IX. TEMPUS
Oversigt over nutider og datider:
Present: Hui menje pomes = Jeg (vil) spise/r æbler i dag (det er sikkert)
Present: Menje pomes = Jeg plejer at spise æbler
eller som svar på : Que fas?.
Menje pomes (jeg er ved at spise æbler)
Gerundi: Estic menjant pomes = Jeg er ved at spise æbler.
Imperfet: Menjava pomes = jeg spiste/har spist æbler
(sædvane, gentagelse, osv i datid,
eller på et nøjagtigt tidspunkt i datid: Nu måske, ja, måske nej
Perfet: Mengí/vaig menjar pomes = Jeg har spist/spiste æbler (jeg kender ikke tidspunktet i datiden, afsluttet)
Indefinit: Hui he menjat pomes = i dag har jeg spist æbler (i morgen ved jeg ikke, om jeg vil spise æbler)
Plusquamperfet: Havia menjat pomes (som grundium) = jeg havde spist æbler.
1. PRÆSENS
=======
1.1 Svarer til dansk præsens (noget nutidigt, altid)
1.2 Anvendes også om fremtid (noget sikkert i den nære fremtid):
Demà treballe (jeg vil arbejde i morgen)
1.3 Dansk "skal":
anem al cine? (skal vi gå i biografen?)
comprem formatge? (skal vi købe ost?)
1.3.1 Dansk "vil gerne/skal vi"
Ens fem* una cervessa?
(vil du gerne drikke en øl med mig? = skal vi tage os en øl?)
Joan i Josep estan fent-se* una cervesa/un café
(Hans og Josef er ved at drikke en øl/kaffe)
* Fer kan også betyde 'drikke'
1.4 Tidsudtryk, som stadig vedvarer (dansk anvender perfektum):
Quant de temps fa que es vosté ací? (hvor længe har De været her?)
Fa dos anys que visc a França (jeg har boet i Frankrig i 2 år)
Fa dos anys que visc ací (jeg har boet her i 2 år)
2. FUTURUM
=======
2.1 Om det fremtidige:
Aplegaré a les 3 (jeg vil ankomme kl. 3; jeg ankommer kl. 3)
2.2 Betegner en formodning i nutiden, dansk nok/mon/vel:
Quina hora serà? (hvad mon klokken er?)
Seran les 3 (den er nok 3)
2.3 Fremtid udtrykkes i talesprog ofte med anar + a + infinitiv:
Demà vaig a comprar carlotes (i morgen vil jeg købe gulerødder)
3. DATIDER
=======
Indledning til datiderne imperfektum og prætæritum.
3.1 Aktionsart
----------
Betegner et verbums indre betydning (ref. til roden)
3.1.1 Perfektive verber:
Indeholder en grænse, som overskrides når
handlingen begynder.
Står oftest i prætæritum.
Ex.: morir, aplegar/arrivar, eixir
3.1.2 Imperfektive verber:
Indeholder ingen grænse.
Står oftest i imperfektum.
Ex.: viure, dormir
3.2 Aspekt
------
Måden at anskue noget på.
Betegner forholdet mellem de 2 datider (ref. til bøjn.)
3.2.1 Prætæritum:
Betegner noget afgrænset.
3.2.2 Imperfektum:
Betegner noget uafgrænset, noget vedvarende.
3.3 SKEMA over forholdet mellem aktionsart og aspekt
| PERFEKTIVE VERBER | IMPERFEKTIVE VERBER
--------------------------------------------------------------
| Gruppe 1. | Gruppe 2.
| |
PRÆTÆRITUM * | aplegà ankom | visqué levede
| morí afgå ved døden | parlà talte (færdig)
| isqué gå ud | sabí fik at vide
--------------------------------------------------------------
| Gruppe 3. | Gruppe 4.
| |
IMPERFEKTUM | aplegava plejede at komme | vivia levede
| moria var ved at dø | parlava sad og talte
| eixia var ved at gå ud | sabia gik og vidste
--------------------------------------------------------------
* i talesprog bruges som regel "perfet perifrastic",
dvs: isqué = va eixir.
Gruppe 1. Perfektive verber MED afgrænsning betegner:
1. Engangshandling
2. Delvis gentagelse med adverbier:
una vegada/volta (én gang)
varies vegades/voltes (flere gange)
moltes vegades (mange gange)
osv.
Gruppe 2. Imperfektive verber MED afgrænsning betegner:
1. Engangshandling
2. Afsluttet helhed
3. Ingressiv handling
4. På spørgsmålet "Hvor længe?" (quant de temps?)
med adverbierne:
uns anys (et år)
alguns anys (nogle år)
una setmana (en uge)
osv.
Gruppe 3. Perfektive verber UDEN afgrænsning betegner:
1. "Var (lige) ved at"
2. "Plejede at"
3. Uafgrænset gentagelse med adverbier:
en general/generalment (som regel)
moltes vegades (mange gange)
de tant en tant (engang imellem)
osv.
Gruppe 4. Imperfektive verber UDEN afgrænsning betegner:
1. Vedbliven
2. Med adverbier:
sempre (altid)
tot el temps / a tota hora (hele tiden)
osv.
4. IMPERFEKTUM
===========
4.1 "Dengangtid", beskrivende:
quan era menut (da jeg var dreng)
4.2 Regelmæssige gentagne handlinger (plejede at):
cantava totes les nits al teatre Princesa
(han sang hver aften på teatret Princess)
4.3 Vedvarende handlinger (men som måske ikke er gældende mere):
érem amics (vi var venner (men er det måske ikke mere))
ell cantava (han sang (men gør det måske ikke mere))
4.3.1 Handlinger er som regel vedvarende, hvis der står 'ja' foran verbet:
al Institut ja érem amics (vi blev allerede venner i gymnasiet (og er det stadig))
als cinc anys ja anava en bicicleta
(da jeg/han/hun var 5 år, kunne jeg/han/hun allerede cykle (og kan det stadig))
4.4 Handlinger af ubestemt varighed:
plovia (det regnede)
4.5 En handling som lige skulle til at ske:
anava a eixir quan arribares
(jeg skulle lige til at gå ud, da du kom)
4.6 Som baggrund for en handling:
plovia quan aplegà el meu amic
(det regnede, da min ven kom)
4.7 Høflig anmodning (se også konditionalis):
volia un llibre (jeg ville gerne have en bog)
4.8 Tidsudtryk om det stadig vedvarende (se også præsens)
(dansk anvender plusquamperfektum):
fa dos anys ja vivia ací (jeg havde boet her i 2 år (og gør det stadig))(som 4.3.1)
fa dos anys vivia ací (jeg havde boet her i 2 år (men vistnok ikke mere))
5. PRÆTÆRITUM
==========
5.1 Betegner en fortidig handling i et afgrænset tidsrum
med en klar begyndelse og afslutning eller en hand-
ling, som angiver et bestemt tidspunkt.
Der er en grænse mellem fortid og nutid og ofte i for-
bindelse med adverbier (ahir, el mes passat, llavors, osv):
Visquí/vaig viure en esta casa 30 anys (Jeg boede i dette hus i 30 år)
5.2 En enkelt afsluttet handling:
ahir menjà a les 3 (igår spiste han kl. 3)
Parlí amb ell sobre la casa
(jeg talte med ham om huset - jeg har talt med ham om huset)
Parlí amb el Notari (jeg har talt (talte) med Notaren)
5.3 Ved spørgsmålet "hvad skete så?":
Plogué quan el meu amic aplegà
(det regnede, da min ven kom)
5.4 I ingressiv betydning (= en påbegyndt handling), især
efter tindre, saber, conèixer, assabentar-se:
tingué el llibre (han fik bogen)
conegué un home (han lærte en mand at kende)
nasqué a Portugal (han blev født i Portugal)
m'assabentí que estava malalt (jeg fik at vide, at han var syg)
6. PERFEKTUM
=========
6.1 Betegner en handling med tilknytning til nutiden,
med betydningen 'indtil nu' og fortsætter måske i morgen
og er ofte uden tidsangivelse:
ha sigut professor des del any 1960
(han har været lærer siden 1960 (og er det (måske) endnu))
He fet un treball útil (jeg har lavet et nyttigt arbejde (indtil nu))
He treballat de calent (jeg har arbejdet hårdt (indtil nu, og fortsætter måske))
he parlat amb ell (jeg har talt med ham (indtil nu, og fortsætter måske))
Que ha fet? (hvad har han lavet (indtil nu))
6.2 Hvis en sætning har relation til en anden sætning
He viscut ací 30 anys i mai no l'he vist
(jeg har boet her i 30 år, men jeg har aldrig set den)
7. PLUSQUAMPERFEKTUM
=================
7.1 Den sammensatte tid bruges lige så meget i talesprog som i litterært sprog:
Havia parlat (han/jeg havde talt)
8. KONDITIONALIS
=============
8.1 Det fremtidige i forhold til fortiden udtrykkes:
Digué que vindria (han sagde, at han ville komme)
8.2 I en hypotetisk hovedsætning, og med
imperfektum konjunktiv i bisætningen (se imperfektum konjunktiv):
Aniria a vore'l si no ploguera
(jeg ville gå hen og besøge ham, hvis det ikke regnede)
8.3 Formodning i fremtiden, på dansk nok/mon/vel:
Tindria 50 anys (han var vel 50 år gammel)
8.4 Høflig anmodning:
voldria un llibre (jeg ville gerne have en bog)
9. IMPERFEKTUM, KONJUNKTIV
=======================
9.1 Efter visse konjunktioner
Parla com si ho sagués (han taler, som om han vidste det)
9.2 I hypotetiske bisætninger (se #8.2), og med
konditionalis indikativ i hovedsætningen:
aniria a vore'l si no plogués
(jeg ville gå hen og besøge ham, hvis det ikke regnede)
10. FUTURUM, KONJUNKTIV
===================
10.1 Efter quand i betydningen "når":
quand ell aplegue, ja no em trovarà.
(når han kommer, vil han ikke kunne finde mig mere)
10.2 Efter 'en quant' (så snart):
en quant arrive l'hivern farà fred =
en cuanto llegue el invierno hará fred
(så snart det er vinter, vil det være koldt =
så snart vinteren kommer, vil det være koldt)
En quant tinga diners em compraré un cotxe
(Så snart jeg har penge, vil jeg købe mig en bil)
10.3 Efter per tal, amb el fi :
Escric ma mare per tal/amb el fi de que s'assabente de la meua adreça.
(jeg skriver til min mor, så at hun kender min adresse)
10.4 Faste udtryk med com:
com Vosté vullga (som De ønsker)
com a Vosté li parega(som De synes)
10.5 En endnu ikke udført men mulig handling:
Si anassem a Calanda portaríem pressecs per a tú
(hvis vi rejser til Calanda, vil vi tage ferskner
med til dig)