Hvad er Oløb?

Oløb er organiseret motorsport på familieplan. Løbene foregår på offentlige veje i ganske almindelige biler uden særlige krav til udstyr

Sporten har rødder i fodorientering. Man skal ved hjælp af nogle kort og en rutebeskrivelse finde den korrekte rute og notere de poster man møder undervejs. Hvor det i fodorientering gælder om at være hurtigst, gælder det i bilorientering om at gennemføre med en bestemt hastighed, typisk 30 km/t.

Man er to i bilen, en fører og en observatør.

Hvem kan deltage?

Har du en ven, bror, søster, far, mor, nabo, kollega, søn eller datter og råder I over en bil? Så kan du også være med. Der er ingen alderskrav, bortset fra at chaufføren naturligvis skal have kørekort.

Hvor kan man deltage?

Der er et stort antal bilorienterings klubber i Danmark. Motorklubben Nordfyns område er (sjovt nok) Nordfyn. Hvis du kommer fra en anden del af landet kan du prøver at udforske de links du finder på denne side. Du er også velkommen til at skrive til os, så skal vi skabe kontakten.

Klubberne arrangerer med jævne mellemrum prøveløb og introduktions serier hvor nye kan komme med. Hold øje med dagspressen i dit lokalområde.