Opfølgning:

Jeg var egentlig på vej i seng, da jeg kom til at stå og betragte mine store dejlige 7½ måneder, for tidligt fødte drenge. Jeg havde nu også haft en rigtig god snak med vores sygeplejerske moster.

Nå, jeg tænkte faktisk på at det er længe siden at jeg sidst var bange for deres præmaturitet. Jeg er da stadig bekymret som alle andre familier, hvilket liv får de osv. Det med indlæring melder sig også ind imellem, men ellers har vi fundet en dejlig hverdag alle 4. Det har taget lidt ekstra til for far har sådan nogle dumme arbejdstider at det kan være svært at finde en rytme. Jeg har heldigvis fået forældreorlog foreløblig indtil januar 2000.

Jeg har brugt en del krudt på at forklare at de er for tidligt fødte hver gang folk spurgte hvor gamle de var, jeg undskyldte nærmest at de ikke er helt så tidlige til at lære tingene som andre børn. Det gør jeg ikke mere. Herre gud om de er 12 eller 15 måneder når de lære at gå. Bare de lærer det, det er det som er vigtigt.

Tilbage nu er kontrollerne på sygehuset. Når man har en fødselsvægt på under 1500 gram, bliver man fulgt de første 5 år ( når man hører til på OUH ) af en meget dygtig Doktor Kamper og en sygeplejerske fra neonatal afdelingen.

Vi har lige været til kontrol og alt ser godt ud så vi skal bare fortsætte vores liv som vi gør nu. Tænker fremad og kun bekymres om alle de almindelige børneting. Pluds alle tvillinge tingene.

Til alle som får børn som ikke fælger "normalen" GØR NOGET bearbejd det, det er utroligt vigtigt. Vi har fået enormt meget ud af at lave denne hjemmeside. Vi har virkelig måtte gennemleve forløbet igen fået snakket en masse mens vi har skrevet og valgt billeder til siden. Familie og venner har måttet ligge ører til megen snak, det har til tider nok været irriterende, men det har givet os luft og plads til de næste problemer.

Vi har haft en hård tid de sidste par år. Men nu er vi på vej, Livet er det hele værd, VI har fået de 2 dejligste drenge som verden har ses, så I må nøjes. Husk som tanten siger :

HVAD DER IKKE SLÅR DIG IHJEL, GØR DIG STÆRKERE.

Slut her - på sigt bliver det nye måske en debat side, hvor vi kan få lidt erfaring fra andre.

HELD OG LYKKE MED JERES LIV.

Venlig hilsen

Palle og Dorthe Christensen.