|
I DE KLASSISKE EGNE AF TYRKIET : JONIEN
Her følger to turforslag A og B
Turforslag A
Et centralt beliggende hotel kan anbefales: Hotel Karanfil med udsigt til
den græske ø Samos.
Se også under FOREDRAG: Tyrkiet D 4
En kultur og naturrejse til Tyrkiet i uge 17 (eller 18 eller 34, 35.)
Hotel Karanfil ligger meget naturskønt i landsbyen Guzelcamli
i Vesttyrkiet lige over for Samos. Guzelcamli er en traditionel tyrkisk
landsby
med livlig handel, ugentlig torvedag og masser af små butikker.
I oldtiden var den hovedsæde den panjoniske union af 12 græske bystater,
hvad ruiner vidner om.
Byen er endestation før et stort fredet område, naturparken Millipark med
frodig bjerge og dejlige strande.
Området er lige i centrum for den ioniske kultur med byer som Efesos,
Milet,
Didim og Priene i umiddelbar nærhed.
Hotellet er et ideelt udgangspunkt, hvis man ønsker at opleve en levende
tyrkisk kultur i forening med historie og naturoplevelser.Værten Ahmet
Karanfil,
der taler dansk og tyrkisk vil være til stede hele ugen og tager med rundt.
Forslag til en uge med afrejse lørdag:
1. dag.
Ankomst til hotellet lørdag eftermiddag. Der ca. 1½ times bustur
fra lufthavnen til hotellet. Om aftenen holder Johan Bender foredrag om
Jonien,
som er betegnelsen for den græske del af Lilleasien, hvor vi befinder os; desuden
orienterer han om islam med henblik på mødet med immamen i morgen.
2. dag.
Vi skal lære landsbyen at kende og se byens forretningsliv, cafeer,
håndværk, og vi skal ind i byens moske og have den og de islamiske ceremonier
forevist af immamen. Vi går derefter tur langs kysten og ser fiskerihavnen og
området,
hvor den tyrkiske middelklasse har sommerhuse.
Frokost på hotellet.
Eftermiddagstur med bus ud i nationalparken med den smukke kyst
og udsigten til Samos. Gåtur ved stranden og mulighed for at bade.
Om aftenen foredrag om Tyrkiet i dag.
3. dag.
Vandretur i bjergene lige bag hotellet, hvor nationalparken starter. Det er
en
behagelig vandretur i de frugtbare bjerge med mulighed for at dyppe tæerne
i rent kildevand. Vi spiser melon i en olivenlund.
Frokost på hotellet.
Eftermiddagen er afsat til at besøge landsbyens ugentlige bazar, hvor hele
byen er en stor bazar, med mulighed for at købe frugt, grønt, krydderier,
tøj
og diverse andre sjove og billige ting.
Om aftenen orientering om morgendagens udflugt til de antikke græske
bystater.
4. dag.
Historisk tur til Priene og Milet, som er velbevarede græske ruinbyer med
intakt gadenet, forum, templer og teater. Vi fortsætter til Didim, der var
et
orakelsted for guden Apollon ligesom Delfi; mange af de kolossale søjler står
stadig.
Pauser undervejs, hvor vi ser på, hvad der sås eller høstes på markerne og
taler med markarbejderne; Ahmet Karanfil tolker.
Frokost i Didim med udsigt til Apollontemplet.
5. dag.
Afsted fra hotellet kl. 8.
Vi kører gennem den frugtbare dal Menderes (lille Meander),
hvor der dyrkes bomuld, tobak, vindruer mm.
Vi besøger den historiske by Sardes, hvor kong Kroisos regerede og foreviste
Solon sine skatte ifølge Herodot; der er velbevarede bygninger fra
romertiden,
blandt andet en terme og et gymnasium. I en yndig dal i nærheden ligget
ruinerne
af et Artemistempel, hvor vi ved kilden spiser picnic.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Manisa, som er en gammel traditionel
by
med ca. 200.000 indbyggere, besøg hos borgmesteren. Vi indlogeres på et hotel
og kører herefter op i bjergene for at opleve solnedgangen.
Aftenpromenade i byen, hvor vi besøger byens familiecafeer og parker.
6. dag.
Afsted fra hotellet kl. 8.30.
Besøg en af de mest velbevarede oldtidsbyer Efesos med det store teater, hvor
Paulus talte til effeserne om Kristus. I museet i Selcuk ser vi de mange
spektakulære
fund fra Efesos.
Frokost i Selcuk, som er en charmerende lille by med fine indkøbsmuligheder.
Byen er berømt for sine utallige storkereder.
7. dag.
Formiddagen fri.
Sejltur om eftermiddagen kl. 14-17, hvor vi sejler langs kysten mellem
Nationalparken og Samos. Mulighed for at bade.
Om aftenen afskedsfest med underholdning af tyrkiske dansere og sangere.
8. dag.
Hjemrejse.
Prisen for en uge er ca. 6.700 kr. og includerer fly, fuld pension, alle
entréer
og transport i Tyrkiet. Enkeltværelse koster 700 kr. ekstra.
Til toppen
Tyrkiet er ganske vist en del af Asien, nemlig Lilleasien, men de vestlige
egne ud mod Ægæerhavet var i oldtiden en del af den græske og senere den
romerske verden/kulturkreds. Grækerne kaldte området for Jonien efter
de græske stammer, Jonerne, der fra det egentlige Grækenland koloniserede det
vestlige Lilleasien.
Denne tidlige græske indvandring til Lilleasien skete i to tempi: den
første på Den trojanske Krigs tid omkring 1100 f.Kr. - den såkaldte
Dorervandring. Den anden i den egentlige Kolonitid fra midten af det 8.
århundrede f.Kr., hvor der skete en mere massiv græsk indvandring. Her har
der så boet grækere lige til den store folkeflytning efter Første
Verdenskrig.
Her opførtes de første græske templer, og her ses de den dag i dag mere
velbevarede end i deres hjemland. Her i Jonien fødtes den europæiske
videnskab, og her færdedes verdens første viden-skabsmænd, de joniske
naturfilosoffer: Thales fra Milet, Heraklit og flere andre, og i
Halikarnassos (nu Bodrum) fødtes historieskrivningens fader, Herodot.
Fra Orienten passerede varer og påvirkninger gennem Jonien videre til
Grækenland; Paulus og de første kristne missionærer fandt et første stop her
for den videre færd vestpå. Området var et livligt trafikknudepunkt for
kulturens veje, broen mellem Asien og Europa.
De rige græske bystater her virkede tiltrækkende på perserriget, som erobrede
dem og en tid lang beherskede dem. Herodot skrev herom i sit værk om
Perserkrigene.
Senere drog Alexander den Store gennem de joniske byer på sin færd østover,
og nogle af områderne kom efter hans død under hans feltherrer.
I 133 f.Kr. blev egnene provinser under Romerriget og fra romertiden er der
bevaret store bygningsværker: akvadukter, teatre, templer, termer,
cirkusanlæg, grave og mausolæer.
Med Romerrigets opløsning omkring 500 e.Kr. forfaldt de hedenske
oldtidsmonumenter. De blev først udsat for ødelæggelser af de kristne
byzantinske herskere og senere af de muslimske tyrkere. Trods Sultanens
overherredømme levede grækere mere eller mindre fredeligt sammen med tyrkerne
i de vestlilleasiatiske byer lige til folkeflytningen i 1923.
Det er især de antikke spor i Lilleasien, som vor rejse vil opsøge. Vi vil se
eksempler på grave og skulpturer fra den ældste græske kunst: den arkaiske
tid (750 - 480 f. Kr.), fra klassisk tid (480 - 330 f. Kr.) og fra hellenistisk
tid, som perioden herefter kaldes, fordi Alexander den Store åbnede Orienten
for hellensk (græsk) kultur, som kom til at præge de følgende århundreder, og
som fortsatte, efter at romerne havde samlet hele middelhavsverdenen under
sig. Den romerske periode blev især synlig i kejsertiden efter kejsr Augustus
i århundrederne e.Kr., hvor romersks kultur skabte en række imponerende
byanlæg med solide bygninger, monumenter, veje og vandledninger.
Selv om vi først og fremmest retter vor opmærksomhed mod oldtiden, vil vi
også inden for vor synsvinkel have middelalderens byzantinske kirker,
korsfarerborge og muslimske moskeer.
Området er stedet, hvor fortid og nutid, europæisk og orientalsk kultur
mødes. I tid vil vi således bevæge os gennem flere tusinde år, med vægten på
det første.
Geografisk vil vi på vor færd bevæge om gennem nogle af de skønneste egne
langs Middelhavskysten fra Izmir til Anatalya med afstikkere ind i landet til
Kong Kroisos gamle oldtidsby, Sardes, og til den smukke ruinby for
kærlighedsgudinden Afrodite, Afrodisias, nær de varme kilder i
Pamukkale.
TURFORSLAG
B
Til toppen
1. dag.
Ankomst Izmir.
Vi kører gennem Izmir nordpå til Pergamon, der spillede en stor rolle i
oldtiden, både i perioden omkring Alexander den Store og i Romertiden, hvor
byen blev provinshovedstad, da Lilleasien kom under Rom. Bymuren og de store
bygningsværker minder stadig om storhedstiden. Biblioteket vidner om
Pergamons kulturelle betydning. Da det blev en konkurrent til verdens største
bibliotek i Alexandria, stoppede ægypterne udførslen af papyrus til Pergamon,
hvor man så opfandt og udviklede fremstillingen af pergament, forløberen for
papir.
Pergamon er anlagt på en høj, en akropolis, med fire plateauer, der er
udbygget til terrasser for bydele med hver sin funktion. Øverst ligger de
kongelige paladser; lige under i det andet niveau står Athene-templet, hvis
helligområde, temenos, er omgivet af søjlegange. Her er også et Trajan-tempel
og det berømte bibliotek.
I det tredje niveau var det øvre torv, agora, og det store Zeus-alter, hvoraf
kun basis ses, søjler og relieffer kan beses på Pergamon-museet i Berlin og
en kopi i museet i Bergama. Ned ad skråningen under Zeus-alteret er teatret
med sine 80 sæderækker bygget ind; der er plads til 10.000 tilskuere, som i
pauserne mellem dramaerne har kunnet slappe af eller diskutere det fremførte
i de lange søjlegange bag scenen; i nordenden stod et tempel for Dionysos,
teater- og festguden.
Den fjerde og nederste terrasse huser et gymnasium, templer for Kybele og for
Demeter samt det nedre agora med butikker og taverner.
Efter frokost besøger vi et et center for lægekunsten, Asklepeion, hvor
blandt andre datidens førende læge, Galen (131 - 210 e.Kr.) virkede. Her
findes et tempel for Zeus-Asklepeion, søjlegange, hotel, hospital, offentlige
toiletter, vandkanaler og et lille teater - et rigtigt kursted fra
antikken.
På museet i Bergama kan vi se kunstværker fra Pergamon og kopien af
Zeus-alteret.
Vi indkvarterer os på et hotel midt i det hyggelige Bergama.
2. dag.
Vi besøger Sardes: i dag et ruinområde, i oldtiden Lydiens hovedstad og
regnet for verdens rigeste by, der nåede sit højdepunkt under kong Kroisos
(560 - 546), hvis enorme rigdom er skildret af Herodot med den morale, at
selv om man er "rig som en Krøsus", er det ingen garanti for et
lykkeligt liv.
Grundlaget for Sardes rigdom er det umådeligt frugtbare landskab og det guld,
der blev udvasket af floden, der løber gennem byen. I Sardes blev
møntsystemet opfundet, og verdens første mønter bærer Sardes' løvehoved som
tegn. Fra Sardes bredte møntsystemet sig til de græske bystater i Jonien, som
forstod at udnytte det til fremme af handelen i hele
Middelhavsverdenen.
Under romerne blev Sardes gjort til hovedstad i provinsia Asia. Først i
byzantinsk tid lægges byen lidt efter lidt øde, men de store ruinområder - de
fleste fra romertiden- minder om fordums storhed.
Her er et hellenistisk gymnasium med øveplads for atleter: palæstra og et
romersk badeanlæg, terme, med varme, lunkne og kolde bade. Langs den
kongelige Marmorgade ses en række forretningslokaler, tavernaer.
I det 3. århundrede e.Kr. fik en jødisk menighed overladt den ene ende af palæstra,
hvor der blev indrettet en synagoge.
-tempel, det fjerdestørste i jonisk orden, men kun to af de oprindelige 82
søjler står stadig intakte. Artemis var jagtens gudinde, og Artemis-dyrkelsen
i Sardes var en del af den berømte kult ved det store Artemis-tempel i
Efesos, som vi skal se i overmorgen.
Efter frokosten fortsætter vi gennem dalen mod sydøst til Pamukkale; navnet
betyder "bomuldsbjerget" på grund af de hvide kalkformationer, som
de varme kilder her har dannet. Stedet var i oldtiden et søgt kurbad, navnlig
i den romerske kejsertid, og her ligger stadig betydelige rester af oldtids-
og middelalderbyen Hierapolis, som blev grundlagt af kong Eumenes II af
Pergamon i 190 f.Kr. og fik navn efter en af hans hustruer, Hiera. Vi
indlogerer os i et hotel, der ligger i selve oldtidsbyen lige oven i den
"helligste" af de varme kilder, hvor der bliver mulighed for et
bad. De kalcium-oxyd-holdige bade er siden oldtiden kendt for at være
helsebringende. Det varme vand danner bobler omkring kroppen, som virker
gunstigt på hud, kar og nervesystem og er forebyggende for en række
lidelser.
Efter indlogeringen foretager vi en rundgang i Hierapolis: forbi
Apollon-templet til teatret langs bymuren til den byzantinske port og nordpå
gennem Domitians port til de nordlige bade og De dødes By, nekropolen, lige
uden for den egentlige bebyggelse.
Turen tilbage til hotellet lægger vi indenom musæet, der er indrettet i de
tidligere romerske bade, og som indeholder fund fra udgravningerne i
Hierapolis.
3. dag.
Vi forlader Pamukkale og sætter kursen mod vest tilbage til kystegnene. På
vejen passerer vi den moderne tyrkiske by Denizli, og derfra når vi til
Afrodisias, der i oldtiden var en betydningsfuld og mægtig by, hvor der i
dens blomstringstid i romersk kejsertid boede 100.000 mennesker. Navnet har
den fra dyrkelsen af frugtbarheds- og kærlighedsgudinden, Afrodite, som
muligvis havde en østlig oprindelse i modergudinden Kybele. Afrodite var
skytsgudinde for Afrodisias, og mange valfartsrejsende søgte til byen med
dets Afroditetempel.
Byens betydning skyldtes også den fremragende kvalitet af det marmor, som
blev brudt i marmorbrud et par kilometer øst for byen. Den blev eksporteret
rundt til hele Middelhavsområdet og i Afrodisias opstod i det første
århundrede f.Kr. en kunstskole og værksteder, hvis skulpturer, kvalitet og
tradition kunne måle sig med den klassiske græske. Eksempler herpå ser vi i
det lille museum, hvor der også står en kultstatue af Afrodite.
Derfra går vi til Sebasteion, der var et kultsted for de romerske kejsere
efter Augustus (på græsk bliver Augustus til Sebastos). Det bestod af to
lange søjlerækker med indgangsportal og podium med et tempel for hver ende.
Anlægget er først fundet for nylig, i 1979.
Derefter fortsætter vi til teatret, som har rummet 10.000 tilskuere; sydøst
herfor er teaterbadene og et gymnasium. Vi går herfra ind på torvet, omgivet
af søjlegange, og her ligger også kejser Hadrians termer samt et romersk
teater, Odeon, med fine blå marmorsøjler.
Nord for Odeon ligger så det store Afrodite-tempel fra det 1. århundrede
f.Kr.; i 2. århundrede e.Kr. opførtes en fin indgangsportal øst for templet,
den kaldes tetrapylon: "den firsøjlede port".
Lige inden for bymuren mod nord ligger et romersk stadion fra den første
kejsertid. Det er 252 m. langt og blev bygget som væddeløbsbane og senere
omdannet til arena for dyrekampe.
Vi forlader Afrodisias og kører mod kysten til Selcuk og Efesos, hvor der
bliver lejlighed til at se endnu et berømt tempel for en græsk gudinde med
oprindelse i Orienten, nemlig Artemis, gudinde for de vilde dyr og naturen,
muligvis også med orientalsk oprindelse i Kybele-dyrkelsen.
Artemis-templet i Efesos er bygget i fire faser. Det første tempel går
tilbage til det 7. århundrede. Det andet blev stort anlagt og opført af kong
Kroisos af Sardes, som erobrede Efesos, selv om indbyggerne påkaldte deres
skytsgudinde og beskyttede sig på snedig vis ifølge Herodot. Dette tempel
stod i cirka 200 år, men blev brændt ned af en sindsyg mand, Herostratos, som
siden netop er blevet "herostratisk" berømt.
På Alexander den Stores tid blev det genopført i endnu større målestok, fire
gange grundarealet af Parthenon-templet på Akropolis i Athen. Artemis-templet
blev regnet for et af oldtidens syv underværker.
Med kristendommens fortrængning af de hedenske græske guder forfaldt templet
og stenene blev genbrugt til Johanneskirken i Selcuk og til Sofia-kirken i
Konstantinopel. I dag står der kun en enkelt søjle tilbage, men stedet rummer
en særlig historisk atmosfære, og i oldtiden trak Artemis-dyrkelsen mange
mennesker til, så der voksede en stor by op mellem det og havet: Efesos. Den
skal vi besøge i morgen. Vi indlogerer os i hotel i Selcuk eller
Kusadasi.
4. dag.
Inden rundgangen i Efesos besøger vi det lille musæum i Selcuk, som blandt
andet viser fine Artemisstatuer og giver indtryk af den kunst og det liv, der
har udfoldet sig i Efesos. Byen fik stor betydning efter at være blevet
erobret af kong Kroisos, som herskede over den 560 - 546 f.Kr. Dens havn blev
en mellemstation mellem hans hovedstad Sardes og Orienten.
Da Kroisos led nederlag til perserkongen Kyros, kom den under persisk
overherredømme. Den husede da cirka 300.000 indbyggere. Senere efter
perservældet flyttede en af Alexander den Stores generaler, Lysimachos, byen
og gengrundlagde den, hvor den ses i dag. Bymuren omkring Efesos var 9 km.
lang og 10 m. høj; vi passerer den ved Østporten, lige indenfor ligger
Østgymnasiet.
Derefter følger Stats-agoraen med templer for Augustus og for den
orientalske gud Isis, en basilika, der fungerede som søjlegang og vekselsted.
På nordsiden af torvet ligger et velbevaret odeon, et overdækket teater, der
blev brugt til musik og sang samt også til den rådgivende forsamling for
byen, kaldet Boule (græsk: bule = råd). Her lå også Rådhuset, Prytaneion, med
byens hellige arne indviet til gudinden Hestia.
I Prytaneion fandt arkæologerne de to Artemisstatuer, vi så i musæet i
Selcuk. Nær torvet skulle man heller ikke undvære de romerske bade, som
ligger i den østlige ende med de obligatoriske kolde, lunkne og varme
afdelinger.
Fra Statstorvet fører den hellige kuretiegade ned til Handelsagoraen. Gaden
har navn efter kuretierne, de unge piger, der skulle passe byens arneild i
Prytaneion. Den passerer først over Domitians torv med et tempel for ham. På
torvet er der et gravmonument fra 4. århundrede med guirlander båret af
tyrehoveder, bukranier - en typisk romersk dekoration.
Andre steder på torvet ses relieffer af den vingede Nike og af handelsguden
Hermes. I østenden af torvet har været forretninger, desuden en fontæne,
hvoraf buen er genopført.
Gennem Herkulesporten går vi ned ad Kuretier-gaden, der har haft buede
søjlegange smykket med statuer og med forretninger bygget ind i nordskrænten.
På højre side af gaden når vi til Trajans Fontæne, der er halvt genopført, og
hvis udsmykninger ses på musæet i Selcuk.
I sidegadene lige efter Fontænen går vi ind i en terme, opkaldt efter
Skolastika, en rig kvinde, der bekostede den i det 4. århundrede, og hvis
staute ses i frigidariet (koldbadet). Lidt længere nede ad sidegaden findes
de offentlige toiletter og bordeller, noget der hørte med til enhver
velassorteret havneby i oldtiden. Frugtbarhedsguden Bes, som vi så i museet,
er fundet her. I Marmorgaden ses et lille relief af en pige, et hjerte og en
fod, der skal vise sømanden den rette vej fra havnen.
På den anden side af Kureteigaden ligger et kvarter med butikker ud til gaden
og bagved tre terrasser med fine beboelseshuse med vægmalerier, der delvis er
restaureret.
Lige efter terrassehusene ligger et ottekantet gravmonument, Oktogonen, og
derefter Hadrians Port til minde om "turistkejseren" Hadrians besøg
i Efesos.
Ved siden af porten opførte en rig romer et bibliotek til minde om sin far
Tiberius Celsus Polemaenus, der var konsul i Efesos over provinsen Asia.
Celsus-biblioteket har navn efter ham, og det er bygget af den romerske
arkitekt Vitruvius. Statuerne er kopier (originalerne er i Wien); under dem
er der indskrifter over Celsus fire dyder.
I vestvæggen er en apsis, hvor der stod en statue af Celsus (den er nu i
Istanbul), under apsis står Celsus' sarkofag. I nicherne langs væggene stod
bogstavrullerne.
Ved siden af biblioteket ligger Handelsagoraen med butikker langs de fire
søjlegange; det er anlagt af Lysimachos i det 3. århundrede f.Kr. Vest for
agoraen ligger et tempel for den ægyptiske gud, Serapis. Efesus havde tætte
handelsforbindelser til Ægypten, især efter at Alexandria var blevet
grundlagt.
For enden af Marmorgaden ligger teatret, og herfra går Havnegaden mod vest
til havet. Teatret blev anlagt i hellenistisk tid op ad skråningen, men
udvidet og udbygget betydeligt af romerne. Det er det største i tyrkiet med
plads til 24.000 tilskuere. Her holdt også Efesos' folkeforsamling en gang om
året møde, hvor alle fuldborgere kunne deltage. Og her talte Paulus til
efesierne under en af sine missionsrejser.
Til toppen
5. dag.
I dag skal vi køre fra Efesosområdet sydpå til Halikarnassos, nu Bodrum. På
vejen skal vi aflægge besøg i tre af de tidligste græske bystater i Jonien:
Priene, Milet og Didyma; deres oprindelse kan føres tilbage til den første
græske indvandring efter Den trojanske Krig.
Priene var grundlagt ved kysten, men aflejringer fra floden Maiandros tvang
indbyggerne til at anlægge den højere oppe. Den fik glimrende vandforsyning
fra kilder i det 800 meter høje
bjerg, Samsun. Priene fik igen en blomstringsperiode, efter at Alexander
havde befriet Jonien fra perseråget, og den var en overgang hovedsæde for Den
Joniske Liga. Senere satte tilsandingen en stopper for byudviklingen, og
romerne interesserede sig aldrig for dens problemer; derfor er den et godt
eksempel på en ren græsk bystat fra hellenistisk tid.
Priene er et mønstereksempel på en hellenistisk by anlag efter det såkaldte
hippodamiske system, det vil sige en byplan, hvor gaderne skærer hinanden i
rette vinkler. På en øst-vest akse ligger seks gader, der bliver gennemskåret
af femten gader, der ligger på en nord-syd akse.
De øst-vestgående gader er bredest og har navn efter deres vigtigste bygning:
øverst teatergaden, mellemst Athenegaden efter templet for hende og nederst
Agoragaden.
Teatret blev bygget efter Alexander den Stores besøg i byen og havde plads
til 5.000 tilskuere på de 50 rækker. Det er indviet til vin- og festguden
Dionysos, hvis alter står midt for første række: sæderne her er
tronstolsagtige, forbeholdt byens fornemme folk. Fra øverste række går en sti
op til Demeter-templet. Demeter er gudinde for korn og høst, og de store
teateropførelser var samtidig en slags høstfester.
Lige syd for teatret ligger en byzantisk kirke: Priene bevarede sin betydning
i byzantisk tid og var bispedømme med sæde for en biskop.
I den vestlige ende af Athenegaden ligger templet for hende med en søjlegang
og et alter foran østindgangen. Det store tempel er opført i det 4.
århundrede og delvis bekostet af Alexander den Store og bygget af arkitekten
Pytheos, som også byggede Mausolæet i Halikarnassos, som vi skal se i
morgen.
Neden for Athenetemplet løber Agoragaden. I den vestlige ende ved Vesterport
ligger det såkaldte Alexanderhus, hvor der er fundet statuetter af Alexander
den Store, og hvor han skulle have boet under sit ophold i Priene. Derude lå
også et tempel for Kybele.
Går man mod øst, kommer man til Agora, der var centrum for byens økonomiske,
sociale og politiske liv. På nordsiden løber en lang søjlegang, Den Hellige
Stoa, hævet over gaden af ni trappetrin.
I den nordøstlige ende ligger Bouleuteriet, der er en meget velbevaret
rådsbygning med plads til 640 'senatorer' (selve folkeforsamlingen 'Demos',
blev holdt i teatret, der kunne rumme alle 'Polités', d.v.s. fuldborgere med
politiske rettigheder).
Ved siden af Bouleuteriet ligger Prytaneion, rådhuset, hvorfra Prienes
embedsmænd styrede byen.
I Agoras østende lå Zeus-templet, hvor nu kun altret er tilbage. Lige inden
for den sydlige bymur ligger et velbevaret stadion og et gymnasion med en
sportsplads i midten og en række rum udenom.
Milet lå på en halvø og var i oldtiden en af de betydeligste havnebyer i
Jonien, men floden Maiandros fyldte i århundredernes løb byens to havne op,
og ruinbyen ligger nu 10 kilometer fra havet. Den var et mødested for varer
og tanker fra øst og vest, og i det 6. århundrede f. kr. virkede her flere af
de joniske naturfilosoffer, blandt andre Thales. Man kan sige, at den
europæiske videnskabs vugge har stået i Milet.
Arkitekten Hippodamus var fra Milet og planlagde byens og andre joniske byers
gadenet. Centrum i Milet var koncentreret om Agoraen med de offentlige
bygninger: Bouleuteriet, Gymnasium, badebygninger og Apollon-tempel.
Teatret blev i romertiden udbygget til at kunne rumme 25.000 tilskuere, der
dengang har haft en flot udsigt ud over havet. Op ad teatrets bagside ligger
en byzantinsk fæstning, og foran et gammelt tyrkisk karavanserai indrettet
til sin oprindelige funktion: hotel. En moské fra middelalderen ligger nu i
ruiner - solidarisk med oldtidslevnene!
Den hellige processionsvej fører fra Milets statstorv ud af byen, og ad den
gik indbyggerne i optog til Apollon-helligdommen i Didyma. Didyma var ikke en
by, men et kult- og orakelsted, ligesom Delphi. Man betalte store summer for
oraklets svar, og kultstedet var umådelig rigt, hvilket præsteskabets
inventarliste giver indtryk af. Templet var da også af samme størrelsesorden
som Artemis-templet i Efesos: 10 søjler i bredden (normalt 6) og 21 i længden
(mod normalt 13); ialt 124 søjler, hvoraf 100 delvis kan ses, 3 i deres 20
meters højde. Frisen var udsmykket med Medusa-hoveder, hvoraf et ses liggende
på jorden.
Fra templets forhal går en tunnel til en indre gård, hvor et lille tempel
husede en statue for Apollon. Her blev oralsvarene afleveret.
Fra Didyma kører vi til Bodrum og passerer på vejen det velbevarede
Zeus-tempel i Euromos, som er bygget i korintisk stil i 2. århundrede e.
Kr.
Vi indkvarterer os i Bodrum, oldtidens
Halikarnassos.
Til toppen
6. dag.
Halikarnassos var mest kendt for Mausoleet for Kong Mausolos, som lod det
opføre som gravmonument for sig selv i midten af 4. århundrede. Det regnedes
for et af oldtidens syv underværker og har givet navn til lignende fyrstelige
gravmonumenter, mausoleer. Den romerske forfatter Plinius har givet en
skildring af dette fantastiske, 42 meter høje hus, men i dag er der kun
ruiner tilbage, som i øvrigt er under udgravning af danske arkæologer.
Stenene blev i middelalderen brugt til at opbygge den imponerende og
velbevarede korsfarerborg, som ligger på en halvø ved havnen. Her findes et
velindrettet marinearkæologisk museum.
Efter frokost fortsætter vi fra Bodrum gennem landskabet Karien østover ind i
Lykien. Flere gange på den naturskønne vej passerer vi de karakteristiske
klippegrave, som et forvarsel om Lykien, hvor denne gravtradition er opstået,
og hvor der findes de fineste og fleste eksemplarer.
Der er 4 lykiske gravtyper: søjlegrave, tempelgrave, husgrave og
sarkofager.
1. Søjlegrave består af en sokkel med en stenkiste ovenpå.
2. Tempelgrave er hugget direkte ind i klippen og ligner en
tempelfacade.
3. Husgrave er ligeledes udhugget i klippen og ligner huse.
4. Sarkofagerne er tredelte: sokkel, stenkiste og et hvælvet låg.
Vi indlogerer os i Fethiye, hvor vi kan se eksempler på alle de lykiske
gravformer.
7. dag.
Vi forlader Fethiye og kører ind i Lykien, hvor vi i Letoon kan se templer
for gudinden Leto og for hendes tvillingebørn med Zeus: Artemis og Apollon.
Artemis er jagtens og de vilde dyrs gudinde og blev især dyrket i det
vildsomme Lykien, ulvelandet (Lykos betyder ulv på græsk). Hendes tempel i
midten er ældst, fra det 4. eller 5. århundredes klassiske tid, mens de to
andre i jonisk stil er fra hellenistisk tid.
Ikke langt fra Letoon ligger Xanthos, der både har et ældre lykisk og et
romersk akropolis: imellem dem ligger et teater og et Agora, hvor flere
lykiske gravmonumenter ses. Det højeste er næsten 9 meter og har øverst en relieffrise
med figurer i en stil, der daterer det til tidlig klassisk tid, cirka 480 f.
Kr. Det er imidlertid kun kopier, vi kan se, originalerne findes som mange
andre fund fra Xanthos på Britisk Museum.
Figurerne forestiller den afdøde og hans hustru, der modtager gravgaver af de
efterladte. Desuden ses fabeldyr, harpýier, der er stormgudinder i
fugleskikkelse med kløer (ligesom Sirenerne), der bringer sjælene i skikkelse
af børn til dødsriget. Efter dem kaldes denne søjlegrav for
Harpýier-monumentet.
Lige ved siden af står en søjle med en sarkofag ovenpå. Søjlebasis er lidt
ældre (fra arkaisk tid), sarkofagen lidt yngre end Harpýier-monumentet.
I den nordlige side af Agora står en obeliskagtig monolit med en tæt
indskrift på lykisk: den fortæller om en lykisk fyrstes deltagelse i Den
Peloponesiske Krig og er altså fra tiden 425 - 404 f. Kr. På toppen har der
været en sarkofag (nu på mausoleet i Istanbul). Xanthos var Lykiens hovedstad
og spillede en stor politisk rolle i græsk politisk sammenhæng, under
perserne og under romerne.
Vi spiser frokost i Kas og fortsætter til Pharselis, som ligger smukt på en
halvø, og som havde 3 havne, heraf en flådehavn. En akvadukt førte vand fra
bjergene, og en hovedgade fører til Hadrians og til Domitians Agora, der er
flankeret af romerske bade og et teater. Oven over byen ligger højbyen,
Akropolis, og uden for Nekropolis, de dødes by.
Vi fortsætter langs kysten til Antalya og indkvarterer os.
I Antalya kan vi se spor fra alle perioder. Hadrians port, opført i 130 e.
Kr. til minde om kejserens besøg; en bymur går tilbage til hellenistisk og
byzantisk tid; den kannelurede (riflede) minaret fra 13. århundrede er byens
vartegn. Et arkæologisk museum ser vi i morgen.
Til toppen
8. dag.
Vi tager lidt øst for Antalya og besøger oldtidsbyen Perge. Uden for byporten
kommer vi først forbi det store romerske teater med nogle fine marmorrelieffer,
der fremstiller Dionysos' livshistorie, og et,
der viser ofringer til den gode skæbnes gudinde, Tyche.
Teatron (tilskuerpladserne) er delt med 19 rækker neden for Diasoma og 23
ovenfor. I slutningen af kejsertiden blev teatret ikke alene brugt til
skuespil, men også til gladiatorkampe.
Lige til venstre for byporten ligger et kæmpestort, velbevaret stadion med
plads til 12.000 tilskuere. Tilskuerpladserne er opført på rundbuede hvælv.
Gladiatorkampe har ligesom i teatret også vundet indpas her.
To store porttårne markerer indgangen gennem bymuren. Til højre ligger
derefter et Agora og til venstre de sydlige bade. Hovedgaden fører lige frem
mod byens Akropolis, og for enden af gaden opfanger et Nymfæum (cisterne)
kildevand, som løber gennem en kanal under gaden i hele dens 300-meter
længde.
En sidegade før Nymfæet fører til venstre til en palæstra (sportsplads) og
til de nordlige bade. Uden for den vestlige bymur ligger en Nekropol, der har
været hjemsted for mange af de smukke grave, vi kan se på det arkæologiske
museum.
Artemis har været den vigtigste guddom i Perge, hvor der har stået et meget
rigt og veludsmykket tempel for hende ifølge kilderne, men det er blevet så
totalt udplyndret, at arkæologerne endnu ikke har fundet spor af det.
Efter frokost og besøg i det arkæologiske museum er dagen til fri disposition
indtil flyafgang.
Til toppen
|