Jeg valgt at bringe nogle af mine egne debatindlæg fra aviserne for at give et billede af debatten der har været om fleks- og skånejob.

Bedre regler for skånejob

Aktuelt:23.07.1998
Sektion: Sek1   Side.: 9
Redaktion: debat
Skribent: Finn Andersen konsulent Handi-Kraft Hækmosen 74B, Herlev

Jeg er ikke enig med Kristian Jensen, Handicapidrættens Videncenter i (Sværere at få skånejob, Aktuelt 21.7.98), at det nu bliver sværere at få personer ansat i skånejob med tilskud, fordi arbejdsgiverne selv skal betale en del af lønnen for at have en person ansat i skånejob.

For det første er jeg ikke sikker på, at det af den grund bliver sværere at finde arbejdsgivere, der vil ansætte personer på skånejob. Hovedparten af arbejdsgiverne tjener penge på at have folk ansat på skånejob, det vil de såmænd også gøre efter den nye ordning, med den smule de skal betale i løn.
Efter den gamle ordning skulle de også selv betale en del af lønnen, når de betalte mere end 1/3 af mindstelønnen, men det er der åbenbart ikke ret mange, der har gjort, hvis den situation, som Kristian Jensen beskriver, opstår.

For det andet vil jeg som handicappet føle det mærkeligt, at jeg kun kan få arbejde, hvis betingelserne er, at det offentlige refunderer arbejdsgiveren min løn fuldt ud. På den måde kan det også blive sværere at blive accepteret på arbejdspladsen, fordi kollegaerne vil se skævt til, at der er en, som arbejder gratis.

Desuden skal man heller ikke glemme, at det i de nye regler er bestemt, at fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som noget nyt skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Efter min mening må udgangspunktet være at tage fat i mulighederne for at skaffe ordinære job eller uddannelse samt herunder medvirke til at sikre, at de generelle kollektive rettigheder på arbejdsmarkedet fastholdes/sikres for handicappede - også i skånejob.

Med det som udgangspunkt og med intentioner i LO's håndbog 'Ta'teten i Socialpolitikken' er de nye regler bestemt bedre end de gamle