Omkring juletid, da Martin var 2 år, begyndte hans specialbørnehave at lære ham Tegn til tale. Vi var som forældre ikke vidende om denne måde at kommunikere på. Martin lærte at sige sit eget navn, navnene på de andre børn, pædagoger, mor, far, drikke og spise.

Det skal siges at Martin er en noget temperamentsfuld herre, og i foråret fornemmede vi en tydelig frustration - og han havde rimeligt hyppige raserianfald.
Vi var nemlig så heldige, via børnehaven, at komme i besiddelse af en kursusbeskrivelse omkring Tegn til tale.
Vi tilmeldte os og kom, heldigvis, med( på afbud). Det var bare det helt rigtige tidspunkt for os, som familie, at komme afsted. Martin var lige i den alder, hvor børn normalt begynder at sige ord - og håber/forventer at blive forstået. Samtidig skal det jo gerne være forældre, pædagoger og den nærmeste omgangskreds som barnet lærer af. I vor situation, på dette tidspunkt, var det Martin, der lærte mor, far og søster diverse tegn.

På kurset diskuterede vi formålet med Tegn til tale - og det er jo netop, i dette tilfælde, Martins mulighed for at kommunikere med omverdenen, at blive forstået. Hvor tit har vi ikke hørt: Jamen Martin forstår jo alt, hvad man siger til ham. Det er bare ikke nok - Martin har også en ret til at tale.

Det er så forskelligt, i hvor høj grad man kan bruge Tegn til tale. For nogle vil det være ganske få ord, måske med hjemmelavede tegn, alt afhængigt af hvor handicappet barnet er. For vort barn vil det udvikle sig til virkeligt mange tegn, indtil Martin forhåbentligt en dag begynder at tale. Han er netop begyndt at droppe tegnet for mor og far - dem "siger" han kun.
Hans tegnordforråd er ca. 100 ord.

Omkring Martins personlighed er der også sket en positiv udvikling. Han har kun "de normale" anfald af hidsighed, som børn nu engang har. Ellers er han blevet en meget glad dreng og han elsker at blive forstået, og efterhånden på en nuanceret måde.
For eksempel da han i foråret kunne ordet for drikke, det var helt fint. Vi gav ham vand, mælk eller hvad der nu var i nærheden. Det går ikke mere, for nu kan Martin tegnene for både vand, letmælk, skummetmælk, saftevand, sodavand og, ikke mindst, øl! Så nu bestemmer han også,ind imellem!!

i har for tiden også den fornøjelse, at Martin begynder at sætte flere tegn sammen til små sætninger. En dag vi var færdige med at spise, viste han tegnene for: Tak og mad. Vi kiggede på hinanden og beder Martin om at gentage, hvad han just har sagt. Han gør det igen, og jeg spørger: Martin siger du tak for mad - JAHH, siger drengen. Det var bare en herlig oplevelse, vi måtte lige synke en klump i halsen.
vi har for tiden også den fornøjelse, at Martin begynder at sætte flere tegn sammen til små sætninger. En dag vi var færdige med at spise, viste han tegnene for: Tak og mad. Vi kiggede på hinanden og beder Martin om at gentage, hvad han just har sagt. Han gør det igen, og jeg spørger: Martin siger du tak for mad - JAHH, siger drengen. Det var bare en herlig oplevelse, vi måtte lige synke en klump i halsen.