Esta gramàtica ha estat feta sobre la base de la Gramàtica Portuguesa de John Madsen per tal de fer-la sota la perspectiva dels usuaris escandinaus. També he utilitzat com a material de consulta mes velles gramàtiques del pare Lluis Fullana i de Carles Salvador, el vocabulari de Francesc Ferrer i “Valencià en perill d’extinció” de Eugeni Sempere Reig i també Den Danske Netordbog.
Per altra banda, sóc valencià i parle valencià, es per açò que el lèxic que use es fonamentalment valencià, encara que, en la mesura dels meus coneixements, he procurat donar les equivalències dels mots en altres territoris. Per a mi l’unitat lingüística no es sinònim d’uniformitat .
Vaig estudiar valencià als anys 60, quan “Lo Rat Penat” mantenia una postura unionista i ara lamente que tots els esforços de persones com Carles Salvador, que escrigué la gramàtica amb la que vaig aprendre, s’ hagen llançat a perdre per culpa de la política.
Els nostres clàssics deien que escrivien en valencià, les seues raons tindrien. Ara al Estatut d’Autonomia es diu que el valencià en la llengua dels valencians i l’Universitat que es català. Així que tenim matèria de discussió fins el dia del judici final. Per a mi el problema no es el nom, es l’ús. Si la emprem es mantindrà, siga el que siga el seu nom, sempre que hi haja quelcom que comunicar.
Qualsevol suggeriment, correcció, afegitó, etc. serà benvingut. Especialment ens agradaria rebre paraules i expressions de les Illes, per tal d’incloure-les al vocabulari que estem preparant.
A. Martínez. i John Madsen . 12/12/2003.
Denne gramatik er lavet på grundlag af John Madsen’s Portugisiske grammatik til brug for skandinaviske læsere og er derfor også set fra en skandinavisk synsvinkel. Som opslagsbøger har jeg anvendt mine gamle valencianske gammatikker af præsterne Lluis Fullana og Carles Salvador, ordlisten “Vocabulari” af Francesc Ferrer og “Valencià en perill d’extinció” (Valenciansk i fare for at forsvinde) af Eugeni Sempere Reig samt Den Danske Netordbog.
Men på den den anden side er jeg
valencianer og taler valenciansk, og ordforrådet, som jeg anvender, er derfor
valenciansk, men da jeg også har kendskab til dialekterne i andre områder, har
jeg ligeledes forsøgt at påvise ligheder med disse. For mig er den
sprogvidenskabelige enhed ikke ensbetydende med ensartethed.
I 60’erne studerede jeg valenciansk på
“Lo Rat Penat” (“flagermusen”, Valencias symbol, der også findes
i det valencianske skjold). På den tid var “Lo Rat Penat” holdepunktet for
unionstilhængerne, og jeg beklager nu at alle antrengelser fra personer som
Carles Salvador (der skrev den grammatik, som jeg har lært efter) er blevet ødelagt
af politiske grunde.
Vores klassiske forfattere (fra det 15. århundrede) sagde, at de skrev på valenciansk, hvilket jeg tror, de havde deres gode grunde til.
I
Selvstyreloven for det valencianske samfund står der, at det valencianske sprog
er valencianernes sprog, men Universitetet siger, at det er katalansk. Vi har således
et tema, der kan diskuteres til dommedag. For mig er navnet ikke et problem, men
derimod brugen af det. Hvis vi bruger sproget, vil det blive bevaret uanset
navnet, og vi vil altid have noget at udtrykke os på.
Alle
forslag, rettelser, tilføjelser osv. vil være velkomne. Især er vi
interesseret i at få ord og udtryk fra de Baleariske øer, der vil blive
medtaget i en lille ordliste, som vi er ved at forberede.
A. Martínez. i John Madsen . 12/12/2003.