X. MODUS
1. INDIKATIV
=========
Den normale fremsættende måde, der angiver en
objektiv kendsgerning
2. KONJUNKTIV
==========
En "ønskemåde", der bl.a. angiver en mere subjektiv
vurdering
2.1 Hovedsætninger
--------------
2.1.1 Imperativ (både positiv og negativ):
espera (tu)! (vent!)
no espere (Vostè) (pas)! (vent ikke!)
espereu (vosaltres)! (vent!)
(no)esperem (pas) (lad os (ikke) vente)
2.1.2 Ved et ønske:
visca el president! (præsidenten leve!)
que visca molts anys! (gid han må leve i mange år)
2.1.3 Efter potser, tant de bo, vullga Deu que ...
Potser son pare aplegue tard
(måske kommer hans far sent)
Tant de bo no arribem tard al tren
(bare vi ikke kommer for sent til toget)
Vullga Deu que vinga
(gid/bare Gud ville komme)
2.2 Bisætninger
-----------
2.2.1 que-sætninger (kompletiv- eller objekt-sætninger),
når hovedsætning udtrykker:
2.2.1.1 Vilje (ønske, befaling, krav, bøn, råd,
tilladelse, henstilling, forbud)
f.eks. efter verberne:
voler, manar, demanar, preferir, prohibir,
permetre, aconsellar
vull que'l meu fill estudie
(jeg ønsker, at min søn skal studere)
Et prohibisc qu'entres ací.
(jeg forbyder dig at gå ind)
2.2.1.2 Følelse (håb, glæde, frygt, sorg, vrede
overraskelse, taknemmelighed, skam,
stolthed), f.eks. efter verberne:
esperar, sentir, témer, desconfiar osv.
espere que vinga (jeg håber, at han kommer)
sent que tingues d'anar-te'n
(jeg er ked af, at du skal gå)
2.2.1.3 Nægtende eller spørgende tanke,
samt tvivl, f.eks. efter verberne:
trobar, creure, dir, entendre, comprendre,
parèixer, pensar og dubtar
No crec que vinga hui
(jeg tror ikke, at han kommer idag)
Pensa Vostè que ell ha estat en casa?
(tror De, at han har været hjemme?)
dubte que vinga (jeg tvivler på, at han kommer)
2.2.1.4 Efter upersonlige udtryk,
som betegner en vurdering, f.eks.:
es bo que (det er godt, at)
es difícil que (det er vanskeligt, at)
es fàcil que (det er let, at)
es possible que (det er muligt, at)
cal que (det er nødvenligt, at)
es precís que (det er nødvenligt, at)
2.2.2 Konjunktions-sætninger:
Se også futurum og konjunktiv
2.2.2.1 Tid:
abans que, fins que, desprès (de) que, quan
(førend at, indtil at, efter at, når)
2.2.2.2 Indrømmelse:
ben se que, ja que, encara que (skønt),
el mateix que, si be (selv om)
2.2.2.3 Hensigt/mål:
per tal de que (for at)
amb el fi de que (for at)
2.2.2.4 Følge:
de manera que, de modo que (så at = for at)
Konjunktiv hvis en hensigt udtrykkes
ellers indikativ
2.2.2.5 Årsag:
no perquè, no puix que (ikke fordi)
2.2.2.6 Sammenligning:
com si (som om)
2.2.2.7 Måde:
sense que (uden at)
2.2.2.8 Betingelse:
si (hvis, se #2.2.2.9)
a no ser que (medmindre)
si sols (hvis kun)
en cas (de) que (i tilfælde af, at)
2.2.2.9 se (hvis):
konjunktiv anvendes ikke i præsens:
se es així com ho diu ell, te raó
(hvis det er sådan, som han siger, har han ret)
SI FA SOL, MI-LA RE-DO-LA (musikalske noder)
(hvis solen skinner, ruller Milá rundt på jorden)
si ell fos pobre (hvis han var fattig)
si i betydningen "om" tager altid indikativ:
no se si vindrà (fremtid) (jeg ved ikke, om han kommer)
no se si va a vindre (perifrastisk fremtid) (jeg ved ikke, om han kommer)
2.2.3 Relativsætninger:
2.2.3.1 Ved et ønske i den overordnede sætning:
Vull un llibre que tracte de geografía
(jeg ønsker en bog, som handler om greografi)
2.2.3.2 Ved en nægtelse i den overordnede sætning:
no puc trobar cap persona que sapia parlar en rus.
(jeg kan ikke finde en person, som kan tale rusisk)
2.2.3.3 Ved et spørgsmål i den overordnede sætning:
Pots cercar una persona que parle rus?
(kan du finde en person, som taler rusisk?)
3. IMPERATIV
=========
3.1 Dannelse, se Regelmæssige verber (former og dannelse samt usammensatte tider)
3.2 Tiltaleformer:
tu (2.pers.): du, familiær form
Vostè (2.pers ): De, alm.. form
el senyor (3.pers.): De, alm. form (hankøn)
la senhora (3.pers.): De, alm. form (hunkøn)
Vostès (2.pers.pl.): De, alm. form
Vosaltres (2. pers. pl.): I fam. form
els senyors (3. pers. pl. -): De, alm. form (hankøn)
les senyors (3. pers. pl. ): De, alm. form (hunkøn)
En , Na: høflighedsformer foran fornavn
l'Honorable En Jordi Pujol
3.3 Imperativ kan udtrykkes ved infinitiv,
uden angivelse af tiltaleformer:
Tancar la porta després d'eixir (luk døren, når du/De/I er gået ud)
4. GERUNDIUM
=========
Svarer omtrent til dansk præsens participium, men gerundium
er ubøjelig og har adverbiel funktion men bruges aldrig
adjektivisk som dansk præsens participium (se #5.3):
4.1 Med estar ydtrykkes at en handling er i gang,
svarer til dansk "er ved at", "er i færd med":
està treballant (han er ved at arbejde)
4.2 Svarer til en dansk tidsbisætning:
Havent resolt totes les gestions, s'en tornà a casa
(da han havde foretaget alle foranstaltningerne, vendte han hjem igen)
4.4 Svarer til en dansk årsagsbisætning:
estant malalt, no vingué
(fordi han var syg, kom han ikke)
5. PRÆSENS PARTICIPIUM
===================
5.1 Kun få verber har bevaret den adjektiviske funktion,
endende på -ant, -ent:
un fill obedient (en lydig søn)
aigua corrent (rindende vand)
5.2 Andre er blevet til substantiver med begge køn:
amant (elsker)
estudiant (student)
comandant (kommandant)
president (præsident)
visitant (besøgende)
5.3 Bruges som regel kun ved visse fag/professioner:
cantant (sanger/inde)
dibuixant (tegner/inde)
escrivent (skriver/inde) (ikke forfatter)
representant/viatjant (representant/rejsende for et firma)
5.4 Dansk præs. part. må tit omskrives på valenciansk:
rindende vand = aigua que corre
aigua corrent
en beskrivende bog = un llibre que descriveix
un llibre descriptiu
en smilende pige = una xica que somriu
una xica somrient
Men: "una xica que està somrient" betyder "en pige som sidder/står og smiler"
6. PERFEKTUM PARTICIPIUM
=====================
6.1 Bøjes ikke efter haver :
ha anat a l'escola (han er gået i skole)
6.2 Bøjes i køn og tal efter ser og estar:
La finestra fou tancada per mi (passiv)
(vinduet blev lukket af mig)
estes plantes estan regades
(disse planter er blevet vandet)
6.3 Kan anvendes som adjektiv og bøjes i køn og tal:
les finestres tancades (de lukkede vinduer)
6.4 Kan anvendes som attributivt led:
....determina un decret, publicat al "Levante"...
(.. bekendgør et dekret, offentliggjort i "Levante" (Valenciansk dagblad))
6.5 Kan anvendes som substantiv:
La meua arribada ací.... (min ankomst her)
A l'imprès cal ficar el nom (på blanketten skal man skrive navnet)
7. INFINITIV
=========
7.1 Ren infinitiv
-------------
7.1.1 Som foranstillet subjekt:
amar el país es el deure dels fills
(at elske landet er sønnernes pligt)
7.1.2 Som efterstillet subjekt i upersonlige udtryk:
es fácil parlar valencià
(det er let at tale valenciansk)
7.1.3 Som subjektsprædikat:
crec sentir cantar el rossinyol
(jeg synes at høre nattergalen synge)
7.1.4 Efter ønske- og viljesverberne desijar, esperar,
evitar, preferir, procurar, resoldre, caldre
(når både hoved- og bisætning har samme subjekt,
ellers bruges konjunktiv):
preferisc estudiar en casa
(jeg foretrækker at studere hjemme)
desitje que estudie (ikke samme subjekt)
(jeg ønsker, at han skal studere)
cal tindre cotxe per a treballar en esta empresa
(det er nødvendigt at have bil for at arbejde i dette firma)
(cal = det er nødvendigt) (upersonlig sætning)
7.1.5 Efter modalverber
(deure, deixar, fer, manar, poder):
no puc anar (jeg kan ikke gå)
dec anar (jeg skal gå)
l'he deixat anar (jeg har ladet ham gå; jeg lod ham gå)
7.1.6 Efter sanseverber:
vaig vore'l treballar (jeg så ham arbejde)
7.1.7 Efter anar og vindre, når de udtrykker fremtid:
demà vaig a estudiar (imorgen vil jeg studere)
7.1.8 Som imperativ (se Imperativ)
7.2 Infinitiv med præposition
-------------------------
7.2.1 a efter verber, som betyder begynde, vedblive, lære
eller betegner en bevægelse eller hensigt:
comence a treballar (jeg begynder at arbejde)
aprenc a parlar be (jeg lærer at tale godt)
7.2.2 a + infinitiv udtrykker en handling, som udføres
af det indirekte objekt efter verberne
donar, ajudar, tindre, dur, portar:
Em ajudà a fer açò (han hjalp mig med at gøre det)
portà a curar el seu fill al hospital
(han bragte sin søn til hospitalet, for at blive kureret)
m'en duc la roba a llavar
(jeg tager tøjet med hen for at vaske det)
7.2.3 de + infinitiv ved attributiv bestemmelse til et
substantiv eller adjektiv (se også #7.1.1 og #7.1.2):
tinc el gust de convidar-li (jeg har den glæde, at invitere ham)
el llibre es difícil d'entendre (bogen er svær at forstå)
7.2.4 de efter verber, som udtrykker en nødvendighed,
sindsstemning og ophør samt efter refleksive verber:
acabe de parlar (jeg er lige holdt op med at tale)
se'n recordà de tancar la porta (han huskede at lukke døren)
s'oblidà d'apagar el llum (han/hun glemte at slukke lampen)
7.2.5 en efter visse verber:
insistisc en anar a Barcelona (jeg insisterede på at rejse til Barcelona)
entrar em (gå ind i)
tarda en vindre (han kommer for sent (herhen))
confie en arribar a les tres (jeg håber at ankomme kl. 3)
7.2.6 de efter visse verber:
plorar de dolor (græde af smerte)
morir de pena (døde af sorg )
treballar de calent (arbejde hårdt)
treballar de sol a sol
(arbejde fra solopgang til solnedgang (dvs. ca 10-12 timer i Valencia)
7.2.7 amb efter visse verber:
anar amb ell (gå sammen med ham)
estudiar amb ella (studere med hende)
passejar amb tu (spadsere sammen med dig)