrig’
1992 giver præsident Özal indrømmelser til kurderne
1999 fanges kurderlederen Abdulla Öcalan + terroren slutter

GRÆSK PROBLEM = 
Cypern: græsk invasion 1974 > tyrkiske tropper ind
1983: Nord-cypriotisk Republik accepteres af Tyrkiet
Strid om Ægæerhavs øer (olie) + tyrkisk mindretal i Thrakien

TYRKIET og EU:
Associeringsaftale i 1964, ansøgning om medlemsskab i 1987

EU-KRAV til TYRKIET:
1. Menneskerettigheder (0 tortur)
2. Kurderproblemet løst politisk
3. Græske modsætning: Cypern og Ægæerhav
4. Økonomisk sanering (stabilere finanser)

DET MODERNE TYRKIETS MÅLSÆTNING:
Frihed + demokrati + vestlig pluralisme

Dette nås politisk parlamentarisk, men ved
Det nationale Sikkerhedsråds + militærets hjælp
i Kemalismens navn.
Herved adskiller TYRKIET sig fra 
Iransk Fundamentalisme + Iraqisk-Syrisk Diktatur.



                                     LILLEASIEN I ANTIKKEN

NOAs ARK PÅ  ARARAT (5100 m)

HULEMALERIER. Fra  JÆGERE  til  BØNDER (byer)

2. ÅRTUSINDE:

DEN INDOEUROPÆISKE INDVANDRING omkr. 1900:
   JØDER: Abraham  >  Moses.        BABYLON   EGYPTEN
   HITITTER (hieroglyffer + kileskrift)
   GRÆSK INDVANDRING til GRÆKENLAND:

1. Jonerne ca. 1900

2. Dorerne ca. 1200, fordriver jonerne til    JONIEN

HOMER: Iliaden (krigen om Troja)

FRYGERNE (Midas og Gordios i GORDION)

LYDERNE  i  SARDES ved Pactalos-floden

LYDERKONGEN  KROISOS  EROBRER  Lydien og Jonien

PERSERNE  erobrer  KROISOS’ rige i 546 f.Kr.

HERODOT om Perserkrigene, Kroisos og oraklet, Thales
 

JONIEN: Efesos, Priene, Milet, Halikarnassos, Afrodisias...

Lydiske mønter  >  græske

Joniske naturfilosoffer (søgen efter et arché)
 Thales fra Milet: vand
 Heraklit: ild
Fra MYTOS  til  LOGOS               (Empiri)

PERSERKRIGENE (ca. 500 - 450)
     Perserne udsletter Milet i 494 f. Kr.
     men standses ved Marathon - 490 og ved Salamis - 480

ALEXANDER den STORE
      erobrer Perserriget 334-323. Gordiske knude!

HELLENISMEN: gymnasier, teatre, stadion, 
    akvædukter + basilikaer

133 f. Kr. ASIA MINOR  romersk provins

Goterne plyndrede ca. 250 e. Kr.>FOLKEVANDRINGERNE

330 e. Kr.  Byzans  >  KONSTANTINOPEL:
       hovedstad i Det byzantinske Rige   =   østromerske Rige
KRISTENDOMMEN:
    Paulus i Efesos, Johannes og Maria; Konstantin den Store

KORSFARERE, SELDSJUKKER og OSMANNER
       ca. 1100       ca. 1100            ca. 1300
                                                                                                                                         Gå op


 
 

I DE KLASSISKE EGNE AF TYRKIET : JONIEN 

Her følger to turforslag A  og  B



Turforslag  A

Et centralt beliggende hotel kan anbefales: Hotel Karanfil med udsigt til
den græske ø Samos. 
Se også under FOREDRAG: Tyrkiet  D 4

En kultur og naturrejse til Tyrkiet i uge 17 (eller 18 eller 34, 35.)

Hotel Karanfil ligger meget naturskønt i landsbyen Guzelcamli 
i Vesttyrkiet lige over for Samos. Guzelcamli er en traditionel tyrkisk landsby
med livlig handel, ugentlig torvedag og masser af små butikker. 
I oldtiden var den hovedsæde den panjoniske union af 12 græske bystater, 
hvad ruiner vidner om. 
Byen er endestation før et stort fredet område, naturparken Millipark med
frodig bjerge og dejlige strande.
Området er lige i centrum for den ioniske kultur med byer som Efesos, Milet, 
Didim og Priene i umiddelbar nærhed.
Hotellet er et ideelt udgangspunkt, hvis man ønsker at opleve en levende
tyrkisk kultur i forening med historie og naturoplevelser.Værten Ahmet Karanfil,
der taler dansk og tyrkisk vil være til stede hele ugen og tager med rundt.

Forslag til en uge med afrejse lørdag:
1. dag.
Ankomst til hotellet lørdag eftermiddag. Der ca. 1½ times bustur
fra lufthavnen til hotellet. Om aftenen holder Johan Bender foredrag om Jonien, 
som er betegnelsen for den græske del af Lilleasien, hvor vi befinder os; desuden 
orienterer han om islam med henblik på mødet med immamen i morgen. 
2. dag.
Vi skal lære landsbyen at kende og se byens forretningsliv, cafeer,
håndværk, og vi skal ind i byens moske og have den og de islamiske ceremonier
forevist af immamen. Vi går derefter tur langs kysten og ser fiskerihavnen og området,
hvor den tyrkiske middelklasse har sommerhuse.
Frokost på hotellet.
Eftermiddagstur med bus ud i nationalparken med den smukke kyst 
og udsigten til Samos. Gåtur ved stranden og mulighed for at bade.
Om aftenen foredrag om Tyrkiet i dag.

3. dag.
Vandretur i bjergene lige bag hotellet, hvor nationalparken starter. Det er en
behagelig vandretur i de frugtbare bjerge med mulighed for at dyppe tæerne
i rent kildevand. Vi spiser melon i en olivenlund.
Frokost på hotellet.
Eftermiddagen er afsat til at besøge landsbyens ugentlige bazar, hvor hele
byen er en stor bazar, med mulighed for at købe frugt, grønt, krydderier, tøj 
og diverse andre sjove og billige ting.
Om aftenen orientering om morgendagens udflugt til de antikke græske bystater.

4. dag.
Historisk tur til Priene og Milet, som er velbevarede græske ruinbyer med
intakt gadenet, forum, templer og teater. Vi fortsætter til Didim, der var et 
orakelsted for guden Apollon ligesom Delfi; mange af de kolossale søjler står stadig. 
Pauser undervejs, hvor vi ser på, hvad der sås eller høstes på markerne og
taler med markarbejderne; Ahmet Karanfil tolker.
Frokost i Didim med udsigt til Apollontemplet.
5. dag.
Afsted fra hotellet kl. 8.
Vi kører gennem den frugtbare dal Menderes (lille Meander),
hvor der dyrkes bomuld, tobak, vindruer mm.
Vi besøger den historiske by Sardes, hvor kong Kroisos regerede og foreviste
Solon sine skatte ifølge Herodot; der er velbevarede bygninger fra romertiden,
blandt andet en terme og et gymnasium. I en yndig dal i nærheden ligget ruinerne
af et Artemistempel, hvor vi ved kilden spiser picnic. 
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Manisa, som er en gammel traditionel by 
med ca. 200.000 indbyggere, besøg hos borgmesteren. Vi indlogeres på et hotel
og kører herefter op i bjergene for at opleve solnedgangen.
Aftenpromenade i byen, hvor vi besøger byens familiecafeer og parker.
6. dag.
Afsted fra hotellet kl. 8.30.
Besøg en af de mest velbevarede oldtidsbyer Efesos med det store teater, hvor
Paulus talte til effeserne om Kristus. I museet i Selcuk ser vi de mange spektakulære
fund fra Efesos. 
Frokost i Selcuk, som er en charmerende lille by med fine indkøbsmuligheder.
Byen er berømt for sine utallige storkereder.
7. dag.
Formiddagen fri.
Sejltur om eftermiddagen kl. 14-17, hvor vi sejler langs kysten mellem
Nationalparken og Samos. Mulighed for at bade.
Om aftenen afskedsfest med underholdning af tyrkiske dansere og sangere.
8. dag.
Hjemrejse.

Prisen for en uge er ca. 6.700 kr. og includerer fly, fuld pension, alle entréer 
og transport i Tyrkiet. Enkeltværelse koster 700 kr. ekstra.



Til toppen
 

Tyrkiet er ganske vist en del af Asien, nemlig Lilleasien, men de vestlige egne ud mod Ægæerhavet var i oldtiden en del af den græske og senere den romerske verden/kulturkreds. Grækerne kaldte området for Jonien efter de græske stammer, Jonerne, der fra det egentlige Grækenland koloniserede det vestlige Lilleasien. 
Denne tidlige græske indvandring til Lilleasien skete i to tempi:  den første på Den trojanske Krigs tid omkring 1100 f.Kr. - den såkaldte Dorervandring. Den anden i den egentlige Kolonitid fra midten af det 8. århundrede f.Kr., hvor der skete en mere massiv græsk indvandring. Her har der så boet grækere lige til den store folkeflytning efter Første Verdenskrig. 
Her opførtes de første græske templer, og her ses de den dag i dag mere velbevarede end i deres hjemland. Her i Jonien fødtes den europæiske videnskab, og her færdedes verdens første viden-skabsmænd, de joniske naturfilosoffer: Thales fra Milet, Heraklit og flere andre, og i Halikarnassos (nu Bodrum) fødtes historieskrivningens fader, Herodot. 
Fra Orienten passerede varer og påvirkninger gennem Jonien videre til Grækenland; Paulus og de første kristne missionærer fandt et første stop her for den videre færd vestpå. Området var et livligt trafikknudepunkt for kulturens veje, broen mellem Asien og Europa. 
De rige græske bystater her virkede tiltrækkende på perserriget, som erobrede dem og en tid lang beherskede dem. Herodot skrev herom i sit værk om Perserkrigene. 
Senere drog Alexander den Store gennem de joniske byer på sin færd østover, og nogle af områderne kom efter hans død under hans feltherrer. 
I 133 f.Kr. blev egnene provinser under Romerriget og fra romertiden er der bevaret store bygningsværker: akvadukter, teatre, templer, termer, cirkusanlæg, grave og mausolæer. 
Med Romerrigets opløsning omkring 500 e.Kr. forfaldt de hedenske oldtidsmonumenter. De blev først udsat for ødelæggelser af de kristne byzantinske herskere og senere af de muslimske tyrkere. Trods Sultanens overherredømme levede grækere mere eller mindre fredeligt sammen med tyrkerne i de vestlilleasiatiske byer lige til folkeflytningen i 1923. 
Det er især de antikke spor i Lilleasien, som vor rejse vil opsøge. Vi vil se eksempler på grave og skulpturer fra den ældste græske kunst: den arkaiske tid (750 - 480 f. Kr.), fra klassisk tid (480 - 330 f. Kr.) og fra hellenistisk tid, som perioden herefter kaldes, fordi Alexander den Store åbnede Orienten for hellensk (græsk) kultur, som kom til at præge de følgende århundreder, og som fortsatte, efter at romerne havde samlet hele middelhavsverdenen under sig. Den romerske periode blev især synlig i kejsertiden efter kejsr Augustus i århundrederne e.Kr., hvor romersks kultur skabte en række imponerende byanlæg med solide bygninger, monumenter, veje og vandledninger. 
Selv om vi først og fremmest retter vor opmærksomhed mod oldtiden, vil vi også inden for vor synsvinkel have middelalderens byzantinske kirker, korsfarerborge og muslimske moskeer. 
Området er stedet, hvor fortid og nutid, europæisk og orientalsk kultur mødes. I tid vil vi således bevæge os gennem flere tusinde år, med vægten på det første. 
Geografisk vil vi på vor færd bevæge om gennem nogle af de skønneste egne langs Middelhavskysten fra Izmir til Anatalya med afstikkere ind i landet til Kong Kroisos gamle oldtidsby, Sardes, og til den smukke ruinby for kærlighedsgudinden Afrodite, Afrodisias, nær de varme kilder i Pamukkale. 



TURFORSLAG  B                                           Til toppen
1. dag. 
Ankomst Izmir. 
Vi kører gennem Izmir nordpå til Pergamon, der spillede en stor rolle i oldtiden, både i perioden omkring Alexander den Store og i Romertiden, hvor byen blev provinshovedstad, da Lilleasien kom under Rom. Bymuren og de store bygningsværker minder stadig om storhedstiden. Biblioteket vidner om Pergamons kulturelle betydning. Da det blev en konkurrent til verdens største bibliotek i Alexandria, stoppede ægypterne udførslen af papyrus til Pergamon, hvor man så opfandt og udviklede fremstillingen af pergament, forløberen for papir. 
Pergamon er anlagt på en høj, en akropolis, med fire plateauer, der er udbygget til terrasser for bydele med hver sin funktion. Øverst ligger de kongelige paladser; lige under i det andet niveau står Athene-templet, hvis helligområde, temenos, er omgivet af søjlegange. Her er også et Trajan-tempel og det berømte bibliotek. 
I det tredje niveau var det øvre torv, agora, og det store Zeus-alter, hvoraf kun basis ses, søjler og relieffer kan beses på Pergamon-museet i Berlin og en kopi i museet i Bergama. Ned ad skråningen under Zeus-alteret er teatret med sine 80 sæderækker bygget ind; der er plads til 10.000 tilskuere, som i pauserne mellem dramaerne har kunnet slappe af eller diskutere det fremførte i de lange søjlegange bag scenen; i nordenden stod et tempel for Dionysos, teater- og festguden. 
Den fjerde og nederste terrasse huser et gymnasium, templer for Kybele og for Demeter samt det nedre agora med butikker og taverner. 
Efter frokost besøger vi et et center for lægekunsten, Asklepeion, hvor blandt andre datidens førende læge, Galen (131 - 210 e.Kr.) virkede. Her findes et tempel for Zeus-Asklepeion, søjlegange, hotel, hospital, offentlige toiletter, vandkanaler og et lille teater - et rigtigt kursted fra antikken. 
På museet i Bergama kan vi se kunstværker fra Pergamon og kopien af Zeus-alteret. 
Vi indkvarterer os på et hotel midt i det hyggelige Bergama. 

2. dag
Vi besøger Sardes: i dag et ruinområde, i oldtiden Lydiens hovedstad og regnet for verdens rigeste by, der nåede sit højdepunkt under kong Kroisos (560 - 546), hvis enorme rigdom er skildret af Herodot med den morale, at selv om man er "rig som en Krøsus", er det ingen garanti for et lykkeligt liv. 
Grundlaget for Sardes rigdom er det umådeligt frugtbare landskab og det guld, der blev udvasket af floden, der løber gennem byen. I Sardes blev møntsystemet opfundet, og verdens første mønter bærer Sardes' løvehoved som tegn. Fra Sardes bredte møntsystemet sig til de græske bystater i Jonien, som forstod at udnytte det til fremme af handelen i hele Middelhavsverdenen. 
Under romerne blev Sardes gjort til hovedstad i provinsia Asia. Først i byzantinsk tid lægges byen lidt efter lidt øde, men de store ruinområder - de fleste fra romertiden- minder om fordums storhed. 
Her er et hellenistisk gymnasium med øveplads for atleter: palæstra og et romersk badeanlæg, terme, med varme, lunkne og kolde bade. Langs den kongelige Marmorgade ses en række forretningslokaler, tavernaer. 
I det 3. århundrede e.Kr. fik en jødisk menighed overladt den ene ende af palæstra, hvor der blev indrettet en synagoge. 
-tempel, det fjerdestørste i jonisk orden, men kun to af de oprindelige 82 søjler står stadig intakte. Artemis var jagtens gudinde, og Artemis-dyrkelsen i Sardes var en del af den berømte kult ved det store Artemis-tempel i Efesos, som vi skal se i overmorgen. 
Efter frokosten fortsætter vi gennem dalen mod sydøst til Pamukkale; navnet betyder "bomuldsbjerget" på grund af de hvide kalkformationer, som de varme kilder her har dannet. Stedet var i oldtiden et søgt kurbad, navnlig i den romerske kejsertid, og her ligger stadig betydelige rester af oldtids- og middelalderbyen Hierapolis, som blev grundlagt af kong Eumenes II af Pergamon i 190 f.Kr. og fik navn efter en af hans hustruer, Hiera.  Vi indlogerer os i et hotel, der ligger i selve oldtidsbyen lige oven i den "helligste" af de varme kilder, hvor der bliver mulighed for et bad. De kalcium-oxyd-holdige bade er siden oldtiden kendt for at være helsebringende. Det varme vand danner bobler omkring kroppen, som virker gunstigt på hud, kar og nervesystem og er forebyggende for en række lidelser. 
Efter indlogeringen foretager vi en rundgang i Hierapolis: forbi Apollon-templet til teatret langs bymuren til den byzantinske port og nordpå gennem Domitians port til de nordlige bade og De dødes By, nekropolen, lige uden for den egentlige bebyggelse. 
Turen tilbage til hotellet lægger vi indenom musæet, der er indrettet i de tidligere romerske bade, og som indeholder fund fra udgravningerne i Hierapolis. 

3. dag
Vi forlader Pamukkale og sætter kursen mod vest tilbage til kystegnene. På vejen passerer vi den moderne tyrkiske by Denizli, og derfra når vi til Afrodisias, der i oldtiden var en betydningsfuld og mægtig by, hvor der i dens blomstringstid i romersk kejsertid boede 100.000 mennesker. Navnet har den fra dyrkelsen af frugtbarheds- og kærlighedsgudinden, Afrodite, som muligvis havde en østlig oprindelse i modergudinden Kybele. Afrodite var skytsgudinde for Afrodisias, og mange valfartsrejsende søgte til byen med dets Afroditetempel. 
Byens betydning skyldtes også den fremragende kvalitet af det marmor, som blev brudt i marmorbrud et par kilometer øst for byen. Den blev eksporteret rundt til hele Middelhavsområdet og i Afrodisias opstod i det første århundrede f.Kr. en kunstskole og værksteder, hvis skulpturer, kvalitet og tradition kunne måle sig med den klassiske græske. Eksempler herpå ser vi i det lille museum, hvor der også står en kultstatue af Afrodite. 
Derfra går vi til Sebasteion, der var et kultsted for de romerske kejsere efter Augustus (på græsk bliver Augustus til Sebastos). Det bestod af to lange søjlerækker med indgangsportal og podium med et tempel for hver ende. Anlægget er først fundet for nylig, i 1979. 
Derefter fortsætter vi til teatret, som har rummet 10.000 tilskuere; sydøst herfor er teaterbadene og et gymnasium. Vi går herfra ind på torvet, omgivet af søjlegange, og her ligger også kejser Hadrians termer samt et romersk teater, Odeon, med fine blå marmorsøjler. 
Nord for Odeon ligger så det store Afrodite-tempel fra det 1. århundrede f.Kr.; i 2. århundrede e.Kr. opførtes en fin indgangsportal øst for templet, den kaldes tetrapylon: "den firsøjlede port". 
Lige inden for bymuren mod nord ligger et romersk stadion fra den første kejsertid. Det er 252 m. langt og blev bygget som væddeløbsbane og senere omdannet til arena for dyrekampe. 
Vi forlader Afrodisias og kører mod kysten til Selcuk og Efesos, hvor der bliver lejlighed til at se endnu et berømt tempel for en græsk gudinde med oprindelse i Orienten, nemlig Artemis, gudinde for de vilde dyr og naturen, muligvis også med orientalsk oprindelse i Kybele-dyrkelsen. 
Artemis-templet i Efesos er bygget i fire faser. Det første tempel går tilbage til det 7. århundrede. Det andet blev stort anlagt og opført af kong Kroisos af Sardes, som erobrede Efesos, selv om indbyggerne påkaldte deres skytsgudinde og beskyttede sig på snedig vis ifølge Herodot. Dette tempel stod i cirka 200 år, men blev brændt ned af en sindsyg mand, Herostratos, som siden netop er blevet "herostratisk" berømt. 
På Alexander den Stores tid blev det genopført i endnu større målestok, fire gange grundarealet af Parthenon-templet på Akropolis i Athen. Artemis-templet blev regnet for et af oldtidens syv underværker. 
Med kristendommens fortrængning af de hedenske græske guder forfaldt templet og stenene blev genbrugt til Johanneskirken i Selcuk og til Sofia-kirken i Konstantinopel. I dag står der kun en enkelt søjle tilbage, men stedet rummer en særlig historisk atmosfære, og i oldtiden trak Artemis-dyrkelsen mange mennesker til, så der voksede en stor by op mellem det og havet: Efesos. Den skal vi besøge i morgen. Vi indlogerer os i hotel i Selcuk eller Kusadasi. 

4. dag
Inden rundgangen i Efesos besøger vi det lille musæum i Selcuk, som blandt andet viser fine Artemisstatuer og giver indtryk af den kunst og det liv, der har udfoldet sig i Efesos. Byen fik stor betydning efter at være blevet erobret af kong Kroisos, som herskede over den 560 - 546 f.Kr. Dens havn blev en mellemstation mellem hans hovedstad Sardes og Orienten. 
Da Kroisos led nederlag til perserkongen Kyros, kom den under persisk overherredømme. Den husede da cirka 300.000 indbyggere. Senere efter perservældet flyttede en af Alexander den Stores generaler, Lysimachos, byen og gengrundlagde den, hvor den ses i dag. Bymuren omkring Efesos var 9 km. lang og 10 m. høj; vi passerer den ved Østporten, lige indenfor ligger Østgymnasiet. 
Derefter følger Stats-agoraen med templer for Augustus og for den  orientalske gud Isis, en basilika, der fungerede som søjlegang og vekselsted. På nordsiden af torvet ligger et velbevaret odeon, et overdækket teater, der blev brugt til musik og sang samt også til den rådgivende forsamling for byen, kaldet Boule (græsk: bule = råd). Her lå også Rådhuset, Prytaneion, med byens hellige arne indviet til gudinden Hestia. 
I Prytaneion fandt arkæologerne de to Artemisstatuer, vi så i musæet i Selcuk. Nær torvet skulle man heller ikke undvære de romerske bade, som ligger i den østlige ende med de obligatoriske kolde, lunkne og varme afdelinger. 
Fra Statstorvet fører den hellige kuretiegade ned til Handelsagoraen. Gaden har navn efter kuretierne, de unge piger, der skulle passe byens arneild i Prytaneion. Den passerer først over Domitians torv med et tempel for ham. På torvet er der et gravmonument fra 4. århundrede med guirlander båret af tyrehoveder, bukranier - en typisk romersk dekoration. 
Andre steder på torvet ses relieffer af den vingede Nike og af handelsguden Hermes. I østenden af torvet har været forretninger, desuden en fontæne, hvoraf buen er genopført. 
Gennem Herkulesporten går vi ned ad Kuretier-gaden, der har haft buede søjlegange smykket med statuer og med forretninger bygget ind i nordskrænten. På højre side af gaden når vi til Trajans Fontæne, der er halvt genopført, og hvis udsmykninger ses på musæet i Selcuk. 
I sidegadene lige efter Fontænen går vi ind i en terme, opkaldt efter Skolastika, en rig kvinde, der bekostede den i det 4. århundrede, og hvis staute ses i frigidariet (koldbadet). Lidt længere nede ad sidegaden findes de offentlige toiletter og bordeller, noget der hørte med til enhver velassorteret havneby i oldtiden. Frugtbarhedsguden Bes, som vi så i museet, er fundet her. I Marmorgaden ses et lille relief af en pige, et hjerte og en fod, der skal vise sømanden den rette vej fra havnen. 
På den anden side af Kureteigaden ligger et kvarter med butikker ud til gaden og bagved tre terrasser med fine beboelseshuse med vægmalerier, der delvis er restaureret. 
Lige efter terrassehusene ligger et ottekantet gravmonument, Oktogonen, og derefter Hadrians Port til minde om "turistkejseren" Hadrians besøg i Efesos. 
Ved siden af porten opførte en rig romer et bibliotek til minde om sin far Tiberius Celsus Polemaenus, der var konsul i Efesos over provinsen Asia. Celsus-biblioteket har navn efter ham, og det er bygget af den romerske arkitekt Vitruvius. Statuerne er kopier (originalerne er i Wien); under dem er der indskrifter over Celsus fire dyder. 
I vestvæggen er en apsis, hvor der stod en statue af Celsus (den er nu i Istanbul), under apsis står Celsus' sarkofag. I nicherne langs væggene stod bogstavrullerne. 
Ved siden af biblioteket ligger Handelsagoraen med butikker langs de fire søjlegange; det er anlagt af Lysimachos i det 3. århundrede f.Kr. Vest for agoraen ligger et tempel for den ægyptiske gud, Serapis. Efesus havde tætte handelsforbindelser til Ægypten, især efter at Alexandria var blevet grundlagt. 
For enden af Marmorgaden ligger teatret, og herfra går Havnegaden mod vest til havet. Teatret blev anlagt i hellenistisk tid op ad skråningen, men udvidet og udbygget betydeligt af romerne. Det er det største i tyrkiet med plads til 24.000 tilskuere. Her holdt også Efesos' folkeforsamling en gang om året møde, hvor alle fuldborgere kunne deltage. Og her talte Paulus til efesierne under en af sine missionsrejser. 
                                                                                                           Til toppen
5. dag
I dag skal vi køre fra Efesosområdet sydpå til Halikarnassos, nu Bodrum. På vejen skal vi aflægge besøg i tre af de tidligste græske bystater i Jonien: Priene, Milet og Didyma; deres oprindelse kan føres tilbage til den første græske indvandring efter Den trojanske Krig. 
Priene var grundlagt ved kysten, men aflejringer fra floden Maiandros tvang indbyggerne til at anlægge den højere oppe. Den fik glimrende vandforsyning fra kilder i det 800 meter høje 
bjerg, Samsun. Priene fik igen en blomstringsperiode, efter at Alexander havde befriet Jonien fra perseråget, og den var en overgang hovedsæde for Den Joniske Liga. Senere satte tilsandingen en stopper for byudviklingen, og romerne interesserede sig aldrig for dens problemer; derfor er den et godt eksempel på en ren græsk bystat fra hellenistisk tid. 
Priene er et mønstereksempel på en hellenistisk by anlag efter det såkaldte hippodamiske system, det vil sige en byplan, hvor gaderne skærer hinanden i rette vinkler. På en øst-vest akse ligger seks gader, der bliver gennemskåret af femten gader, der ligger på en nord-syd akse. 
De øst-vestgående gader er bredest og har navn efter deres vigtigste bygning: øverst teatergaden, mellemst Athenegaden efter templet for hende og nederst Agoragaden. 
Teatret blev bygget efter Alexander den Stores besøg i byen og havde plads til 5.000 tilskuere på de 50 rækker. Det er indviet til vin- og festguden Dionysos, hvis alter står midt for første række: sæderne her er tronstolsagtige, forbeholdt byens fornemme folk. Fra øverste række går en sti op til Demeter-templet. Demeter er gudinde for korn og høst, og de store teateropførelser var samtidig en slags høstfester. 
Lige syd for teatret ligger en byzantisk kirke: Priene bevarede sin betydning i byzantisk tid og var bispedømme med sæde for en biskop. 
I den vestlige ende af Athenegaden ligger templet for hende med en søjlegang og et alter foran østindgangen. Det store tempel er opført i det 4. århundrede og delvis bekostet af Alexander den Store og bygget af arkitekten Pytheos, som også byggede Mausolæet i Halikarnassos, som vi skal se i morgen. 
Neden for Athenetemplet løber Agoragaden. I den vestlige ende ved Vesterport ligger det såkaldte Alexanderhus, hvor der er fundet statuetter af Alexander den Store, og hvor han skulle have boet under sit ophold i Priene. Derude lå også et tempel for Kybele. 
Går man mod øst, kommer man til Agora, der var centrum for byens økonomiske, sociale og politiske liv. På nordsiden løber en lang søjlegang, Den Hellige Stoa, hævet over gaden af ni trappetrin. 
I den nordøstlige ende ligger Bouleuteriet, der er en meget velbevaret rådsbygning med plads til 640 'senatorer' (selve folkeforsamlingen 'Demos', blev holdt i teatret, der kunne rumme alle 'Polités', d.v.s. fuldborgere med politiske rettigheder). 
Ved siden af Bouleuteriet ligger Prytaneion, rådhuset, hvorfra Prienes embedsmænd styrede byen. 
I Agoras østende lå Zeus-templet, hvor nu kun altret er tilbage. Lige inden for den sydlige bymur ligger et velbevaret stadion og et gymnasion med en sportsplads i midten og en række rum udenom. 
Milet lå på en halvø og var i oldtiden en af de betydeligste havnebyer i Jonien, men floden Maiandros fyldte i århundredernes løb byens to havne op, og ruinbyen ligger nu 10 kilometer fra havet. Den var et mødested for varer og tanker fra øst og vest, og i det 6. århundrede f. kr. virkede her flere af de joniske naturfilosoffer, blandt andre Thales. Man kan sige, at den europæiske videnskabs vugge har stået i Milet. 
Arkitekten Hippodamus var fra Milet og planlagde byens og andre joniske byers gadenet. Centrum i Milet var koncentreret om Agoraen med de offentlige bygninger: Bouleuteriet, Gymnasium, badebygninger og Apollon-tempel. 
Teatret blev i romertiden udbygget til at kunne rumme 25.000 tilskuere, der dengang har haft en flot udsigt ud over havet. Op ad teatrets bagside ligger en byzantinsk fæstning, og foran et gammelt tyrkisk karavanserai indrettet til sin oprindelige funktion: hotel. En moské fra middelalderen ligger nu i ruiner - solidarisk med oldtidslevnene! 
Den hellige processionsvej fører fra Milets statstorv ud af byen, og ad den gik indbyggerne i optog til Apollon-helligdommen i Didyma. Didyma var ikke en by, men et kult- og orakelsted, ligesom Delphi. Man betalte store summer for oraklets svar, og kultstedet var umådelig rigt, hvilket præsteskabets inventarliste giver indtryk af. Templet var da også af samme størrelsesorden som Artemis-templet i Efesos: 10 søjler i bredden (normalt 6) og 21 i længden (mod normalt 13); ialt 124 søjler, hvoraf 100 delvis kan ses, 3 i deres 20 meters højde. Frisen var udsmykket med Medusa-hoveder, hvoraf et ses liggende på jorden. 
Fra templets forhal går en tunnel til en indre gård, hvor et lille tempel husede en statue for Apollon. Her blev oralsvarene afleveret. 
Fra Didyma kører vi til Bodrum og passerer på vejen det velbevarede Zeus-tempel i Euromos, som er bygget i korintisk stil i 2. århundrede e. Kr. 
Vi indkvarterer os i Bodrum, oldtidens Halikarnassos.                            Til toppen

6. dag
Halikarnassos var mest kendt for Mausoleet for Kong Mausolos, som lod det opføre som gravmonument for sig selv i midten af 4. århundrede. Det regnedes for et af oldtidens syv underværker og har givet navn til lignende fyrstelige gravmonumenter, mausoleer. Den romerske forfatter Plinius har givet en skildring af dette fantastiske, 42 meter høje hus, men i dag er der kun ruiner tilbage, som i øvrigt er under udgravning af danske arkæologer. 
Stenene blev i middelalderen brugt til at opbygge den imponerende og velbevarede korsfarerborg, som ligger på en halvø ved havnen. Her findes et velindrettet marinearkæologisk museum. 
Efter frokost fortsætter vi fra Bodrum gennem landskabet Karien østover ind i Lykien. Flere gange på den naturskønne vej passerer vi de karakteristiske klippegrave, som et forvarsel om Lykien, hvor denne gravtradition er opstået, og hvor der findes de fineste og fleste eksemplarer. 
Der er 4 lykiske gravtyper: søjlegrave, tempelgrave, husgrave og sarkofager. 
1. Søjlegrave består af en sokkel med en stenkiste ovenpå. 
2. Tempelgrave er hugget direkte ind i klippen og ligner en tempelfacade. 
3. Husgrave er ligeledes udhugget i klippen og ligner huse. 
4. Sarkofagerne er tredelte: sokkel, stenkiste og et hvælvet låg. 
Vi indlogerer os i Fethiye, hvor vi kan se eksempler på alle de lykiske gravformer. 

7. dag. 
Vi forlader Fethiye og kører ind i Lykien, hvor vi i Letoon kan se templer for gudinden Leto og for hendes tvillingebørn med Zeus: Artemis og Apollon. Artemis er jagtens og de vilde dyrs gudinde og blev især dyrket i det vildsomme Lykien, ulvelandet (Lykos betyder ulv på græsk). Hendes tempel i midten er ældst, fra det 4. eller 5. århundredes klassiske tid, mens de to andre i jonisk stil er fra hellenistisk tid. 
Ikke langt fra Letoon ligger Xanthos, der både har et ældre lykisk og et romersk akropolis: imellem dem ligger et teater og et Agora, hvor flere lykiske gravmonumenter ses. Det højeste er næsten 9 meter og har øverst en relieffrise med figurer i en stil, der daterer det til tidlig klassisk tid, cirka 480 f. Kr. Det er imidlertid kun kopier, vi kan se, originalerne findes som mange andre fund fra Xanthos på Britisk Museum. 
Figurerne forestiller den afdøde og hans hustru, der modtager gravgaver af de efterladte. Desuden ses fabeldyr, harpýier, der er stormgudinder i fugleskikkelse med kløer (ligesom Sirenerne), der bringer sjælene i skikkelse af børn til dødsriget. Efter dem kaldes denne søjlegrav for Harpýier-monumentet. 
Lige ved siden af står en søjle med en sarkofag ovenpå. Søjlebasis er lidt ældre (fra arkaisk tid), sarkofagen lidt yngre end Harpýier-monumentet. 
I den nordlige side af Agora står en obeliskagtig monolit med en tæt indskrift på lykisk: den fortæller om en lykisk fyrstes deltagelse i Den Peloponesiske Krig og er altså fra tiden 425 - 404 f. Kr. På toppen har der været en sarkofag (nu på mausoleet i Istanbul). Xanthos var Lykiens hovedstad og spillede en stor politisk rolle i græsk politisk sammenhæng, under perserne og under romerne. 
Vi spiser frokost i Kas og fortsætter til Pharselis, som ligger smukt på en halvø, og som havde 3 havne, heraf en flådehavn. En akvadukt førte vand fra bjergene, og en hovedgade fører til Hadrians og til Domitians Agora, der er flankeret af  romerske bade og et teater. Oven over byen ligger højbyen, Akropolis, og uden for Nekropolis, de dødes by. 
Vi fortsætter langs kysten til Antalya og indkvarterer os. 
I Antalya kan vi se spor fra alle perioder. Hadrians port, opført i 130 e. Kr. til minde om kejserens besøg; en bymur går tilbage til hellenistisk og byzantisk tid; den kannelurede (riflede) minaret fra 13. århundrede er byens vartegn. Et arkæologisk museum ser vi i morgen. 
                                                                                                            Til toppen
8. dag. 
Vi tager lidt øst for Antalya og besøger oldtidsbyen Perge. Uden for byporten kommer vi først forbi det store romerske teater med nogle fine marmorrelieffer, der fremstiller      Dionysos' livshistorie, og et, der viser ofringer til den gode skæbnes gudinde, Tyche. 
Teatron (tilskuerpladserne) er delt med 19 rækker neden for Diasoma og 23 ovenfor. I slutningen af kejsertiden blev teatret ikke alene brugt til skuespil, men også til gladiatorkampe. 
Lige til venstre for byporten ligger et kæmpestort, velbevaret stadion med plads til 12.000 tilskuere. Tilskuerpladserne er opført på rundbuede hvælv. Gladiatorkampe har ligesom i teatret også vundet indpas her. 
To store porttårne markerer indgangen gennem bymuren. Til højre ligger derefter et Agora og til venstre de sydlige bade. Hovedgaden fører lige frem mod byens Akropolis, og for enden af gaden opfanger et Nymfæum (cisterne) kildevand, som løber gennem en kanal under gaden i hele dens 300-meter længde. 
En sidegade før Nymfæet fører til venstre til en palæstra (sportsplads) og til de nordlige bade. Uden for den vestlige bymur ligger en Nekropol, der har været hjemsted for mange af de smukke grave, vi kan se på det arkæologiske museum. 
Artemis har været den vigtigste guddom i Perge, hvor der har stået et meget rigt og veludsmykket tempel for hende ifølge kilderne, men det er blevet så totalt udplyndret, at arkæologerne endnu ikke har fundet spor af det. 
Efter frokost og besøg i det arkæologiske museum er dagen til fri disposition indtil flyafgang. 
Til toppen

 
 

Tilbage til

REJSEMÅL

HOVEDSIDEN