Nickolaj

Hej, jeg hedder Nickolaj Tobias Rai Christensen, blev født på Odense Universitets Hospital den. 23 december 1998 kl. 15.10. Jeg vejede 1306 g og målte 40 cm. Den lille vægt skyldes at jeg blev født 11 uger for tidligt.

Her i familien er jeg andenfødte tvilling så det er godt at vi ikke er prinser, tænk at være 32 minutter fra at arve kongeriget. Jeg er lidt hysterisk og har svært ved at stoppe hvis jeg begynder at græde. At falde i søvn på arm er min helt store hobby, heldigvis synes mor at det er hyggeligt de fleste dage. Maden har svært ved at blive nede i min mave, så jeg gylper meget. Jeg er derfor ikke så tyk som Frederik og jeg er meget livlig derfor kalder mor mig "myremand".Jeg kan godt ha’ lidt svært ved at falde i søvn, men når jeg først er faldet i søvn sover jeg fint igennem til mellem kl- 7.30 og 8.30.Jeg er helt eminent til at spille på min charme, og det kan konerne ikke stå for.

Nu er jeg 7½måned gammel.

Jeg er blevet en rigtig krudtugle, jeg kan vende fra ryg til mave og tilbage som jeg vil nu. Jeg har allerede fået skældud for nu kan jeg jo komme hen til mors blomster. Sidde selv gider jeg ikke, for det er nu nemmere at trille. Nu hvor jeg er 7½ måned er jeg blevet helt god til at spise, og jeg er ikke kræsen jeg spiser hvad de servere. Så jeg vokser fint. Jeg måler 65 cm og vejer 7.200 gram.

Nu er jeg næsten 10 måneder gammel.

Vi ved ikke helt hvor stor jeg er for jeg er ikke blevet målt og vejet siden jeg skrev sidst, men jeg stortrives, næsten for meget synes far og mor. Jeg har nemlig fundet fars computer. Den har mange fine ledninger inde under bordet, men det sjoveste er at jeg har fundet nogle knapper (reaset og tænd/sluk). Dem arbejder jeg seriøst på at få trykket på, og det bekymre far en del. Jeg har det sidste stykke tid kravlet, så jeg når langt omkring. Sidde vil jeg stadig ikke, for så kan jeg jo ikke komme videre, og får "krudtet" af.

I dag er jeg 17 måneder.

Jeg har lært at sidde selv og jeg kan også gå, det begyndte jeg på da jeg var 15½ mdr. Jeg kan næsten også løbe. Det er ret godt når jeg laver ulykker, for når far eller mor rejser sig for at få fat i mig, så stikker jeg bare af. Jeg er begyndt i verdens bedste dagpleje, min dagplejemor hedder Kirsten. Hun er bare min bedste voksen efter far og mor. Hun passer godt på mig, når far og mor er på arbejde, og så er hun nem at snørre, ha ha jeg har nemlig fået mig charmet ekstra meget ind. Ovre ved Kirsten er der en sandkasse, den er jeg glad for og jager med alle de andre børn, hvis de kommer for tæt på. Den vil jeg nemlig helst ha' for mig selv. Min første føselsdag var bare rigtig god, Frederik og jeg fik en masse gaver, som vi kan lege med. Juleaften havde vi begge feber, men jeg vågnede heldigvis så jeg selv fik mine pakker. Og så dansede jeg om juletræet med min mor. Det var bare godt, til sidst løb og hoppede vi rundt til den med nissen på loftet.