Velkommen til
Kennel Timidan's Hjemmeside

 

Seriøst familieopdræt af sunde og racetypiske Goldens

 

Timidan er vores kennelnavn –

men meget kennel er der nu ikke over det…

Vi lægger vægt på at vore hunde er "medlemmer" af vores familie altså bor sammen med os, derfor har vi heller aldrig mere end 3 hunde ad gangen.

Vi købte vores første golden for 14 år siden da vi var bosiddende i Tyskland.

Vi begyndte straks at træne og fik derved kontakt med mange erfarne og dygtige "hundefolk", som har haft stor betydning for vores videre kontakt med goldens.

Blandt mange ting lærte vi at lægge vægt på, at en golden retriever skal have et golden retriever typisk temperament med lyst til at arbejde.

Vi har siden hen haft 3 andre goldens og i alt 40 hvalpe er det blevet til over en periode på 7 år. Det er vigtigt at have tid, så vi får kun hvalpe, når hele familien har tid til at stimulere, nyde og kæle dem!!

Vi kan derfor garantere, at alle hvalpe herfra, har fået masser af kærlighed fra både voksne og børn i den tid de er hos os!