Hvad er
reformkatolicisme, og hvordan kommer det til udtryk
i Poul
Helgesens Skibbykrønike
© Thomas Møller
Indhold:
Den katolske kirke i den europæiske middelalder
I slutningen af middelalderen er det katolske pavedømmes omdømme i en så slet forfatning på
grund af splittelse, magtbrynde, pengebegær, præste- bispe- og pavebørn,
korruption, nepotisme og havesyge, at en del fortrinsvis lærde begyndte at
tænke alternativt eller kættersk, som det hed på den tid. Selv kirkemødet i Konstanz 1414-18, der helede kirkens splittelse
med to paver, kunne ikke for alvor rette op på de mange års misregimente: Den
engelske teolog John Wyclif hævder omkring 1375, at mennesket står i et direkte
forhold til Gud og kræver pavedømmet afskaffet. Hans tanker spredes ikke kun i
England, men spredes også til kontinentet
og når helt til Böhmen, hvor de påvirker Jan Hus, der som bekendt ender med at
blive brændt i 1415 for sine angreb på den katolske
kirke og modstand mod overgejstligheden (tysk). Nævnes bør også den
schweiziske reformator Zwingli samt franskmanden Jean Calvin, der fik umådelig
betydning for den angelsaksiske verden. Men langt fra alle kritikere gik så
langt som til at stille spørgsmålstegn ved "den af Gud indstiftede
orden", hvor såvel kirkelige som verdslige myndigheder var dele af en
uforanderligt, stationært verdenshele.[1] Vel kunne de se misbrug i de
forskellige afskygninger; men det var de enkelte menneske, der var misdæderen
ikke den guddommelige, katolske kirke. Af sidstnævnte støbning var den danske
karmelitermunk Poul Helgesen.
Poul Helgesen levede fra omkring 1485 til 1535 og var dansk karmelitermunk[2] og skarp modstander af lutherdommen,
men heller ikke blind overfor de kritisable forhold i den katolske kirke,
som han mente var årsag, til Luthers medvind. Han var den anklager,
der forsøgte at få den danske reformator Hans Tausen dømt for kætteri i 1533.[3] Desuden er han kendt som forfatter
til den såkaldte Skibbykrønike, der blev fundet indemuret i Skibby kirke i
1650.[4] Folk med denne indstilling har af
eftertiden fået betegnelsen reformkatolikker
hæftet på sig.
En reformkatolik var altså høj/senmiddelalderens troende
katolik, der anså pavestolen for at være den øverste del af den af Gud
indstiftede orden her på Jorden, og som så kirken som formidler mellem
mennesket og Gud. Men samtidig indså, at man måtte vende tilbage til en mere ydmyg praktisering af Bibelens ord. Mere ydmyg
end den måde, hvorpå enkelte af paverne samt diverse udsendinge og biskopper
gjorde det.
Poul
Helgesen slutter sin Skibbykrønike abrupt midt i en sætning om begivenheder,
der udspillede sig i 1534, altså på et tidspunkt, hvor der er fuld gang i
Reformationen såvel ude i Europa som i Danmark. Første del er et par
beskrivelser af, hvor ringe nogle af kirkens folk optræder, og anden del er et
frontalt angreb på det nye "lutheri".
I første
del[5] er det tydeligt at se Poul Helgesen
som reformkatolik i teksten, men også i anden del kommer der en del frem
mellem linierne, som givet os et billede af en mand, der ønsker oprydning i
kirken, så man ikke længere skal være bange for at "lufte sit
vasketøj".
Den første, der får tørt på er
....en dansk doktor
ved navn Herman, der hørte til St. Hansbrødrenes Orden
som
ved sine Afladsbreve
og Buller, det vil sige ved den rene, skære Frækhed, udslukkede han megen
Fromhed.
for Poul Helgesen syntes, at aflad
....lærte ikke Folk at
vise Anger, men at synde uden Frygt.
og han
mente desuden, at
....denne
Korstogsprædiken var ikke en frugt af Fromhed, men af Havesyge.
Den næste
er ingen ringere end Pave Leo den tiendes udsending til Danmark Angelus Arcimboldus,
der
Ved at misbruge sin
Myndighed og Hverv....var saa forargelig, at den (udsendingen) ved sin
tøjlesløse Frækhed udslukkede al Fromhed og Gudsfrygt, fordi den var faldet i
Hænderne paa Kommissærer, der havde styrtet sig selv i Fordærvelsens Dyb ved
deres Overdaadighed, Pragtlyst, Ærgerrighed, Vellyst; Vellevned og utallige
andre Laster.
Og Poul
Helgesen er udmærket i stand til at se hvad det afstedkommer og hvorfor:
Der er mange som hade
Kirkens Personer, eftersom de have saa store Rigdomme og Besiddelser, ikke
fordi de misbruge disse, men fordi de overhovedet ere i Besiddelse heraf....
Men som
nævnt siges der også meget mellem linierne i den efterfølgende kritik af de,
som falder for "Lutheriet". Heriblandt er nogle af hans egne
tidligere lærlinge, der faldt fra noget af det, der er helligt for Poul
Helgesen:
....fra den Lydighed
de skyldte Kirken....
den Lydighed der var
lovet Guds Statholdere....
alle Munkelivets
Regler....
I det hele
taget er hans opremsning af, hvad Lutheranerne nedgør i sig selv en liste over
de dele, Poul Helgesen ikke mener, der kan sættes spørgsmålstegn ved:
....Haane alle
Helgene...spotte Sakramenterne, at fordømme de gode Gerninger, at vanhellige de
til Gud indviede Huse, at omstyrte de hellige Altre, at overgive de hellige
Billeder til de hævnende Flammer, at gøre Nar ad Faste, offentlige og
højtidelige Bønner og alt, hvad de troende hidtil have iagttaget for at bevare
Dyderne, for at ave Kødets Lyst.... foragte den Myndighed, som offentlig er tillagt
Kirkens Personer....Løfternes Iagttagelse, Afholdenhed fra visse Spiser, de
dødes Ihukommelse....
Og et af kardinalspørgsmålene, om troen:
de paastode, at kun
eet var fornødent til Sjælenes Frelse, Troen alene....
hvor Poul Helgesen som katolik havde den indstilling, at man ved
at efterleve Loven (Bibelens) her på Jorden kunne lette sig vejen til det
hinsidige.
Alt sammen bare
....fordi der havde
fundet visse Misbrug Sted og fordi enkelte Paver havde været ugudelige....
Og sluttelig kommer Poul Helgesen også ind på det, der nok (set
i historiens bakspejl) er en af hovedhjørnestenene i hele konfliktens opståen:
Pavens magt kontra nationalstaternes selvbestemmelse:
....den kirkerøverske
Fyrste Kong Frederik, der ved sin tyranniske Færd havde afskaffet Kirkens
Valgret og med Vold og Magt havde tilrevet sig Kirkens Rettigheder, saa at
ingen opnaaede gejstlig Værdighed uden at han først til Foragt for Religionen
havde maattet erlægge en stor Pengesum og afsværge den Lydighed, der til evig
Tid skyldes og altid har været ydet de romerske Paver....
Det er
indlysende, at den måde, hvorpå den katolske kirke havde udviklet sin praksis
sat over for den ideologi, den selv påstod at repræsentere måtte føre til
vanskeligheder. Samtidig var der store forandringer i de samfundsmæssige
sammenhænge, som kirken skulle virke i, så det kan på ingen måde undre, at der
kom kritiske røster, der ønskede forandring, både de, der ønskede forbedringer
inden for rammerne af den katolske kirke som reformkatolikken Poul Helgesen,
og de der ønskede grundlæggende forandringer som reformatorerne, i Danmark
repræsenteret ved eksempelvis Hans Tausen.
Som
eksempel på de holdninger en reformkatolik havde er Poul Helgesens
Skibbykrønike et såre tidstypisk dokument: Kritisk over for kirkens brådne kar,
men meget mere skarp i afvisningen af den Lutherske "ugudelige"
reformation.
En mulig
indfaldsvinkel til en ajourføring af den snart fem århundreder gamle debat
kunne virke vanskelig at finde. Man skal dog ikke underkende, at den mægtige
katolske kirke den dag i dag eksisterer og er en betydende magtfaktor i
verdenssamfundet, og de forskellige reformerte kirker, der skabtes på basis af
datidens samfundsmæssige ændringer og de nye ideer, har tilhængere i et antal
verden over, der på samme måde gør dem til faktorer, der må tages hensyn til.
Helgesen, Poul:
Skibbykrøniken, oversat af A. Heise.
IN Introduktion til Danmarks Historie før 1750.
Institut for Historie. København 199?
pp. 165 ff.
Scocozza, Benito: Danmarkshistoriens Hvem
Hvad Hvornår.
Politikens
Forlag. Kbh. 1994. pp 101-103, 105, 115, 118 og 437.
Wittendorff, Alex: Europa i krise og under forvandling.
IN Carstensen, Mogens, m.fl. (red.): Menneske
Samfund Historie, Kapitler af verdenshistorien. Gyldendal. Kbh. 1993.
Petersen, Kai: Hvornår skete det, Verdenshistorisk
opslagsbog. bd. 1.
Politikens forlag. København 1965.
[1] Fra: Wittendorff, Alex: Europa i
krise og under forvandling. pp 154 ff. &
[5] Første del af det uddrag af Skibbykrøniken, der
er aftrykt i det i litteraturlisten nævnte kompendium.